Berlin med børn


Berlin med børn er så hyggeligt!

Det er dejligt at have så store børn, at man kan have dem med på storbyferie. Også selvom det betyder, at Søren og jeg må kigge langt efter vinbarerne og de lange middage på restaurant. Næste gang tager vi afsted uden børn. Vi har tidligere haft ungerne med i Paris og Barcelona med stor succes. Berlin gik en smule mere trægt, men jeg tror, det skyldes årstiden snarere end byen. Få byer tager sig godt ud i februar!

Især Silas var meget optaget af historierne om krigen og af “ham den onde, der slog alle de der mennesker ihjel”. Spørgsmålene var mange, og jeg skulle nok have læst lidt op på historien, inden vi tog afsted, for jeg kom til kort på mange af hans spørgsmål: Gemte jøderne sig fx i træerne? Og hvad sagde ham den ondes mor til, at han slog alle de mennesker ihjel? Historie set med børneøjne er dejligt jordnært.

Berlin har masser at byde på

Selv synes jeg, Berlin havde masser at byde på. Berlin er jo ikke Paris, og dem, der kalder Berlin for Europas New York må gerne guide mig igennem byen næste gang. Måske var det igen, fordi det var februar, men New York… ja, der har jeg godt nok heller aldrig været, men jeg forestiller mig noget lidt… andet. Men hvor Paris er hektisk og forjaget hele året rundt, forekom Berlin mig tom og med et roligere tempo. Det var dejligt, og lige hvad vi havde brug for.

Til gengæld overraskede Berlin positivt på mad-siden og på de lave priser. Der er et kæmpe økologisk udvalg og du kan spise på økologiske restauranter til billige penge. Alt i alt nogle spændende dage, hvor det næsten lykkes mig at glemme bunkerne af arbejde herhjemme og den bugnende mailboks, som jeg havde glemt at sætte autosvar på! Dummkopf, siger man vist! Nå men nu til billederne!

To tosser ved Brandenburger Tor.

Brandenburger Tor

Berlin er fyldt med flotte kontraster!

BERLINER DOM

Og ironi…

Berliner dom

Mindesmærke for de dræbte jøder. Denkmal für die ermordeten Juden Europas.

Denkmal für die ermordeten Juden Europas

Eller betonklodser man kan springe fra!

Denkmal für die ermordeten Juden Europas

Og øko-marked i bragende solskin på Kollwitz Platz.

Øko-marked Kollwitz platz

Og græsk frokost med gyros og grillede grøntsager og tzatziki på øko-restaurant Berkis, også ved Kollwitz Platz.

gyros berlin

Alting er bedre i solskin…

berlin

Europas største økologiske supermarked – I LIKE!!

LPG Biomarkt Berlin

Berlin får selv beton til at se pænt ud…

BerinerBETON

Virkelig dejlig middag på Fleischerei. Anbefales!

FLEISCHEREI

Berlin by night… (okay, by evening, men de trætte børn skulle jo hjem i seng!)

POTSDAMER PLATZ

Gadekunst…

Berlin

Vega i koma over fineste chokoladebutik.

CHOKOLADEBUTIK BERLIN

Über-lækker frokost på israelisk restaurant, Djimalaya, som gav både Søren og jeg lyst til at åbne vores eget sted. Maybe one day…

MAD i berlin

Og i orden børnemad med saftig, marineret kylling og ovnbagte sweet potato fries!

berlin og mad

I det hele taget var Berlin meget grøn på mad-siden. Selv små fastfood-steder bugnede af friske grøntsager og det var ikke tarveligt på samme måde, som udvalget nemt bliver herhjemme. Selv i lufthavnen, som ellers var rimelig trist, kunne man opdrive et måltid mad med godt med grønt. Det er ellers en sjældenhed, når man rejser.

frugt og grønt

Så alt i alt thumbs up til Berlin, som formåede at imponere i årets tristeste måned. Jeg kommer helt sikkert tilbage!

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

34 kommentarer til “Berlin med børn”

Skriv en kommentar

  1. Tak for skønne billeder og anbefalinger.
    Skal til Berlin om en uge – denne gang med tre børn (på næsten 3 år samt 4 og 7 år). Har besøgt byen et par gange – men denne gang er der lidt ekstra logistik pga. kiddoes :-)
    Synes Fleicherei ser autentisk og lækkert ud. Tænker du, at de er ok med relativt små børn også? Evt med mulighed for halve portioner etc. :-)
    På forhånd tak.

    Bedste hilsner
    Anne-Mette

    Svar
    • Ja, det tror jeg fint kan lade sig gøre. De var meget søde og imødekommende. Vi var der tidligt, dvs. før deres normale “ryk-ind”, måske 18.30 eller deromkring, og på den måde er man jo ikke så meget i vejen som børnefamilie. Rigtig god tur!

      Svar