Benløse fugle


“Benløse fugle” er en klassisk dansk ret, som egentlig slet ikke har noget med fugle at gøre. Det er okseinderlår (eller svinekød fx nakkefilet) skåret i tynde skiver, der rulles sammen om et fyld – typisk bacon (faktisk oprindeligt spæk), gulerod, løg, persille eller fars – hvorefter de brunes på panden og simrer i en sauce.

Retten minder om det, man på tysk kalder Rinderrouladen, som også er tyndt oksekød rullet med bacon, løg og syltede agurker. Der danske navn “benløse fugle” stammer formentlig fra, at rullerne ligner små stegte fugle? Det ved jeg ikke helt, om jeg kan se for mig 😅

Læs flere tricks til opskriften længere nede på siden.

Benløse fugle, kødruller med bacon og løg

Benløse fugle

Føj til favoritter Print Pin
4
|
1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 600 g. okse eller kalveinderlår som er skåret i tynde skiver
  • 6 skiver bacon ca. afhænger af antal stykker inderlår der skal rulles
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 0,5 knoldselleri
  • 1 porre halvér mængden hvis porren er stor
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 8 dl. oksefond/bouillon eller vand + boullionterning
  • 1 tsk tørret timian
  • 2 laurbærblade
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 2 spsk. smør til stegning
  • 1 dl fløde
  • Salt og friskkværnet peber
  • evt. kulør

Sådan gør du

  • Halver løget og skær halvdelen af i skiver.
  • Bank hver af oksekødskiverne let med din håndrod eller kagerulle, og drys dem med salt og friskkværnet peber.
  • Rul hver kødskive om en strimmel bacon som du folder på midten og lidt løgbåde og luk rullerne med kødnåle.
  • Hak resten af løget og hvidløg fint.
  • Skær gulerødder, porre og knoldselleri i små tern.
  • Varm en stor gryde op ved middel varme.
  • Kom en klat smør i gryden og brun kødrullerne på alle sider.
  • Tag kødet op af gryden og kom evt. lidt mere smør i, inden du steger alle grøntsagerne sammen, ca. 4-5 minutter.
  • Kom tomatpuréen ned i gryden sammen med fond/boullion samt krydderier og rør rundt.
  • Læg kødrullerne ned i gryden, skru ned for varmen, så det simrer let og kom låg på.
  • Lad det hele simre i ca. 60-75 minutter, indtil kødet er mørt. Vend kødrullerne undervejs.
  • Når kødet er mørt, tages kødrullerne op.

Sauce

  • Si ca. halvdelen af væsken fra og blend resten med grøntsagerne (eller lad dem blive hele i). Gem gerne grøntsagsvæsken, det er en fantastisk grøntsagsboullion.
  • Tilsæt fløden og lad det koge lidt ind og smag til med salt og peber.
  • Server kødrullerne med sauce og dit valgte grøntsagstilbehør.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Okseinderlår til benløse fugle

Jeg valgte at gå med den tradtionelle fremgangsmetode, som er at bruge okseinderlår. Jeg kan se, at flere bruger nakkefilet, hvilket faktisk giver god mening, da nakkefileten har mere fedt og kødet derfor bliver mindre tørt.

Jeg brugte bøffer af inderlår, som jeg måtte skære tværs igennem og derefter bankede jeg dem flade. Men skal jeg gøre det om, tror jeg, at jeg vil bestille kød hos slagteren til benløse fugle, eller gå med et helt stykke inderlår, som jeg selv kan skære helt tyndt. Tip hermed givet videre.

Stykkerne var ikke helt tynde nok og kødet blev en anelse tørt men dog mørt. Faktisk tænkte jeg også først, at alt det rulleri var unødvendigt, men det er meget lækkert med bacon og løget indeni, som gav smag til kødet.

Grøntsagstilbehør til benløse fugle

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle servere til, så jeg endte med at bruge resten af knoldselleriet og en rest af broccoli som jeg havde i grøntsagsskuffen. Derudover er der her nogle bud til tilbehør:

Benløse fugle, kødruller med bacon og løg

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Benløse fugle”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?