Bechamelsauce uden mel


Kan man lave en bechamelsauce opskrift uden mel? Og kan man overhovedet lave den hvide mælkesovs i en glutenfri og low carb version? Gode spørgsmål!

For ingen lasagne uden en god bechamelsauce jo! Tidligere har jeg løst det ved at lave en hurtig flødesovs, som jeg har tyknet med revet ost. Og det har fungeret lækkert også.

Her ville jeg prøve at lave noget, der mindede mere om den ægte bechamelsauce.

Bechamelsauce opskrift uden mel - sådan laver du low carb / LCHF bechamelsauce

Bechamelsauce uden mel

Føj til favoritter Udskriv Pin
5 dl
|
10 minutter

Ingredienser

  • 2,5 dl fløde
  • 3 dl vand
  • 1 tsk salt og friskkværnet peber
  • 1 tsk stødt muskatnød
  • 2 spsk Arrowroot eller maizena

Sådan gør du

  • Hæld vand og fløde i en gryde og kog op.
  • Smag til med salt, peber og muskatnød.
  • Rør arrowroot ud i en smule koldt vand.
  • Pisk det i saucen og lad saucen koge op i et øjeblik.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Bechamel uden mælk og mel

Jeg mødte to udfordringer her: mælk og mel.

Mælken var mindst kritisk, syntes jeg, men i et forsøg på at bringe kulhydratindholdet ned, blandede jeg fløde med vand. Det gav væsentligt færre kulhydrater (8 g i hele portionen mod 24 g i mælkeversionen). Til gengæld gav den også flere kalorier, fordi fedtindholdet var højere.

Hvis vi laver lasagne uden traditionelle lasagneplader, er det fint at hente kalorierne i fedtet. Det er jo en del af konceptet.

Sovsejævning med Arrotroot

I stedet for mel brugte jeg Arrowroot-pulver, som jeg købte for 100 år siden men som jeg aldrig kom i gang med at bruge. Det fungerer faktisk rigtig fint og kan være et fint og glutenfrit alternativ til hvedemel, når man gerne vil jævne saucer.

Kulhydratmæssigt er der ikke meget at vinde, men det kan jo være et individuelt valg om man vil bruge det.

Det kan købes i helsekostbutikker.

Hvis nu man ikke er glutenintolerant eller helt vildt kulhydratfokuseret, synes jeg måske også godt, man kunne argumentere for, at mængden af mel brugt til jævning falder under bagatelgrænsen, men det ved jeg ikke, om tiden er moden til ;-)

Og nu tror jeg, at min grænse er nået for, hvor meget man kan tale om bechamelsauce – haha! Så lad os komme til opskriften!

Bechamelsauce opskrift uden mel - sådan laver du low carb / LCHF bechamelsauce
Bechamelsauce opskrift uden mel - sådan laver du low carb / LCHF bechamelsauce

Voilà! Low carb bechamelsauce uden hvedemel! Skal vi så se at lave lasagne! Brug fx denne opskrift: Low Carb Lasagne 

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

22 kommentarer til “Bechamelsauce uden mel”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jævning, den vil jeg lige spørge ind til her, for det er en af udfordringerne her i huset.
    Synes ikke at fløde, flødeost, cremefraiche o.lign rigtigt jævner uden det skal stå og koge i meget lang tid for at tykne og så har jeg forsøgt mig med guargum og xantangum men kan ikke få det jævnt, det bliver bare fyldt med klumper og det har jeg jo ikke lyst at hælde i sovsen – hvad gør jeg forkert?
    Og hvis jeg nu ikke har noget imod at spise maizena, så er det måske egentlig ikke det værste at bruge set ift mængde kulhydrater?
    Vil så gerne blive bedre til at jævne, for det er ofte det der giver en masse arbejde eller lang ventetid (indkogning) her i huset og så går jeg død i det.

    Svar
    • Jeg er ikke selv den store sovsespiser, og når jeg spiser sovs, er mine favoritter enten en god bearnaise, blomkålsbearnaisen eller den klassiske bordelaise. Og ingen af dem kræver jævning.

      Hvis vi spiser flødesovs, lader jeg det koge ind, som du beskriver eller jævner med flødeost eller purerede grøntsager og er tilfreds med det. Skal jeg servere til gæster, bruger jeg en smule maizena og lever med det også. Jeg synes, man kommer langt med ganske lidt og når jeg gør kulhydratindholdet op, lander det ofte så lavt som 1 ekstra gram kulhydrat pr. person og det er i de fleste tilfælde en ringe pris at betale, synes jeg.

      Svar
      • Det kan jeg fint forstå, det er simpelthen fordi jeg bor med en familie der er brun sovs kronikere og nærmest vil ha den intravenøst og jeg er også mega vild med den selv, så er simpelthen nødt til at finde en nem og hurtig metode at jævne den med.
        Jeg kan ikke finde ud af at regne mig frem til hvor mange kulhydrater jeg får ved at jævne med maizena, for hvis ikke det er ret mange vil jeg ikke bruge mere energi på at søge erstatninger. Vil du hjælpe?

        Svar
        • Jeg tror en lille spsk maizena vejer ca. 7-8 g og indeholder 6-7 g kulhydrat. I en ret til fx fire bliver det altså mindre end 2 g kulhydrat pr. person. Jeg kunne godt finde på at synes, at det var under bagatelgrænsen..

          Svar
  2. Hvad jeg har kunnet finde på nettet indeholder Arrowroot imellem 83-85 g kulhydrat (KH) per 100g

    https://www.naturoghelse.dk/shop/arrowroot-125-g-4292p.htm

    https://www.arche-naturkueche.de/de/produkte/europaeische-kueche/backen-binden/pfeilwurzelst%C3%A4rke

    og hvis vi går USDAs tal efter i sømmene så ligger KH på 87.5

    https://ndb.nal.usda.gov/fdc-app.html#/food-details/396989/nutrients

    https://ndb.nal.usda.gov/fdc-app.html#/food-details/542684/nutrients

    det eneste på USDAs side jeg kunne finde hvor Arrowroot lå på 13 var “raw Arrowroot”

    https://ndb.nal.usda.gov/fdc-app.html#/food-details/168490/nutrients

    så jeg vil mene at man skal gå langt uden om Arrowroot, da det indeholder mere kulhydrat end hvedemel.

    Svar
    • Har jeg ikke rettet det i indlægget allerede? Jeg husker at jeg rettede det for 2 år siden. Nu har jeg prøvet at cleare cache i håb om at de ændringer er med.

      Svar
  3. Kære Jane,
    Ved du om jeg kan erstatte Arrowroot med johannesbrødkernemel?
    Mvh Lise
    PS. Jeg glæder mig til at modtage din nye bog ??

    Svar
  4. Nem og enkel sauce. Den kan ovenikøbet nemt tilsættes krydderier, persille osv og kan således bruges til andet og mere end lasagne :-)
    Arrowroot mel indeholder dog mere end 13 gram kulhydrat pr. 100 gram. Jeg har sendt dig nogle links, men der er en risiko for, at mailen er røget i din spam-bakke.

    Svar
    • Det ved jeg ikke rigtigt. Min erstatning vil altid være kokosmælk men jeg ved hverken hvad det gør for smag eller konsistens…

      Svar
      • Sojamælk er jo også en mulighed (usødet naturligvis). Skal der i øvrigt slet ikke ost i?
        Jeg har haft held med at lave en bechamelsauce på en blanding af mælk, fløde og vand tilsat rigelige mængder ost, lidt salt og peber og muskatnød og røre det lidt sammen med sojamel (købt i Sverige).

        Svar
        • Ikke lige den store sojafan her men ift at få opskriften til at lykkes, kan det såmænd sagtens være, det kan gå. Kan bedre lide din anden version. Denne er uden ost – min gamle bechamel fra min første bog var også med fløde, ost og muskatnød :)

          Svar
  5. Potatismjöl kan ju också vara ett alternativ. Visst, det innehåller mycket kolhydrater, men den lilla mängd som går åt gör det nästan försumbart. Och så är det ju glutenfritt, och väldigt mycket billigare än arrowrotpulver.

    Svar
  6. Det lyder rimelig idiotsikkert, så kan være jeg skal tage mod til mig og prøve det der arrowroot af -og så lige en sidebemærkning.. dine billeder er blevet helt vildt smukke den sidste tid! Jeg er vild med de lidt mørke baggrunde men stadig med masser af lys i billederne, det er en fornøjelse at se på dem??

    Svar
  7. Om tiden er moden eller ej afhænger jo af læseren og hvor man lige er, idet man får budskabet. Jeg personligt elsker at man får viden om lchf samtidig med opskrifter der er fantastiske, ligesom dine bøger hvor at er der lige noget der skal genopfriskes kan man da altid lige lurer forrest.
    Jeg tror jeg vil prøve at lave denne sauce med hakket kød og auberginer.

    Svar