Nogle af jer husker måske, at jeg i det sidste år har været plaget af den ene skinnebensbetændelse efter den anden. Lige så snart jeg begyndte at løbe langt, og jeg var glad og tilfreds og godt på vej, begyndte mit skinneben at give problemer. Det forsøgte jeg så at ignorere ved at tænke, at det nok bare lige var noget, der skulle løbes væk, hvorefter skinnebenet til sidst spassede helt ud og satte en permanent stopper for al løb. Det der med at lytte til kroppen, som jeg ellers nok kan prædike højt og længe om, det mestrer jeg selv storartet, kan I nok se!
Men så var det, at jeg købte et par Inov8 – semibarfodsløbesko, som skulle fjerne belastningen fra skinnebenet og i stedet rykke den om i læggen. Genialt! Jeg udråbte mit nyeste indkøb til den store redning og gik langsomt i gang. Jeg gik en lang tur, hvoraf jeg løb 1 km. Det gentog jeg masser af gange, imens jeg langsomt, virkelig langsomt, øgede løbedistancen. Jeg er meget utålmodig af natur, og plejer at have en 7 km som min “begynderdistance”, så jeg holdt virkelig mig selv i kort snor her. Og jeg var ret vild med mine nye løbesko. Kontakten med underlaget var en helt ny fornemmelse, og selvom jeg følte mig som en elefant i en ballettime, når jeg listeløb der på tæerne, så var det helt tydeligt, at belastningen var rykket væk fra skinnebenet. 2,5 km nåede jeg at løbe, før skinnebenet igen sagde fra.
Men hvorfor gik det så galt alligevel? Det ved jeg faktisk ikke helt. Men faktum er, at jeg har været alt for stresset i en lang periode, og da jeg endelig kom til at kunne give min krop lidt ro, væltede alle skader, jeg nogensinde har haft op. Således har jeg nu skinnebensbetændelse i begge ben, en museskade i den ene hånd, som trækker op i armen, en fastlåsning i den ene overarm, så det gør ondt når jeg løfter den og en mindre antydning af en fibersprængning i den ene balde. Smart krop, ikke? Men for pokker, hvor er det irriterende. Men måske er det ikke helt rimeligt at give skoene skylden.
Så løbeskoene står ubrugte hen…
Eller, det passer faktisk ikke, for jeg er vild med at gå i dem. Det er til dato de bedste sko, jeg nogensinde har haft. Men jeg løber ikke.
I går talte jeg med min søster, som er elitegymnast og derfor har haft alle skader, der findes i verden. Cirka. Og hun sagde, at skinnebensbetændelse ikke går væk ved hvile, men at man skal have hjælp til at fjerne betændelsen først, og så hvile bagefter. Det kan ske gennem forskellige øvelser eller ved at få en fysioterapeut til at gøre arbejdet for en. Og her har jeg hvilet og hvilet og hvilet. Jeg vil prøve fysioterapi næste gang. Er der nogle af jer, der har erfaringer med det?
Så på træningsfronten går det ikke så godt. Men jeg får gået nogle lange ture og får lavet en del yoga, hvilket også er både dejligt og afstressende. Og så må løbet vente til bentøjet igen er parat.
laver du mon stadig noget der minder om hællanding i dine nye sko? Jeg tror, du skal have en til at se din løbestil efter i sømmene..
Altså nu er indlægget jo næsten et år gammelt og jeg har ikke rigtig brugt skoene siden. Jeg tror fejlen dengang bestod i en kombination af for meget tålanding (klassisk!), for hurtig øgning af distance og stress, som bare gav los for alverdens gamle skader. :-/
Hvis jeg skal prøve kræfter med dem igen, ville det helt sikkert være en god idé at få lidt professionel vejledning.
ups.. det er jo lige det med at læse datoer :-)
Hej Jane
Ka se at indlæget er ved at være et års tid gammel, men tænkte jeg ville dele min oplevelse.
Indtil for et års tid siden, har jeg aldrig været løber – da jeg ligesom dig og mange andre altid fik skinnebensbetændelse. Og det var ofte efter små ture på bare 1 km og i et tempo der ikke ikke noget særligt. Pauser, massage og alle gode husråd, men det gjorde nas alligevel.
Ved et tilfælde faldt jeg over barfodsløb og posemand.dk.
Jeg har siden løbet et halv-marathon og kan idag løbe 3 gange om uge med intervaltræning og den distance jeg føler for. Jeg blev øm i lægmusklen i starten og fødderne skulle lige igang, men skinnebensbetændelsen har ikke være der siden.
God fornøjelse, mange hilsner fra Danni
Fedt. Jeg fik solotime hos Posemanden for en uge siden og har været ude et par gange siden.. og har haft nogle ømme lægge. Jeg kan mærke det i svangen, men jeg går ud fra, at det skyldes tilvænning at løbe i flade sko.. Men fedt at høre, at du nu kan løbe en masse..
Som underviser er han jo fremragende, og jeg kan i hvert fald anbefale en time hos ham.
og han deler lokaler med move2peak på Fr.berg, hvis du alligevel skal derud Jane :-)
Hvor er det sødt af dig, Danni, tak! Jeg har snart ikke tal på, hvor mange gange jeg har fået anbefalet posemand, så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han får mine penge, næste gang jeg har nogle i overskud til den slags. Det ville være så dejligt at kunne løbe uden smerter :-)
Traumel, traumel, traumel!!
Jeg havde os gavn af magnet terapi…..
jeg vil gerne anbefale http://www.klinikwestend.dk, og ham der hedder Jesper!
Og winni som er akupunktør.. De har virkelig hjulpet mig, i mit. skades helved som at jeg pt. befinder mig i!!
Super, tak for det Maja. Det kigger jeg lige nærmere på!
Hejsa
Jeg blir nødt til at anbefale sportsfys Casper som reddede mit løbeliv sidste år. Han er specialist i løb og har et fedt helhedssyn på kroppen og kan udrette mirakler! Jeg havde haft ondt i knæet i 5 mdr, men var ude og løbe kun 4 dage efter jeg var hos ham. Behøvede endda kun to besøg i alt. Han fik også fikset min kollega inden DHL. Der er ingen over og ingen ved siden af. Hans nye klinik er på Frederiksberg: http://move2peak.dk/
Super tip, tak Anja! Han lyder lige som en fysioterapeut for mig!
Jeg døjer også med skinnebensbetændelse lige nu, men er efterhånden ved (forhåbentligt) at komme over det. I lang tid gik jeg også og prøvede på selv at “fixe” det ved at holde pauser fra løb, lægge is på osv. men ligemeget hjalp det. Så snart jeg igen begyndte at løbe over de 8 km eller lave intervaltræning fik jeg problemer igen. Jeg gik så til lægen med det for to måneder siden og fik en henvisning til en fysioterapeut her i Odense. Sessionen med fysioterapeuten har været fantastisk! Den er den samme fys hver gang, og første gang jeg var der foretog han løbe- og gåstilsanalyser (og ikke med henblik på at sælge mig nogle dyre sko som de gør i sportsbutikker), gav mig nogle styrketræningsøvelser at lave, lagde et personligt program for genoptræning osv. Det var SÅ fedt at blive taget så seriøst, selvom man bare er motionsløber. Jeg vil klart anbefale, at du går til fys med det! I mit tilfælde er jeg så heldig, at min forsikring dækker 10 af disse sessioner (ligegyldigt hvor lang tid de varer – og min fys tog sig i hvert fald meget god tid), så det er jo skønt, for ellers kan det godt blive dyrt.
Jeg er nu ved langsomt at genoptræne, og fokusset er meget på at ændre min løbestil – det var i hvert fald det, der var skyld i min skinnebensbetændelse. Det er selvfølgelig svært at ændre på sin løbeteknik, men når jeg kan mærke, hvor meget bedre (og hurtigere!) jeg løber med den nye teknik uden at få smerter, er det enormt motiverende.
Jeg beklager, at jeg efterhånden har skrevet en hel roman, men håber du kunne bruge det til noget :) Long story short: Hvis du har mulighed for det/har en god forsikring eller mulighed for selv at betale det så se helt klar en fys, der tager sig god tid til dig!
Tak for den gode kommentar, Maria. Din historie er jo helt lig min og jeg må se i øjnene at hvile ikke gør det alene. Men jeg skal da lige have undersøgt hvad sundhedsforsikringen dækker…
Jeps! Jeg gik til en sportsfys ved Ballerup Fysioterapi for netop samme ting (han hed Kim Saabye, tror jeg nok). Han gav mig bla ultralys behandlinger, og så fik jeg øvelser (og specielle såler i mine sko). Han arbejder også for team Danmark og er med ude når der er olympiade ol. Sådan en tror jeg du skal gå hos – altså en der ved noget om sport.
PS. Jeg har ikke haft problemet siden
Søren har gået hos Elitefys, som også er trænet i sportsskader, så det er helt sikkert sådan en, jeg skal have fat i. Tak Rikke :-)
Der er også mere alternative metoder med sugekop hos en akupunktør f.eks. Det gør bare knaldhamrende ondt, men det hjalp faktisk ret godt for mig for et par år siden. Måske jeg skulle losse mig derhen igen, for mine skinneben driller også, såsnart jeg ser på asfalt.
Jeg ved godt, det er langtfra lige så fedt, men hvad med intervalløb på
løbebånd? Færre kilometer, god cardio i mindre belastning i skinnebenene:-)
Akupunktur lyder spændende. Det vil jeg bestemt overveje. Løb på løbebånd er ikke rigtig en option. Det er simpelthen for kedeligt… :-/
Hej Jane,
Øv øv med den skinnebenbetændelse. Jeg har aldrig rigtig løbet, da mine ben ikke er til det (knæ og skinneben siger fra – har dog ikke forsøgt længe). Tilgengæld har min bror i flere omgange døjet med betændelse under lægmusklen, som de vist også karakteriserer som skinnebensbetændelse – men han har i lange perioder gået til behandler/ fysioterapeut, som har arbejdet betændelsen væk og han har samtidig forsøgt at hvile. Han har dog aldrig løbet, men dyrket en del badminton, som udløste hans betændelse. Skoindlæg fra fys’en hjalp vist en smule, men nu er badminton skiftet ud med landevejscykling (jep, ren tour de france).
Jeg ville egentlig bare sige, at jeg tror, din søster har ret. Der skal behandling til. En del af arbejdet kan man vist også gøre selv.
God bedring med skaderne.
KH
– frk. sveske
Tak for input, søde Sveske. Jeg må finde en god fys i nærheden.