Banansoftice med peanutbutter


Bananssoftice med peanutbutter er en virkelig lækker og nem måde at lave “sukkerfri” softice. Banan og peanutbutter er jo i forvejen et himmelsk match og her bliver det altså til en lækker banan-is-dessert.

Sukkerfri softice

Bananen giver naturlig sødme og bidrager samtidig, sammen med kokosmælken, til en cremet konsistens til softicen. Hvis du ikke bryder dig om kokossmagen, så brug fløde i stedet for.

Jeg skriver “sukkerfri” i anførselstegn, fordi bananen selvfølgelig naturligt indeholder sukkerarter. Det kan altid dele vandene lidt, hvor man lægger sig i den debat. For er ‘sukker bare sukker’ eller er sukker fra naturlige kilder bedre?

Personligt vil jeg foretrække at spise sukker fra naturlige kilder, fordi jeg derved får en smule vitaminer, mineraler og fibre med i købet, men jeg bilder mig ikke ind, at det neutraliserer kulhydraterne. For det gør det selvsagt ikke.

Om der er plads til sukkerfri softice lavet på bananer i din kost og livsstil, lader jeg derfor være helt op til dig selv at afgøre.

Banansoftice med peanutbutter

Banan-softice med peanutbutter

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Print Pin
2
|
10 minutter

Udstyr

Ingredienser

Ideer til drys

Sådan gør du

  • Tag bananskiverne ud af fryseren og overhæld dem ganske kort med kogende vand, så de tør el lillebitte smule op.
  • Kom dem i glasset til din stavblender (eller put dem i blenderen) og tilsæt kokosmælk eller fløde og peanutbutter.
  • Blend nu, men du bevæger stavblenderen op og ned i bananerne. Det tager lidt tid, inden bananerne bliver helt mosede, men det skal nok komme.
  • Når massen er helt blendet, kommer du isen i to skåle.
  • Drys evt. med lakridspulver/rålakrids eller hakket chokolade.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Undgå madspild og frys dine modne bananer

Denne opskrift er også en fin anledning til altid at have frosne bananstykker i fryseren, så kan du altid hurtigt lige lave en kølende banansoftice. Jeg har særligt gjort det for at mindske madspild, når det var sidste udkald for de brune bananer i frugtskålen.

Faktisk gør jeg altid det, at jeg køber flere klaser bananer, lader dem blive godt modne og så fryser jeg dem ned i portionsstørrelser. Her i huset er det mest ungerne, der laver smoothies og is, og de frosne bananskiver er oftest blevet brugt i den opskrift, vi kalder ‘Vegas chokoladeskål’

Flere bananis

Banan er generelt virkelig godt til at lave is, hvis du ikke allerede har prøvet dem, kan jeg også virkelig anbefale banan-is med yoghurtovertræk eller banan-is med chokolade.

Bananis og banansoftice er begge en ultranem is, jeg ofte selv har serveret for mine børn, da de var yngre, særligt de varme somre hvor “is-hver-dag”-konceptet har været nødvendigt for at køle af. Det lader til, at denne sommer muligvis bliver sådan én. Vandmelon-is eller frosne vindruer er også et sundere alternativ til sodavandsis, samtidig med at de bidrager med væske. Smart!

Bananis lavet på denne måde kaldes også nicecream. Det er sådan et veganer-ord, tror jeg. Isen kan smages til som du foretrækker og du kan fx se denne opskrift på nicecream med jordbær eller chokolade.

Banansoftice med peanutbutter
Banansoftice med peanutbutter

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

En kommentar til “Banansoftice med peanutbutter”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Simpelt og lækkert. Har dog blandet 2 spsk med top jordnøddesmør crunchy (det var det, jeg havde) , 0,75 dl kokosmælk og 6 bananer sammen med stavblænder til en luftig masse, fordelt det i 6 portioner, og kommet det i fryseren. Resultatet blev fint og spist med glæde. Tak for en dejlig opskrift 💝

    Svar