Bagt fetasovs med grøntsagspasta


Bagt fetasovs eller feta pasta er et TikTok-fænomen, som pludselig har opnået kæmpe popularitet. Jeg er jo for gammel til TikTok, men jeg har modtaget så mange henvendelser fra mine tilsyneladende yngre og mere hippe læsere, om jeg ikke snart ville komme med en Low Carb-version af den populære feta pasta sauce. Og selvfølgelig vil jeg det.

Bagt fetasovs - Feta pasta retten fra Tiktok

Bagt fetasovs med grøntsagspasta

5 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Print Pin
3
|
40 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Halver tomaterne og skær rødløget i tynde skiver.
  • Fordel tomater og løg i et ovnfast fad og bland med krydderier, olie og balsamico.
  • Læg blokken af feta i midten af fadet.
  • Sæt fadet i ovnen og bag i ca. 30 minutter, til tomater og feta har fået noget farve, og fetaen virker blød.
  • Tag fadet ud af ovnen og bland det hele godt sammen, så du får en cremet sauce. Juster evt. med lidt vand eller bouillon, hvis du foretrækker en mere flydende sauce.
  • Bland saucen med squashpasta og server med det samme.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Bagt fetasovs – Feta pasta

Hvad enten man er ung eller gammel, så peger selve ingredienserne i denne ret på noget, jeg virkelig godt gider spise. Lækker smag og sødme fra bagte tomater, den lækre, salte smag fra feta og så en omgang squash pasta. Virkelig lækkert måltid.

Den bagte fetasovs er samtidig både nem og hurtig at lave, da den passer sig selv i ovnen. Og så er den kødfri, hvilket i disse dage virker vigtigt for nogle mennesker også.

Men mest vigtigt i min bog: Den smager hulens godt. Og den bliver bestemt tilbagevendende her hos mig.

Bagt fetasovs - Feta pasta retten fra Tiktok
Bagt fetasovs - Feta pasta retten fra Tiktok
Bagt fetasovs - Feta pasta retten fra Tiktok

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

8 kommentarer til “Bagt fetasovs med grøntsagspasta”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Mums lækkert og nemt 😋
    Serverede det med snittet spidskål, i stedet for squash og til en kotelet, der havde været en tur på grillen.
    Manden slikkede næsten fadet, fordi intet måtte gå til spilde 😁
    Tak for endnu en skøn opskrift.

    Svar
  2. Namme namme … dét er altså bare GUF .. og smager også himmelsk koldt :)

    Havde det med i madpakken i dag med en kold hakkedreng.

    Svar
  3. Tak igen !
    Perfekt til en familie som spiser “som han altid har gjort” henover LCHF til vegetarisk. Men det bedste var nu at den vegetariske teenager lavede maden 😁

    Svar
  4. Det ser lækkert ud – må prøves snart !
    Jeg har godt set omtale af opskriften som et fænomen der er gået viralt. Ophavsmanden har også lavet en opskrift med friske grønne asparges lagt i fad, drysset med salt, en stor Skive feta ovenpå, nogle Skiver Øko-citron på fetaen og så citronsaft, olivenolie og peber ud over det hele – det er godt !!
    Jeg mener der er en klat honning i original opskriften, men den kan fint udelades

    Svar