Bagt brie med karameliserede valnødder


Bagt brie med karameliserede nødder er superlækkert på ostebordet men kan også spises til en hyggelig aften med ost og rødvin. Når du bager brieost i ovnen, får du den lækreste, bløde brie-dip i midten, som du så kan spise, enten som den er, eller til nødder, grønt eller måske lidt Low carb brød.

Bagt brie med karameliserede valnødder

Bagt brie med karameliserede valnødder

Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
20 minutter

Ingredienser

  • 200 g brie
  • 0,25 tsk frisk rosmarin finthakket

Karameliserede valnødder

Sådan gør du

  • Opvarm oven til 160 grader.
  • Skær toppen af brien af og stik huller ned i midten med en kniv. Drys med finthakket rosmarin. Læg låget på igen.
  • Læg brien i et ovnfast fad og bag den i ovnen i ca. 20 minutter.

Karameliserede valnødder

  • Rist valnødderne på en tør pande.
  • Put fibersirup og krydderierne på og rod godt rundt på panden. Lad det stege i nogle minutter.
  • Tag dem af panden og anret på tallerken/fad.

Servering

  • Tag brien ud af ovnen og flyt den over på fadet. Løft låget til side og brug den lækre bløde briemidte som dip.

Noter

Jeg har beregnet opskriften til to, men hvis den er en del af et ostebord, ville jeg lade den gå til fire.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Bagt brie med rosmarin

Når du skal lave den bagte brieost, starter du med at skære toppen af. Herefter kan du nemlig smagsgive midten og her er det kun fantasien, der sætter grænser. Jeg brugte lidt finthakket rosmarin, hvilket var rigtig lækkert, men det kunne også have været timian eller måske endda tynde skiver af hvidløg.

Bagt brie er jo lidt i familie med den ultralækre Mont d’Or, som man jo netop bager i ovnen. Brien er dog lidt nemmere at skaffe.

Husk at se tips til hvilken brie, du skal vælge (og ikke vælge) under opskriften.

Hvilken brie egner sig til bagning?

Jeg har haft mest succes med den klassiske President brie. Den holder formen fint og midten bliver skøn og cremet. Jeg har også lavet opskriften med en Saint Morgon, som dog vist teknisk set ikke er en brie men en rødkit.

En enkelt gang var jeg uheldig. Her havde jeg brugt en Creamy White fra Castello, som ellers er en virkelig lækker ost, men den flød fuldstændig ud i ovnen til en underlig briesovs.

Bagt brie på ostebordet

Mangler du idéer og gode forslag til at lave et lækkert ostebord, så se mine forslag her: Ostebord

Her er både gamle, velkendte favoritter og måske en enkelt eller to, som du ikke har prøvet før. Og det er jo netop sådan det er med ost. Vi køber jo altid de samme, som vi plejer. At blive udfordret lidt og prøve nyt er derfor altid dejligt.

Bagt brie med karameliserede valnødder

Det giver også en stemme til at handle ost hos din lokale ostehandler. Ostehandlere er passionerede om deres produkt og nogle af mine nye favoritter er netop kommet af at jeg har lyttet til min ostehandler og prøvesmagt nye oste.

Brie porn? Sådan ser det ud, når du løfter låget efter bagning

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Bagt brie med karameliserede valnødder”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Et lettere utænkeligt spørgsmål, men hvad gør man hvis man ikke får spist det hele? Kan man genbruge resterne på en eller anden måde?

    Svar