Baconsvøbte kammuslinger med asiatisk aspargessalat er en fin og let forret, hvor størstedelen kan laves i forvejen. Det gør den også til den perfekte forret til nytår, hvor man ellers hurtigt kan komme til at stresse over alt det mad, der skal laves.
Baconsvøbte kammuslinger
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Kammuslinger
- 400 g kammuslinger
- 100 g bacon
Grønne asparges
- 400 g grønne asparges
- 50 g sesamfrø gerne både sorte og lyse
Asiatisk salatdressing
- 0,5 rød chili uden kerner, finthakket
- 1 fed hvidløg finthakket
- 1 spsk frisk ingefær fintrevet
- 1 skalotteløg finthakket
- 2 øko-lime skal og saft herfra
- 1 spsk sojasauce eller glutenfri tamari
- 2 spsk sesamolie
- 1 tsk SukrinSirup gold
Sådan gør du
Asiatisk salatdressing
- Rør dressing sammen i en lille skål.
Grønne asparges
- Nip enderne af aspargesene, skær dem skråt og læg dem i en skål.
- Overhæld dem med kogende vand tilsat lidt salt og lad dem ligge i ca. 1-2 minutter.
- Si vandet fra og overhæld dem med koldt vand, så de bevarer deres sprødhed.
- Bland ingredienserne til asiatisk dressing og vend dressing med aspargesene.
- Rist sesamfrø på en tør pande, til de begynder at knitre. Hold godt øje med dem.
- Anret aspargesene på tallerkenerne og drys med sesamfrøene.
Kammuslinger
- Forssteg baconskiverne, til de er bløde og lad dem afdryppe på et stykke køkkenrulle.
- Fjern den lille muskel på siden af kammuslingerne og kassér den.
- Halvér baconskiverne og rul en halv skive om hver kammusling. Sæt dem evt. fast med en tandstik af træ.
- Lynsteg de baconsvøbte kammuslinger i kokosolie på en pande i 3-4 minutter. Lad dem stege på baconsiderne også.
- Læg kammuslingerne ovenpå aspargessalaten og server.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Kammuslinger til forret
Kammuslinger er en lækker forret og her har de fået et lidt anderledes twist med den asiatiske dressing under de grønne asparges. Gæstemad har – i hvert fald hjemme hos mig – tit tendens til at blive til den franske eller italienske side, så det er altid lidt dristigt at byde ind med lidt asiatiske noter. Søren siger altid, at det jo er umuligt at sætte vin til men det er fordi han kun gider at drikke fransk vin – haha!
Vil du have en mere klassisk opskrift med kammuslinger, så prøv min meget populære opskrift med kammuslinger i hvidløgssmør.
Se flere tips til kammuslinger under opskriften.
Sådan tilbereder du kammuslinger
Kammuslinger er faktisk ret nemme at tilberede. Det er dog vigtigt at tage tid på deres stegetid, da de, hvis de får for meget, kan blive ret gummi-agtige.
Jeg har foreslået en stegetid på 3-4 minutter, fordi baconen også lige skal have en chance for at blive stegt. Lad kammuslingerne stege 1 minut på hver siden, uden at vende dem, så de får stegeskorpe. Dernæst steg dem på “baconsiderne”.
Flere nemme forretter
Jeg er kæmpe stor fan af de nemme foretter. Særligt når de, som baconsvøbte kammuslinger, stadig ligner – og smager – som en million.
Udover disse kammuslinger er mine foretrukne forretter til vores gæstemiddage lakseforret med avokado og spidskål, jomfruhummersuppe, ceviche med laks, avocado og mango og tuntatar med avokado, sojamandler og wasabi.
Det virker umiddelbart som ret lang stegetid kammuslingerne får ialt?