Baconchips med guacamole


Baconchips med guacamole er din vej til Ketochips og dip. Fedt, sprødt, blødt og salt, denne opskrift rammer alle de rigtige tangenter. Og det gode er, at du kan spise dem med god samvittighed og uden at afvige fra din Keto-kost.

Baconchips med guacamole

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Print Pin
4 personer
|
25 minutter

Ingredienser

Baconchips

Guacamole

  • 2 avokado
  • 1 tomat lille
  • 0,25 rødløg
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 knsp cayennepeber
  • 0.25 tsk hvidløgspulver
  • 1 lime saften
  • salt
  • 2-3 dråber tabasco

Sådan gør du

Baconchips

  • Læg baconskiverne på en bageplade.
  • Sæt pladen i en kold ovn og sæt termostaten på 200 grader varmluft.
  • Kig til baconskiverne efter ca. 15 minutter. I min ovn er de perfekte efter 15-17 minutter men min ovn varmer lidt ujævnt, så jeg tager dem tit ud lidt efter lidt.
  • Lad dem dryppe af på køkkenrulle og bræk dem herefter i to.

Guacamole

  • Mos avokadokødet med limesaft, krydderier og salt i en skål.
  • Skær tomat i helt små tern og knug væsken fra med køkkenrulle.
  • Hak løg fint.
  • Rør begge dele ind i guacamolen og smag til med salt, lime og tabasco.
  • Server med baconchips, enten til dypning eller anret dem som hapsere med en klat guacamole på toppen.

Noter

Du kan også stege baconen i din airfryer. Brug opskriften her.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Baconchips med guacamole – perfekt til tømmermænd

Det eneste, der ville være mere perfekt til tømmermænd end denne opskrift på baconchips med guacamole er, hvis du havde lavet guacamolen dagen før, så du slap for at bakse med den.

Men okay, okay, så tjekkede er vi desværre heller ikke her i butikken, men så ved vi det til en anden gang.

Og selvom der ikke var meget ‘Keto’ over mit alkoholindtag i går, så har jeg et princip med, at jeg ikke gider lade det blive en glidebane, hvor den ene kulhydratdag tager den anden. Jeg vil gerne have det godt og jeg har det bedst, når jeg spiser få kulhydrater.

Og at jeg så kan sidde i nattøj 1. januar og spise bacon chips med guacamole føles som en ret okay byttehandel.

Keto livsstil uden afsavn

Udsigten til at spise baconchips med guacamole er jo cirka det sidste folk forventer, når det handler om kost til vægttab. Men det er jo her, hvor Keto giver alle andre kostretninger baghjul. Her spiser man simpelthen så lækker mad og fordi kulhydratindtaget holdes helt lavt, sker der det efter nogle dage, at appetitten kraftigt mindskes og man derfor spiser mindre.

Når man spiser mindre end man forbrænder, går vægten ned.

Det er dog ikke helt ligemeget hvordan du griber Keto an, hvis du også vil have dit helbred for øje. Men allierer du dig med en af mine Keto-bøger, min ultranemme Keto-kostplan eller mit 6 ugers Keto-kursus, er du i gode hænder fra start.

Baconchips med guacamole
Baconchips med guacamole

Proteinmanifestet kan forudbestilles nu

Proteinmanifestet giver en længe ventet stemme til de animalske proteinkilder og forklarer ud fra biologi og sund fornuft, hvorfor de er et bedre valg end planteprotein.

Når du forudbestiller den, får du den leveret i postkassen på udgivelsesdagen og du hjælper samtidig med at boghandlerne ser, at her er en bog, de skal være opmærksomme på🙏

Læs og forudbestil her:

Proteinmanifestet

Proteinmanifestet

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Baconchips med guacamole”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Kære Jane

    Når du i opskriften skriver 200 gr. Baconchips, er det så 200 gr. Færdigstegt eller rå bacon? Fordi for at få 200 gr chips skal der steges måske 400 gr rå bacon.
    Det samme spørgsmål ift enegiberegningen generelt i bacon. Skal man regne med den rå vægt eller den stegte? For der vil jo være en væsentlig del af fedtindholdet tilbage på stegepanden.

    Mvh Kim

    Svar
    • Hej Kim
      Jeg har lavet energiberegningen på rå vægt, fordi jeg tænkte at det er nemmest for brugeren. Særligt med bacon som jo svinder en del.

      Det samme gælder andre opskrifter men jeg plejer også nogle gange at sige at ‘bare gør det, der er nemmest i den pågældende situation’.

      Fordi hele energiberegningsdelen er så upræcis i sin helhed, vil der være nogle gange hvor det, vi spiser, indeholder mere end vi tror og andre gange mindre. Jeg tænker det udligner sig i det store billede.

      Svar