Baconbomber er løg, der er udhulet og fyldt med hakket oksekød og så rullet i bacon. Kæmpe Keto-vinder, hva?
Og jeg griner lidt her, for det er så kliché-agtigt, at Keto skulle være noget med at vælte sig i bacon. Du kan fint spise bacon, helt sikkert, men du behøver det ikke. Du kan lige så fint spise alt muligt andet.
Ingredienser
- 400 g hakket oksekød
- 1 spsk frisk persille
- 1 spsk hjemmelavet ketchup fx denne – eller brug tomatpuré
- 1 spsk Worcestershire sauce
- 2 tsk salt
- 1 tsk peber
- 4 løg helst mellemstore
- 150-200 g bacon
Sådan gør du
- Bland alle ingredienser undtagen bacon og løg sammen.
- Pil løgene, halver dem og pil alle lagene ud, til du kun har de største tilbage.
- Fordel kødet inde i to lige store halve løg og pres sammen omkring kødet (se billedet længere oppe).
- Pak løgene ind i bacon, så der ikke er nogle bare pletter
- Opvarm ovnen til 200 grader og bag dem i cirka 20-25 minutter. Giv dem evt. lidt med grillen til sidst, hvis baconen mangler lidt farve.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hvad er en baconbombe?
Idéen til baconbomber fik jeg fra en af de der madkanaler, der laver madvideoer på Facebook. Her blev jeg en dag tagget i en video, hvor der blev lavet det, jeg nu har døbt baconbomber, men som i virkeligheden bare er et løg fyldt med hakket oksekød og viklet med bacon og bagt i ovnen.
Det er jo en skør og sjov idé mere end noget andet, men det smager altså super lækkert. Altså kød, bacon, løg. Ikke værst her lige efter nytår, vel?
Hey, stooop! Januar allerede?
Og så er jeg bare nødt til at sige, at januar har taget mig fuldstændig med bukserne nede i år. Vi er jo kun lige blevet færdige med at rydde op efter en forrygende nytårsfest og pludselig banker arbejdet på. Sådan i bogstaveligste forstand med en murer, der bankede på kl. 8.00 i morges, imens jeg stadig sov.
Og så kom jeg op og opdagede, at min mailboks var væltet.
Hvorfor det kommer bag på mig at mængden af spørgsmål stiger med ca. 1000% efter årsskiftet, forstår jeg ikke, men næste år tror jeg lige, jeg er lidt på forkant og får ansat noget hjælp.
Jeg vil mægtig gerne svare alle, og det piner mig, når jeg ikke når det. Så hvis svartiden er lidt lang, så vid at jeg virkelig prøver. Kan vi aftale det?
Men jeg synes, at vi skal starte året med noget dejlig mad, og det kunne fint være disse baconbomber. Men inden vi når til opskriften, er jeg nødt til – igen – lige at sige TUSIND tak for den fine modtagelse af KETO-bogen. Jeg er utroligt glad for al jeres feedback og jeg elsker at se, at I allerede bruger bogen flittigt. Tak. Virkelig mange tak.
Hej hvordan mange personer er der til ?
Hvor mange kulhydrater er der pr person?
Det ved jeg ikke rigtigt. Det er jo mest for sjov. Men du kan lave din egen energiberegning og få den til at passe i dit måltid, som du foretrækker det. Se hvordan her: Energiberegninger
Hej, de ser lækre ud!
Har du forsøgt lave dem med hakket kylling eller svinekød?
Herhjemme spiser vi nemlig ikke så tit oksekød, så jeg ville lige høre ad :-)
Nej aldrig men det tror jeg sagtens, du kan??
hvor kan jeg købe Worchestershiresauce? Rema?
Ja det har alle supermarkeder??
hvis jeg laver baconbomber til aftensmad, hvad skal jeg så vælge af tilbehør?
Hvis køddelen sådan er meget bombastisk, plejer jeg at lave helt enkelt tilbehør som dampet broccoli, grønne bønner, salat osv. Og omvendt, hvis proteinkilden er i den kedelige ende, gør jeg lidt mere ud af tilbehøret.
Lyder rigtig lækkert :)
Men jeg forstår ikke hvordan der kan står ca 8 stk øverst i opskriften, når der anvendes 4 løg?
Er det mig som misforstår opskriften?
Bh Dorthe
Jeg bruger bare flere af skiverne. Giver det mening?
Hvilken dip er der til, kan bare se en dip på billedet:-)
Det er bare en chilidip (købt eller mayo rørt med chilisauce eller -pulver. Røget paprika smager også så lækkert!)
Hej Jane. først og fremmest tak for dine dejlige opskrifter og madplaner. Jeg har lige et spørgsmål omkring kosten ift motion. Jeg er meget aktiv i hverdagene, det skyldes at jeg cykler til og fra studie. Det bliver til 36 km om dagen. Nu er jeg så også begyndt at træne op til halvmarathon, så jeg løber en 20 km om ugen oven i cyklingen. Hvad skal jeg være opmærksom på ift til kost? kan jeg godt følge keto med alt den aktivitet?
mvh Camilla
Uh godt spørgsmål og mit svar er ja, du kan sagtens spise keto stadig. Nogle af verdens bedste ultraløbere, der løber løb på flere døgn, foretrækker at gøre det på fedtforbrænding.
Det, man kan sige er, at med så højt et aktivitetsniveau vil du formentlig have en højere kulhydrattolerance, hvilket betyder, at du kan spise flere kulhydrater men stadig være i ketose.
Det vigtigste, du skal være opmærksom på er, at du skal have nok energi ind. Og da kulhydrater og protein er rimeligt konstante, vil det være primært fedt, du vil øge på. Lavkalorie + langvarig cardio er en skidt kombi for kroppen.
Men ellers vil jeg sige, at der også er virkelig mange muligheder for at eksperimentere. Nogle oplever bedre energi ved brug af strategisk placerede ‘præstationskulhydrater’, andre (fx mig) oplever at det nedsætter performance. Der er ikke rigtige eller forkerte svar her.
Og nu bliver jeg lige i tvivl om du spiser keto allerede. Gør du ikke det, skal du igennem perioden med keto-adaptering før du lægger præstationskulhydrater til. I omstillingen til fedtforbrænding vil du mærke nedsat performance. Keto-bogen dækker det grundigt: https://www.madbanditten.dk/keto-bog/
Jeg graver lige lidt indlæg frem du kan læse:
https://www.madbanditten.dk/keto-energi-til-traening/
https://www.madbanditten.dk/praestationskulhydrater/
https://www.madbanditten.dk/marathon-og-lchf/
https://www.madbanditten.dk/lchf-ketose-og-traening-forelaesning/
God læselyst!
Tak for brevet – forstår hodt at du har travlt? lige her i det nye år – ved ikke om du har modtaget et brev fra mig – om at jeg ikke blev optaget på riget angående deabetis 2- havde haft diabetes i for mange år – sådan er det – vil ger bære med i dit prosektor – betale som sagt – 31 januar håber at det er ok med dig????vh. Marianne
Hej Marianne. Ærgerligt du ikke kunne være med i forsøget. Håber du finder ud af at komme videre på egen hånd :)
De ser da helt perfekte ud. Er ved at lægge an til at fylde min fryser med nemme retter til de travle dage. Det tænker jeg, at disse bomber vil være helt perfekte til. Kan bare ikke blive helt enig med mig selv, om det vil være bedst af fryse dem rå eller tilberedte. Hvad tænker du???
Bum, godt spørgsmål. Jeg tror, jeg ville fryse dem tilberedte og så lune dem på travle dage..
Skøn ret, vi spiste bagt blomkålsmos m/bacon urter og ost til, så var der rigeligt til 2 dage for 2 personer
Hej Jane og rigtig godt nytår :)
Ville bare høre hvilken dip du har lavet dertil ?
Det er bare en chilimayo (mayo blandet med chili eller røget paprika)
Mums, det prøver jeg lige i aften :)
Hej!
Modtog din bog 23/12 og satte mig og læste den igår! (Den er alt for kort!?)
Tak for endnu lidt inspiration ! Jeg har også dine opskrifter fra striks LCHF og det er vel det helt samme princip?
Har pt. Kun brugt dem som inspiration, og det sker der ikke noget ved?
(Og dog! Vejer 3,5kg mindre end sidste år på denne dag)
Så nu må jeg igang! Er heldigvis ikke særlig kage/slik-syg, men kommer til at savne brød og vin!
Godt nytår!
Og tak fordi du deler her på Facebook! Opskrifterne bliver ofte brugt!
Venlig hilsen
Mary-Ann
Ja netop. Jeg synes, at KETO og striks LCHF er det samme. Jeg synes bare ordet ‘striks’ har sådan en negativ klang og kan meget bedre lide keto :)
Jeg synes også at opskrifterne i keto bogen er meeeget lettere/simpler at gå til!??????? Det tror jeg mange vil elske! Jeg gør i hvert tilfælde! Og så er der ikke alle de kage/ dessert opskrifter, som jeg ikke synes der skal være! I mit hoved er det det samme som at fastholde dem! ( som light og sødemidle erstatninger)
Har spist baconbomper til aften!?????????
Netop! Jeg var faktisk ret spændt på hvordan det ville blive modtaget at jeg helt havde udeladt sødemidler og kager/desserter. Min opfattelse er også at de spænder ben for resultaterne mere end de gavner, og jeg ville ikke have noget, der var mindre end optimalt med i den bog :)
Mums, de er bare gode :-)
hårh… de ser gode ud. Jeg fik iøvrigt det sidste eksemplar af bogen i Haslev i dag… coool. Ûbercoooooool.
De ser da også virkelig skønne ud – må bestemt laves på et tidspunkt :)
Godt nytår!
Og rigtig godt nytår til dig også, Piske <3
Tusind tak for endnu en dejlig bog fra din hånd. Jeg er specielt glad for alle opskrifterne på fisk. Dem vil jeg glæde mig til at prøve. Det er nu på 4 år jeg fortsætter på LCHF. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde.
Endnu engang tak.
Med venlig hilsen
Grethe
Hvor dejligt at høre. Tusind tak Grethe <3