Avokadomad på kyllingevaffel


Denne fine avokadomad på kyllingevaffel er jo en café-servering værdig. Med den gode forskel at min variant er helt kulhydratfattig og fyldt med mættende protein.

Brødet er de gode kyllingevafler og hvis du ikke har prøvet dem endnu, så er de altså virkelig gode. Jeg tror, de er mine favoritter af alle vaffelopskrifterne. Chafflerne løber jo ellers med meget af opmærksomheden men de er lidt for æggede til min smag. Søren elsker dem dog, så vi laver begge slags herhjemme.

Men min moderne proteinrige avokadomad er altså en kyllingevaffel toppet med avokado, radiser og et pocheret æg. Opskriften er fra FIX din fordøjelse, som er en skøn bog til dig, der har en mave, der driller. At undgå eller minimere gluten og mælkeprodukter kan være nogle gode lavthængende frugter i den forbindelse og kyllingevaflerne kommer da ind og bliver et dejligt mavevenligt alternativ.

avokadomad på kyllingevaffel

Avokadomad på kyllingevaffel

Føj til favoritter Print Pin
1
|
10 minutter

Ingredienser

  • 1 kyllingevaffel (se opskrift længere nede)
  • 1 æg
  • 1 spsk eddike
  • 1/2 liter vand

Topping

Kyllingevafler 6 stk.

Sådan gør du

Kyllingevaffel

  • Skær kyllingekødet i tern.
  • Blend kylling, æg, timian og salt sammen til en lind dej i en blender eller en food- processor.
  • Opvarm vaffeljernet.
  • Hæld en skefuld dej på hver vaffelplade og glat det lidt ud med en ske.
  • Bag vaflerne, til de er gennembagte. Det tager ca. 5-6 minutter.
  • Gentag, til du ikke har mere dej.

Avokadomad

  • Lun kyllingevaflen på brødristeren.
  • Hæld 1⁄2 l vand i en lille gryde og tilsæt eddike. Lad det koge op.
  • Slå ægget ud i en lille kop.
  • Skru ned for varmen, når vandet koger, så det holdes lige under kogepunktet. Bring vandet i bevægelse som en hvirvel med en grydeske.
  • Hæld forsigtigt ægget ned i hvirvlen i midten af vandet og saml evt. noget af hviden ind omkring ægget med en hulske.
  • Lad ægget pochere i 3-4 minutter. Tag det op og læg det i koldt vand et øjeblik. Læg det herefter på et klæde.
  • Skær avokadoen i skiver og fordel dem på kyllingevaflen.
  • Snit radiserne i skiver.
  • Servér pocheret æg oven på avokado og kyllingevaffel. Top med radiser og krydr med salt og peber.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Proteinrig avokadomad

Selvom avokadomaden indeholder godt med protein, ville jeg nok spise to, hvis jeg skulle blive helt mæt. Og ærligt, jeg ville nok blødkoge ægget i stedet for at pochere det. At pochere æg er så bøvlet, synes jeg, og jeg mislykkes tit med det. Kæmpe stressfaktor, da vi skulle tage billederne til bogen. Jeg lod dog Anne om det, såvidt jeg husker😅

Men bare for at sige, at hvis du vælger at koge dine æg i stedet for at pochere dem, kommer der ingen fordømmelse herfra.

Frys dine rester

Kyllingevaflerne kan du opbevare i køleskab med mellemlægspapir imellem, eller du kan fryse dem, så du har nem adgang til dem en anden gang. Så kan du nemt lave en avokadomad på kyllingevaffel en anden god gang.

Jeg har dem tit i fryseren og bruger dem også som ‘brød’/ekstra protein, hvis vi spiser suppe fx.

Avokadomad_kyllingevaffel

Vil du gerne spise flere grøntsager?🥦🥕🥒

… men stadig gerne rimelig Low Carb? Så overvej min Low Carb-kostplan. Den er lavet, så du får mindst 600 g grønt om dagen, godt med protein og moderat med sundt fedt. Det er sund og lækker og let mad – perfekt til foråret🌱

Find den her: Low Carb kostplan

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Avokadomad på kyllingevaffel”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Ser lækkert ud og skal bestemt prøves !!
    Når man skal lave kyllingevaflerne skal man så bruge tilberedt eller råt kyllingebryst? Det fremgår ikke af opskriften.

    Svar