Det er nogle gange svært for mig at se Madbanditten som en virksomhed. Nogle dage står jeg i natbukser ude på terrassen og tager billeder af min morgenmad (jo, det er koldt på den her årstid), og tænker, at det er helt tosset, at det er mit arbejde at gøre det! Og hvorfor var det lige, jeg brugte fem år på uni….?
Ej faktisk synes jeg stadig, at de 5 år på universitetet var givet godt ud. Jeg bruger fx en masse af de værktøjer, jeg lærte på retorik og herudover bruger jeg en masse kompetencer, jeg fik i de år. So no regrets. Og hvis mine børn en dag læser dette og tænker, at de ikke behøver tage en uddannelse, fordi man bare kan blive youtube-stjerne i stedet, så nej. Bare nej!
Det meste af tiden arbejder jeg herhjemme, og flere dage end jeg vil indrømme, foregår dette i selvsamme natbukser og med morgenhår. Det føles ikke som arbejde i samme forstand, som når man står op om morgenen og tager bad for at tage ind på et kontor og møde dagens udfordringer sammen med sine kolleger. Men jeg trives superfint med min model og håber aldrig, det bliver anderledes.
NEJ TAK TIL GRATIS ARBEJDE
Selvom det nogle gange kan være svært for mig at se Madbanditten som en virksomhed, kan jeg mærke, at jeg bliver bedre til det. Fx bliver jeg meget skrappere med, hvad jeg vælger at bruge min tid på. Jeg modtager en lind strøm af “tilbud” om opgaver, jeg lige kan løse gratis eller til uhørt lavt løn for at fremme nogle andres produkt eller virksomhed, og de bliver kategorisk valgt fra allesammen. For min tid er ikke gratis. Jeg er kun mig, og det er vigtigt, at min tid bliver brugt bedst muligt.
Derfor evaluerer jeg også hele tiden, hvor min tid er givet bedst ud. Det gælder både, når det kommer til bloggen her, til bogskrivning og til foredrag.
I øjeblikket har vi fx travlt med at få gjort MADGLAD klar til tryk, og traditionen tro er vi bagud. Det betyder, at meget af min tid går med bogen, og at der derfor er mindre tid til bloggen her. Jeg vurderer, at min tid er givet godt ud ved at lave endnu en bog, fordi I er så mange, der køber mine bøger (og tak for det), og det håber jeg også gælder denne gang, hvor vi har bevæget os væk fra slankesegmentet.
Men min pointe er, at alting er til evaluering hele tiden.
NYE PROJEKTER
Jeg har nogle forskellige nye projekter i tankerne, jeg godt kunne tænke mig at prøve af. Det betyder, at jeg tager en chance, idet jeg skal bruge min tid på noget uden at være sikker på, at jeg får tjent mine timer hjem. Måske involverer det også en investering i firmaet. Altså at jeg sætter penge til uden at vide, om det bliver en god forretning. Sådan noget er vildt spændende!
Indtil videre er Madbanditten bare mig. Og så længe jeg sidder herhjemme i natbukser, er jeg ikke parat til at tage ansatte ind i firmaet. Heller ikke selvom jeg ind imellem modtager uopfordrede CV’er fra folk, som gerne vil arbejde for mig. Men hvem ved? Måske skal vi en dag være flere end mig. Det er lidt en skræmmende tanke, for det betyder, at jeg virkelig skal begynde at tænke virksomhedsagtigt.
HVEM ER MADBANDITTEN SOM VIRKSOMHED?
Men tanken fik mig til at sætte mig ned og overveje, hvad det egentlig er for værdier, “vi” har her i firmaet. Og så lavede jeg simpelthen mit Mission Statement!
Sådan helt poppet ligesom man gør i smarte firmaer ved hjælp af dyre konsulenter. Det led sprang jeg dog over. I stedet satte jeg mig bare ned og skrev, hvad det egentlig er, jeg arbejder for her på bloggen, hvad jeg gerne vil med bloggen og hvilken slags virksomhed, jeg ønsker dette skal være. Og det var egentlig en meget fin øvelse. Og hvis jeg en dag udvider forretningen til at involvere flere personer end mig, er det rart at have det at spejle sig i.
Du kan læse mine “10 bud” for Madbanditten her: MADBANDITTENS MISSION STATEMENT
Kære Jane – fine overvejelser og beskrivelse.
Skulle du have brug for en korrekturlæser, melder jeg mig – gratis:)
Hilsen Hanne.
Tak for et inspirerende indlæg, Jane! :) Jeg læste også lige dit indlæg om at blogge, som også var rigtig interessant!
Jeg er selv ‘deltids-selvstændig’ som digital illustrator (hovedsagligt til bøger). Dvs. jeg arbejder 37 timer for et andet firma og derudover arbejder jeg aften og weekender for min egen enmandsvirksomhed. Jeg nyder dog at have kollegaer, og det er måske også en af grundene til, at jeg ikke er fuldbolds-selvstændig.
Men hvordan er det for dig som blogger, der arbejder hjemmefra? Er det ikke ensomt sommetider, og savner du ikke nogle kollegaer?
Åh godt spørgsmål. Jeg trives nok bedst når jeg har meget alenetid. Jeg har et stort behov for det og jeg bliver træt og udmattet af at være sammen med mennesker i for lang tid. Så på den måde giver denne form mig rigtig meget. Jeg har arbejdet hjemme i snart 4 år og kan godt mærke, at jeg begynder at savne kolleger. Så jeg prøver at vælge sociale arrangementer til, så jeg ikke bliver for sær herhjemme. Jeg prøvede i en periode at have en kontorplads i et fællesskab med andre madprofessionelle men det fungerede ikke rigtig for mig.
Det er så spændende at følge dig og din virksomhed og få lov at komme lidt ind “bagved”. Tak. Som jeg ser det må en virksomhed som din, fordi den er dig, bibeholde muligheden for at ændre sig over tid – sammen med dig, hvorfor det også må være udfordrende at definere den, uden at begrænse den vigtige elasticitet.
Tak søde Sofie :) Og det er virkelig rigtigt. Jeg kan mærke, hvordan jeg får lyst til at kaste mig over nye ting i takt med at jeg udvikler mig, bliver ældre eller hvad det nu er. Jeg bliver også modigere, kan jeg mærke, eller får lyst til at udfordre mig selv mere. Men jeg aner ikke hvor jeg er om 5 år fx.. for det afhænger jo af, hvor jeg vælger at fokusere min energi nu. Så spændende altså! :)