Asiatiske kødboller med nudler


Disse asiatiske kødboller i den lækre tomatsovs med kinaradisenudler smager pivhamrende godt. Der er masser af smag og saft i kødbollerne og tomatsovsen byder på spændende asiatiske undertoner. Samtidig er måltidet i sin helhed lavet på under en halv time og alle i familien vil elske denne ret.

Asiatiske kødboller med kinaradise-nudler

Asiatiske kødboller med (kinaradise)nudler

4,50 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
30 minutter

Ingredienser

Asiatiske kødboller

Cremet tomatsovs

Nudler af kinaradise

Sådan gør du

Kødboller

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Kom kødet i en skål.
  • Hak løg og champignon fint og riv guleroden. Kom det i skålen til kødet sammen med resten af ingredienserne.
  • Form kødet til kødboller og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Steg kødbollerne i ovnen i ca. 20 minutter.

Tomatsovs

  • Hak løg og hvidløg fint.
  • Opvarm smør på panden og steg dem heri ved middel varme, til de bliver blanke.
  • Tilsæt de mosede tomater, ingefær, soja/tamari, hakkede korianderblade, salt og peber og kog sovsen op. Lad den simre under låg i ca. 20 minutter.
  • Rør mascarpone ud i sovsen og varm den langsomt op til kogepunktet.
  • Smag til med salt og peber.

Til servering

  • Tag kødbollerne ud af ovnen og fordel dem i et fad og hæld tomatsovsen over.
  • Riv kinaradisen med julienneskærer eller gulerodsskrælleren så du får lange tynde 'nudler'.
  • Server nudlerne med tomatsovs og kødboller.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Asiatiske kødboller – en familiefavorit

Jeg kan stadig huske, hvordan Vega erklærede denne for hendes livret, første gang hun smagte den. Hun var vel 9-10 år på det tidspunkt. Hun har altid været enormt madglad, og da hun var mindre var det nærmest en spontanreaktion, når vi spiste noget, hun kunne lide. Mor, dét her er altså min livret’ udbrød hun hver gang.

I de asiatiske kødboller her har jeg gemt en bunke hakkede champignon. Det giver en dejlig svampet konsistens til dem og de undgår at blive tørre, hvis man har rester, og de skal spises næste dag.

Jeg har stegt kødbollerne i ovnen, for jeg hader at stege kødboller på panden. Jeg synes, det tager tusinde år. Og især når de skal i sovs, og jeg ikke er så afhængig af stegeskorpe, putter jeg dem tit i ovnen i stedet. Det er meget nemmere.

Elsker du bare at stege kødboller, gør du selvfølgelig bare det her også.

Sund familiemad og madmodige børn

Denne opskrift på asiatiske kødboller er oprindeligt fra min bog Madglad. Det er nok den bog af alle mine bøger, der har fået mindst opmærksomhed men det er alligevel en af mine egne personlige favoritter. Måske fordi jeg synes, at emnet med at lære vores børn fra de er helt små at smage på en masse forskelligt mad, så de udvikler sig til små madmodige væsener, er supervigtigt. Og mindst lige så vigtigt som målet om at gå ned i vægt, som jo ellers præger de fleste af mine andre bøger.

De to mål kan dog sagtens gå hånd i hånd og Madglad byder virkelig på dejlige og spændende opskrifter på familiemad med masser af grøntsager.

Her har jeg lavet kinaradisenudler som bund. Man kan dog sagtens lave almindelige nudler til ungerne og så kan de voksne spise nudler af kinaradise og spare lidt kulhydrat/kalorier der.

Asiatiske kødboller med grøntsagsnudler

Kan du ikke finde kinaradise kan du bruge de gode squash-nudler i stedet eller du kan rive gulerødder til nudler også. Lidt fintsnittet spidskål gør sig rigtig godt som bund også.

Se flere forslag til grøntsagsspagthetti/nudler her: Grøntsagsspaghetti

Asiatiske kødboller med kinaradise-nudler

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

11 kommentarer til “Asiatiske kødboller med nudler”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Du skriver under fremgangsmåde at skal hvidløg i farsen men det er ikke angivet under listen over ingredienser til farsen. Så måtte gætte mig lidt til hvor meget
    Mvh Mette

    Svar
    • Mosede tomater er navnet på en flaske med mosede tomater. Den er fra Urtekram, tror jeg. Men ellers ja, blend gerne og du kan også bruge fx hakkede tomater fra dåse/karton, enten som de er eller blendede. Det er bare et spørgsmål om hvordan du foretrækker konsistensen.

      Svar
  2. 4 stars
    Afprøvet her til aften. Smagte virkelig lækkert med squash spaghetti 😋 Jeg havde en rest af den gode tomatsuppe, som selvfølgelig blev hældt i saucen. Og så er der taget fra til madpakken i morgen. 😄

    Svar
  3. Hej skønne kvinde!
    3 spørgsmål til opskriften:
    1. Kan oksekødet skiftes ud med svin eller kylling?
    2. Kan mascarpone skiftes ud med smøreost eller helt undlades?
    3. Hvor finder du Kinaradiser? Syntes ikke de er til at opdrive nogle steder (kommet fra hende som arbejder i supermarked).

    Svar
    • Helt sikkert ja til 1 og 2. Jeg tror kylling vil fungere bedre end svin. Og flødeost eller slet og ret fløde i stedet for mascarponen vil fungere lige så fint. Der sker bare noget magisk når tomatsovsen får lidt mælkefedt.
      Og godt spørgsmål med kinaradise. Jeg har ikke købt den fornyligt og har ikke været opmærksom på om den kan være svær af skaffe. Tidligere købte jeg den bare, hvor jeg handlede (supermarkeder, nemlig etc…)

      Svar