Asiatisk stir fry med kylling, grøntsager og tahin


Denne opskrift på asiatisk stir fry med kylling, grøntsager og tahin var virkelig populær. Jeg har jo efterhånden adskillige opskrifter på diverse stir fries, som jo dybest set bare er ‘kast kød og grønt på panden med noget smagssætning og spis’. I denne opskrift har jeg brugt lækre sesamsmage fra både sesamolie og tahin, og det blev forbavsende godt.

Asiatisk stirfry med broccoli, kylling, peberfrugt og tahin

Asiatisk stir fry med kylling, grøntsager og tahin

Føj til favoritter Print Pin
2
|
20 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skær kyllingen i tynde strimler.
  • Del broccolien i mindre buketter.
  • Skær peberfrugt og rødløg i tynde strimler.
  • Riv hvidløget eller hak det fint.
  • Opvarm kokosolie på en stor pande og brun kyllingen hurtigt af.
  • Tilsæt hvidløg og broccoli og steg videre i et minuts tid.
  • Tilsæt resten af grøntsagerne, fiskesovs, sojasauce, tahin, sesamolie og limesaft og steg i et et minut eller to.
  • Smag til og server med frisk koriander og drys med sesamfrø.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Asiatisk stir fry med kylling, grøntsager og tahin

Jeg har brugt broccoli og peberfrugt i denne asiatiske stir fry og det fungerede supergodt, at der både var noget groft, der skulle tygges (broccoli) og noget blødere og sødere fra peberfrugten. Jeg prøver tit at kombinere smage og konsistenser på den måde, da jeg oplever, at det giver det bedste resultat.

Herhjemme er opskrifter som denne asiatiske stir fry med kylling dog ofte lavet i lidt tøm-køleskabet-stil med hvad vi nu lige har i grøntskuffen.

Tahin har jeg ikke tidligere brugt i asiatiske retter, men det fungerede forbavsende godt. Lidt ristede sesamfrø og selvfølgelig koriander drysset over inden servering, var prikken over i’et.

Stir fry med kylling og grøntsager – alt på en pande

Hvis der er noget, vi elsker herhjemme, er det retter hvor alt er i én pande eller ét fad. Det er jo så nemt ikke at skulle tænke i forskellige elementer, der skal times, så de er færdigt samtidig.

Denne asiatiske stir fry med kylling og grønt kunne lige være på en stor pande og passede perfekt til Søren og jeg. Havde Silas og Vega spist med, ville jeg have taget wokken i brug, tror jeg.

Asiatisk stir fry med kylling, grøntsager og tahin

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Asiatisk stir fry med kylling, grøntsager og tahin”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Endnu en super nem og velsmagende opskrift. Spekulerer på om man også kunne lave en variation med peanutbutter istedet tahin?

    Svar