Asiatisk salat med kylling og peanutbutterdressing er endnu en skøn salat til samlingen. Salater med asiatiske ingredienser er altid et kæmpe hit hjemme hos mig og den skønne peanutdressing kan løfte enhver kedelig grøntsag. Prøv den også i madpakken som dip til grøntsagsstænger.
Asiatisk salat med kylling
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 300 g kyllingebryst eller overlår (udbenet)
Asiatisk marinade
- 1 tsk stødt spidskommen
- 0,5 tsk stødt koriander
- 0,5 tsk gurkemeje
- 1 stængel citrongræs fintsnittet
- 1 spsk frisk ingefær revet
- 2 fed hvidløg revet
- 1 tsk chilisauce eller frisk chili
- 0,5 lime saften herfra
- 2 spsk fiskesovs
- 2 tsk sødning
Asiatisk salat
- 1 stk hjertesalat mini romaine eller kål
- 100 g gulerod
- 50 g rødløg
- 1 avokado
- 200 g agurk
- 20 g peanuts hakket
- frisk koriander
Dressing med peanutbutter
- 2 tsk rød karrypasta
- 2 spsk peanutbutter smooth
- 2 tsk sesamolie
- 1 dl kokosmælk
- 1 spsk fiskesovs
- 1 spsk limesaft
- 2 tsk Sukrin Gold
- 2 tsk chilisauce fx sriracha (kan udelades)
Sådan gør du
- Rør alle ingredienserne til marinaden sammen og hæld den i en frysepose eller skål.
- Kom kyllingen i og lad den marinere i mindst 30 minutter.
- Opvarm en pande og steg kyllingen, til den er gennemstegt.
- Skær kyllingen i skiver.
- Skær guleroden i strimler.
- Skær rødløget og avocado i skiver.
- Halver agurken på langs og skrab kernerne ud og skær agurken i skiver.
- Bræk salaten i mindre stykker og anret alle grøntsagerne på to tallerkener eller skåle, fordel kyllingen ovenpå.
- Rør dressingen sammen til den er ensartet i konsistensen. Server til salaten.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Salat med asiatiske ingredienser
Denne skønne asiatiske salat indeholder udover kylling både hjertesalat, gulerod, rødløg, avokado og agurk. De asiatiske ingredienser, som giver salaten sin lækre smag, er citrongræs, hvidløg, lime, fiskesovs og chilisauce, er brugt i marinaden til kyllingen. Derudover giver den lækre peanutdressing også et asiatisk touch med både den røde karry, peanutbutter, sesamolie og kokosmælk.
Minimer madspild
Fordi de asiatiske ingredienser er lidt særegne, ender jeg tit med at spise asiatisk mad i en periode, indtil ingredienserne er brugt. Citrongræs fx. Jeg bruger en stængel her i salaten men man køber dem jo ofte i pakker med tre eller fire stængler.
Vidste du, at du kan bruge Madbandittens Råvareindeks til at blive inspireret til at bruge dine rest-ingredienser? Her kan du fx se i hvilke andre opskrifter citrongræs indgår. Du kan selvfølgelig også bare bruge søgefeltet :)
Sprød asiatisk salat
Som sagt har jeg efterhånden en masse forskellige asiatiske salater. Udover denne her kan du også prøve thai kyllingesalat med peanutbutterdressing, kålsalat med asiatisk dressing og peanuts eller glaskålssalat med mango og koriander. Peanutbutterdressingen går lidt igen, kan jeg se, men for pokker, den smager jo så godt til altså!
Hej Jane
Det lyder super lækkert.
Hvor længe vil du mene at dressingen kan holde sig på køl?
Hilsen Helle
Det tror jeg såmænd godt den kan en lille uges tid. Men den bliver nok lidt hård i køleskab, vil jeg tro.