Denne opskrift på asiatisk agurkesalat er det perfekte syrlige twist til krydrede asiatiske retter. De syltede agurker giver dejligt pep til både lune og kolde retter. Jeg har lavet den uden sukker, men jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke synes, det er det vigtigste i verden. Eller det er det ikke for mig. Jeg drikker jo ikke lagen altså. Men men, det skal ikke skille os ad og det vigtigste er, at du gør det, du har det bedst med.
Ingredienser
Sådan gør du
- Snit agurk og løg helt fint, gerne på mandolinjern.
- Bland de resterende ingredienser sammen og rør til sødning og salt er opløst.
- Kom agurk og løg i en lufttæt beholder og hæld lagen over.
- Lad agurkerne trække i minimum 30 minutter, gerne længere.
- Server til krydrede asiatiske retter.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Asiatisk agurkesalat
Jeg har lavet flere versioner af de asiatiske agurkesalater eller syltede agurker med et asiatisk twist igennem årene, men jeg har aldrig fået bragt en specifik opskrift, medmindre måske i min første bog, hvis jeg lige tænker efter.
Vi spiser den fx til de saftige Kyllinge satay-spyd med peanutdip. Og ungerne er ret vilde med den også.
Jeg opfatter den ikke som selvstændigt tilbehør men mere som en lille smagsgiver til et fuldt måltid. Lidt ligesom de syltede agurker gør på hotdog.
Ikke for at gatekeep den asiatiske agurkesalat.
Men normalt er den asiatiske agurkesalat ikke lavet med tyndt skåret agurk. De bruger de tykke skiver eller en agurk der er lavet om til en spiral. De gør det fordi de vil have den crunchy del af det med. Vores floppy agurkeskiver får dem til at grine deres bagdel i laser. (Yep taler af erfaring. ;)) “Hva’ det der? Det er ikke agurkesalat! NU skal jeg vise dig en ordenlig en!” Det var vitterlig det jeg fik af vide. Hahahah
Personligt kan jeg nu bedst li’ din, fordi de er “floppy” og tynde som vi kender det. :)