Kender I det der med, at hverdagen går lidt for stærkt, og pludselig kan ikke huske, hvornår man sidst har haft en vedkommende samtale med sin mand? Al kommunikation foregår i indkøbs- eller logistikgenren: køber du mælk? kan du hente børnene? etc…
Vi har tit rystet på hovedet over, at vi er så utjekkede, når det kommer til at få organiseret vores familieliv, når vi hver især har arbejdsliv, der kører snorlige på det punkt. Vi er typerne, der har fire forskellige halvfærdige, fedtede indkøbslister skrevet på bagsiden af malebogspapir eller post-its liggende flydende på det rodede køkkenbord, hvilket resulterer i, at vi altid oplever at komme hjem fra såkaldt storindkøb uden toiletpapir eller anden need-to-have. Afsted igen… fååårk, jeg skulle bare have toiletpapir + det løse, og det blev så 500 kr.
Kender I den fornemmelse? Yrk! Ture i supermarkeder er dyre.
Gratis indkøbsliste app – Our Groceries
Nåmmen, en del af problematikken med de mange, dyre ture i supermarkedet kan jo løses ved at shoppe hos nemlig.com, men det kræver jo stadig en del tjekkethed ift. din indkøbsliste. Og det er her, hvor indkøbslisteapp’en Our Groceries kommer ind i mit liv.
Her har jeg nemlig hele tiden på mig familiens indkøbsliste, som dem, jeg har inviteret med, kan tilføje og fjerne varer i takt med at de bliver købt. Det betyder, at min mand aldrig behøver ringe længere og sige “jeg står lige nede i Spar og køber æg. Mangler vi andet?” Nix du, han tjekker bare app’en, som øjeblikkeligt synkroniserer mellem hans og min telefon.
Det er slut med krøllede, ufærdige lister og lidt skriblerier her, der og allevegne.
Slut med at sidde i toget og tænke at man skal huske at få skrevet et-eller-andet på indkøbslisten, som man så aldrig får skrevet på. Nu er den med mig (os begge to) dagen lang.
Og jeg kan endda oprette forskellige lister, som Matas, Helsekost, apotek eller hvor man nu ellers har ting, man samler til bunke, inden man køber. Og jeg synes altså, at det er genialt.
Nå, måske er det lidt pinligt at lade en indkøbsliste-app revolutionerer sit liv, men jeg er meget glad for den, og det er jeg ikke for fin til at dele med jer. Nu mangler jeg bare den app, der kan rykke ind i mit hjem, imens jeg er på arbejde og sætte lidt skik på husstanden, så jeg kan komme hjem til et ryddeligt og rent hjem. Hvis I kender sådan en, helst en gratis en, kan det være, I lige tipper mig. Ikke?
Indkøbslister med MadbandittenPLUS
Hvis du er medlem af MadbandittenPLUS kan du via funktionen “Favoritter” også lave dine egne madplaner med indkøbslister. Hver gang du gemmer en opskrift i en af dine mapper, genereres der en indkøbsliste forneden. Indkøbslisten kan både ses online fx på mobilen eller printes og tages med.
Madbanditten app
Hvis du gemmer Madbanditten.dk på din hjemmeskærm, fungerer den næsten som en app. Derfra kan du tilgå dit medlemskab og tilføje favoritopskrifter, lave nye madplaner og se din indkøbsliste.
Sådan gør du:
Iphone
- Gå på Madbanditten.dk på din telefon
- Nederst er der en pil, der peger opad. Tryk på den og vælg ‘Føj til hjemmeskærm’.
- Nu lægger Madbanditten sig som en app på din telefon
Android
- Åbn Firefox til Android og gå til madbanditten.dk
- Tryk på knappen Menu (enten nederest på skærmen (på nogen enheder) eller i det øverste højre hjørne af browseren) , og tryk så på “Side”.
- Tryk på “Føj til startskærmen”
- Din genvej til Madbanditten er nu oprettet og ligger som en app på din telefon
Hej Jane :)
Ja så nåede kæresten & jeg også dertil hvor vi fandt ud af at vi bruger ALT for mange penge på mad. Så nu vil jeg læse videre om “LCHF FOR FATTIGRØVE” Måske der er et par gode tips undervejs :)
Forresten bruger vi app´n BUY Me a Pie! Den er god :)
Og nu hvor jeg læser videre bruger jeg faktisk funktionen med en standard indkøbsseddel i ourgroceries app en. Jeg har en lang liste oprettet som om det var en opskrift. Og vupti flytter jeg standardindkøbslisten op på den rigtige indkøbsliste. Hvorefter jeg hurtigt går igennem skabe, køleskab og fryser og sletter de ting jeg ikke mangler. Smart ikke ?
Jeg bruger i øvrigt app’en der hedder our groceries som også deles med manden. Bonus i den er at man kan kategorisere fødevarerne i afdelinger, så nu løber jeg den ugentlige tur igennem bilka på halv tid, fordi den husker at mælk er i mejeriafdelingen :-) Jeg skal altså ikke løbe tilbage halvvejs nede ved kassen, fordi jeg har overset noget. :-)
Hej. Min første kommentar her på en meget spændende blokken. Jeg er helt vildt glad for Fly lady app’en der hedder flyhelper … Den har revoulutioneret vores hjem og sørger for der er styr på alt i huset fra rengøring til bilvask og vasketøj. Det er en god idé at sætte sig lidt ind i fly lady universet, men det virker og er bygget op omkring, at man implementerer én ny god vane hver måned. Man starter med, at køkkenvasken skal skinne hver aften når man går i seng . Det virker for så lader man jo ikke opvasken stå ved siden af og man får også lige tørret bordet af. Altså et princip om at en god vane spreder sig som ringe i vandet. Måske har andre lyst til at teste det. Jeg er bare et uforbederligt rode hoved, der endelig har fundet en løsning der virker! :-)
Ihhh den app vil jeg også have….. vores indkøbsliste-liv er også med små krøllede lapper og en mand, som aldrig aner, hvad der mangler i huset…. Hvad hedder aps’en??
Tak for tip og god dag
Gitte
Hej Gitte
App’en hedder slet og ret “indkøbsliste” og den, jeg har, er den, der er billede af i indlægget. Jeg kan ikke huske, om den er gratis, eller om den koster 6 kr. Men hvis det er, så er de 6 kr. givet godt ud ;-)
Sådan en app vil jeg også have – så ser du den først, må du også tippe mig :-))) Smart må jeg sige .. jeg har stadig ikke lært at bruge app, enten er det ikke kommet til landet eller også orker jeg bare ikke at sætte mig ind i mere teknik lige nu, men jeg må sige det er smart og ikke det mindste pinligt du deler – tværtimod meget inspirerende :-)
KH Charlotte
Ak ja, hvad teknikken ikke kan gøre for os. Jeg kender en storfamilie, som i hvert fald tidligere kørte med en “standardindkøbsseddel”, som man handlede efter hver lørdag. Kolonnen til venstre var det, man skulle handle HVER gang (yoghurt, mælk, smør, bestemte grøntsager osv.). Kolonnen til højre var den variable med toiletpapir, tandpasta og andre fornødenheder, som ikke skal fyldes op hver uge. Inden indkøbsturen tjekkede man så lige den høre kolonne og satte krydser ved de varer, man manglede, og “vupti”, så var de sædvanlige indkøb på plads. Det er altså en imponerende (dog lidt “stenalderagtig” i dag – men stenalder er jo moderne i dag….)systematik. Idéen hermed givet videre.
Mia
Ej Mia, det er simpelthen en glimrende idé. Jeg har tit tænkt på at vi burde gøre det sådan. For hånden på hjertet. Mænd… ikke? De tænker ikke nødvendigvis selv. De køber det, der står på listen. ;-)
Jeg er single og førtidspensionist, frygtelig madglad og helst i en økologisk udgave! Det er en skidt kombination og lad mig da bare afsløre, at det godt kan være lidt af en udfordring ;) Jeg har jo de samme faste udgifter som et par, altså husleje, forsikringer, licens, varme, el, telefoni, lån osv. men kun én indtægt at gøre godt med. Jeg ville derfor elske og meget gerne deltage i en udfordring på lchf-for-fattigrøve. Bring it on ;)
Smart APP du har fundet, og jeg kan sagtens forstå, at i som travlt par har stor hjælp af den :)
Jeg selv, har fået for vane, at bruge mine indkøbsture til også at få en mundfuld frisk luft, dagslys og motion og er derfor afsted næsten dagligt. Omvendt, er det helt fornuftigt for mit gigtramte luksuslegeme, at handle ind på den måde, idet jeg ikke kan slæbe i så meget af gangen. Men ja, der hopper ofte alskens underlige (og til dels unødvendige) ;) sager i indkøbsvognen. Jeg kender det så godt!
Uha Lisbeth, det kan jeg godt se er en svær kombination. God mad af god kvalitet er simpelthen blevet dyrt. Jeg prøver at finde på en udfordring til marts måned – som jo for pokker er lige rundt om hjørnet. Must hurry… :-)
Det lyder da som en genial app! Den må jeg have mig.
– Og mad på budget.. Jo tak, det må vi også prøve.
Vi bruger vandvittig mange penge på mad. (vi bruger vandvittig mange penge, på absolut ingenting!)
Men hvad er egentlig et OK beløb at bruge, 2 voksne, en 4 årig og 2 teenagere hveranden uge? (de der teenagere spiser for 4 voksne!)
Alting er jo steget. Det er væsentligt dyrere at handle nu, end ‘i gamle dage’. Jeg vælger også oftest økologi, og det er ikke helt billigt jo..
Jeg tror, uden faktisk at have udregnet det, at vi bruger omkring 8000kr pr. måned, bare i netto/Irma/kvickly osv. (måske mere, uha det må jeg regne på, nu er jeg nysgerrig)
Hej Helle
Vi har også en formodning om at vi bruger 8000 kr om måneden på mad, men ingen af os tør regne efter, så det kunne sagtens være højere… gisp, det er mange penge. Min idé til en spareplan var i første omgang at sætte et loft på 6000 og se om det gik an. Hvis nu det fungerede, kunne man sætte det yderligere ned. Det er ikke meningen, vi vil leve af ingenting, vi vil bare gerne bruge pengene lidt mere fornuftigt, for du har ret, det er blevet sindsygt dyrt at handle. Særligt når man går efter økologi.
Jeg er i gang med projekt-en-til-to-gange-om-ugen-indkøb og planlægning – tror kæresten synes, jeg er lidt af en liste-diktator, men både ham og jeg synes også, det er rart ikke at skulle race rundt i supermarked mega sulten eller kaste penge efter take away, der ikke er særligt godt :-) Så frem med listerne :-)
Vi handler stort en gang om ugen og småt et par gange om ugen. De der “et-par-gange-om-ugen” vil jeg gerne have ned til én gang, hvor man så får suppleret med grøntsager, æg og mælk. Men udfordring er på vej :-)
Hej Jane,
Spændende med ‘mad på budget’-udfordringen. Jeg overvejer selv at kaste mig ud i noget lignende (inspireret af Xenia). Da jeg er træt af flere små-indkøb i løbet af ugen og ja, så løber det samlede beløb jo hurtigt op.
Smart app, men jeg lever nu stadig uden en smartphone, så holder mig til papir og kuglepen – men det er jo for det meste også kun mig, som handler.
Vi bruger absurd mange penge på mad, så enhver form for budget ville pynte. Min mand var ellers lidt skeptisk, da jeg nævnte idéen, så den skal nok lige skrues ordentligt sammen…
PS: kan man virkelig leve uden en smartphone? ;-)
Hej Jane,
Jep, det kan man. Planen er i hvert fald at blive ved med det til min nuværende mobil ikke kan længere.
Jeg tror, jeg vil lægge ud med at se på, hvad jeg har brugt og på hvad ;-)
– frk. sveske