Appelsin-mandel-kage


Denne appelsin-mandelkage er den mest vellykkede low carb kage, jeg har lavet. Er du vimmer den smager godt! Den har perfekt konsistens og er sød uden at være hvinende.

Appelsinkage - den bedste Low Carb kage

Appelsin-mandel-kage

5 fra 11 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
10
|
1 time

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 160 grader varmluft.
  • Pisk æg med sødning, appelsinskal og vaniljepulver.
  • Smelt smør i en kasserolle og tilsæt smeltet smør sammen med flødeost og appelsinsaft. Pisk det hele godt sammen.
  • Tilsæt mandelmel, loppefrøskaller, bagepulver og mandelessens og pisk igen. Dejen bliver nu tyk.
  • Hæld dejen i en smurt springform (ca. 20-22 cm) eller beklæd den med bagepapir (det gjorde jeg) og drys med mandelsplitter.
  • Bag i ovnen i ca. 35 minutter. Bliver kagen for mørk i toppen henimod slutningen, kan du lægge et stykke staniol over.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Appelsinkage – lækreste glutenfrie og sukkerfrie kage

Tidligere har jeg muligvis sagt, at den bedste kage, jeg havde lavet var citronkagen, og den er altså også virkelig god. Jeg synes dog, konsistensen blev mere vellykket her. Mere luftig og svampet uden at være klæg.

Står du og skal bage en næsten hvilken som helst kage, kan du tage udgangspunkt i denne som en slags grundopskrift. Uden appelsin dog.

Sådan en dejlig luftig appelsinkage er helt oplagt at servere som dessert eller til eftermiddagskaffen.

Selvom kagen her er ret så kulhydratfattig (ca. 3 g kulhydrat pr. stykke), er min (junkie-)hjerne fuldstændig ligeglad. Den registrerer bare kage og vil derfor have mere, mere, mere.

Den kloge løsning på det er derfor at sende eventuelle rester af kagen med gæsterne hjem.

Ja altså det er jo noget med at kende sine svagheder og handle derefter, ikke?

Appelsinkage – uden mel, gluten og sukker

Selvom opskriften her er uden mel, gluten og sukker i traditionel forstand smager den simpelthen forrygende godt. Du kan uden at blinke servere den for gæster, og de vil synes, det er en skøn kage uden at gætte, at du har tryllet lidt med ingredienserne.

Brug også opskriften som en slags grundopskrift, når du skal bage en anden slags kage.

*Om sødning

Jeg bruger ind imellem Birkesød (xylitol), når jeg bager til gæster. Jeg oplever, at det har mindre bismag end fx sukrin i større doser. Birkesød/xylitol indeholder dog nogle optagelige kulhydrater og har ikke et glykæmisk index nær 0, som det er tilfældet med sukrin. Now you know :)

Appelsinkage - den bedste Low Carb kage
Foto: Columbus Let til De bedste fra Madbanditten
Appelsin-mandelkage - den absolut mest velykkede low carb kage, jeg har lavet. Perfekt luftig konsistens. Glutenfri og sukkerfri opskrift her: Madbanditten.dk
Appelsin-mandelkage - den absolut mest velykkede low carb kage, jeg har lavet. Perfekt luftig konsistens. Glutenfri og sukkerfri opskrift her: Madbanditten.dk

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Som MadbandittenPLUS-medlem får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, du får din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave egne madplaner med indkøbsliste, du får en velkomst e-bog om Keto og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

102 kommentarer til “Appelsin-mandel-kage”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Jeg ved ikke rigtigt hvad Perfect sød er for jeg bruger slet ikke easis’ produkter men hvis det er sødning i pulverform, vil jeg tro at det sagtens kan fungere👍🏼

      Svar
  1. 5 stars
    Rigtig skøn kage – brugte halv mandel mel og halv finhakket mandler. Gav et dejlig “bid”. istedet for mandler på toppen lagde jeg et tynd lag (30 gr)mørk chokolade. MUMs

    Svar
    • Ja ikke? virkelig også en af mine favoritter og den kan også bruges som en slags grund-opskrift til citronkage, æblekage, krydderkage osv.

      Svar
    • Hej Nanna
      Det tror jeg sagtens. Jeg synes bare, den lige har brug for en anelse fibre for ikke at være for løs i det.

      Svar
  2. Ved du om der er et smart alternativ til flødeosten? Min mand kan ikke tåle komælksenzymer, og det er desværre ikke så let at finde gede- eller fåreflødeost.
    Tak for en masse god inspiration :-)

    Svar
    • Hvad med sådan nogle soja-flødeoste måske? Det er ikke noget, jeg spiser eller har testet men måske kunne det hjælpe i dette tilfælde. Alternativt måske kokosmælk…

      Svar
  3. Hej Jane

    Først 1000 tak for denne hjemmeside. Du er en kæmpe inspiration.
    Jeg vil gerne bage denne her appelsinkage men kan jeg bruge almindeligt saltet smør?

    På forhold tak!

    Bedste hilsner Mette

    Svar
  4. Super lækker kage. Mums den kan jeg virkelig godt anbefale.
    Generelt Tak for en masse skønne opskrifter, jeg kigge på din side dagligt. Og du er en kæmpe inspiration.
    Jeg har lært meget og lavet meget lækkert mad, takke dig.

    Svar
  5. Hej Jane. Jeg skal bage din kage til vores gæster senere, troede jeg havde mandelmel men har åbenbart kun kokosfibermel og alm hvedemel. Har du et bud på hvilket forhold jeg kan bruge melet i?

    Svar
    • Åh jeg bager simpelthen så sjældent efterhånden at jeg ikke rigtigt har nogen fornemmelse for udskiftning af diverse. Et bud kunne være at starte med måske 80-100 g kokosfibermel. Og udelade loppefrøskallerne, da fibrene nu er i melet.

      Hvis du har en god foodprocessor kan du også bare male mandler til mel deri.

      Måske kan du også skele til fx denne opskrift, hvor der er brugt kokosfibermel og prøve at tage udgangspunkt i den fordeling: https://www.madbanditten.dk/sunde-muffins-med-banan-og-brombaer/

      Svar
  6. Har lige bagt denne kage, tilsatte lidt hakket sukkerfri chokolade og penslede med appelsinsaft da den kom ud af ovnen, jeg dryssede kun mandler over, skippede sukrindrys ovenpå.
    Vil bare lige sige tak, det er den bedste kage jeg har fået siden jeg fik diabetes for Ca 5 år siden.

    Svar
    • Ej hvor er det dejligt at høre, Tanya. Tak for tilbagemeldingen! Og lækker idé at pensle kagen med appelsinsaft!

      Svar
  7. Hej Jane
    Jeg har lige lavet din appelsin-mandel-kage. Den er afsindig god og supper konsistens.
    Jeg ved ike omman kan lægge billeder op, men den ser også super dejlig ud.
    Jeg ristede mangler lidt før de kom på dejen, og jeg anvendte Marscapone og ikke mandelessens.
    Tak for en kanon blog og super opskrifter.
    Steffen Juul

    Svar
    • Nej, det tror jeg ikke vil blive vellykket. Bedste alternativ jeg kan komme i tanke om er malede solsikkekerner eller malede cashewnødder måske endnu bedre. Kunne det være en mulighed?

      Svar
  8. Fantastisk kage! Hold op den var go- sidder op nipper “resterne” mens jeg skriver.
    Jeg lavede en “dip” ved siden af, af flødeost, kakao og sødning – himmelsk!
    Det er for dårligt at jeg aldrig har kommenteret dine fantastiske opskrifter tidligere, selvom jeg faktisk har levet lchf siden 2005 -pga diabetes. Men efter du “er kommet til” er livet blevet en hel del lettere ?
    Jeg er sikker på at du er med til at gøre verden et bedre sted- slankere, smukkere og en hel del sundere i hvert fald ?

    Svar
    • Hvor er du sød! Og dejligt med en kommentar! Det er altid dejligt at høre fra jer “på den anden side” :)

      Svar
  9. Super kage, vi manglede dog noget Birkesød, og undlod det. Det gjorde at kagen manglede det søde. Men så flækkede vi et stykke, smurte smør på og et stykke ost. Århhhh muuuums. Næste gang bager vi den uden appelsin, og bruger den som lækkert morgenbrød. Den har den der perfekte svampede brød fornemmelse som vi savner så meget.

    Svar
  10. Hej Jane. Hold da op en skøn kage. Det er længe siden jeg selv har fået bagt så skøn en kage. Jeg sluttede den af med at piske smøreost, appelsinsaft og sukrinmelis sammen til en creme, som jeg hældte over kagen. Det virkede super godt. :)

    Svar
  11. Er noget spændt på denne kage, Jan ikke helt forstå at dejen skal være så tør, at den næsten ikke kan fordeles i formen?
    Har tjekket og dobbelt tjekket, at opskriften er fulgt ??

    Svar
  12. Hej Jane

    Har du mon nogen idé om det vil fungere at erstatte birkesød med easis perfect fit strø?

    Jeg vil gerne bage kagen til på fredag, men jeg ligger kun inde med sukrin, sukringold, perfect fit strø og kokossukker. Har du nogen idé til hvordan jeg kan kombinere sødningen til kagen af ovenstående? Jeg tænker ren sukring nemlig vil give en bismag.

    Svar
    • Nej desværre. Jeg bruger slet ikke de produkter, da jeg opfatter dem som tangerende til at være giftige :)
      Så ville jeg nok hellere lave en kombi af sukrin og kokosssukker, tror jeg. Ren sukrin tror jeg også bliver for voldsomt. Sukrin Gold synes jeg dog generelt har mindre bismag end den almindelige.

      Svar
  13. Hej Jane
    Tror du mon at dette er en frysevenlig kage? Jeg har lidt blandede oplevelser med kager, der helst skal kunne overleve et par dage i fryseren før servering.
    /Sara

    Svar
    • Det ved jeg ærligt talt ikke. Jeg kan ikke gennemskue om den bliver for klæg af det. Måske hvis den genopvarmes bagefter. Det er bare et bud. Jeg har ikke prøvet…

      Svar