Anderillette


Anderillette er en af de opskrifter, jeg glæder mig til hele året, og det er jo fjollet, for det kan jo sagtens spises året rundt. Af en eller anden grund er det bare noget, vi mest laver i efteråret og især til julemåneden. Og det smager jo bare så vildt godt.

Anderillette - opskrift på den lækre paté lavet af confiterede andelår

Anderillette

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
12
|
4 timer 30 minutter

Ingredienser

  • 1 kg andelår
  • lidt krydderurter friske eller tørrede fx timian og/eller rosmarin
  • ekstra salt
  • 300 g andefedt
  • Et par laurbærblade kan udelades

Sådan gør du

  • Gnid først andelårene godt med salt og urter (timian og rosmarin).
  • Læg andelårene i et ovnfast fad eller en slow cooker (crock pot) og fordel fedtet over dem. Sørg for at fedtet er godt fordelt.
  • Lad andelårene tilberede ved lav temperatur i 3-4 timer. I ovnen ca. 100 grader og i crockpotten sætter jeg min på LOW og giver den ca. 4 timer.
  • Rod evt. lidt rundt eller byt plads på andelårene nogle gange undervejs, hvis fedtet ikke dækker det hele.
  • Tag andelårene op og lad dem afkøle.
  • Hæld andefedt og saft i en beholder og sæt den på køl, så det deler sig i kødsaft og fedt (dette punkt kan springes over).
  • Riv andekødet med en gaffel så fint, du kan.
  • Rør det revede andekød sammen med andefedt, til det har konsistens af en grov paté. Gem resten af fedtet til næste gang du skal confitere andelår. Smag til med salt og peber og evt. urter.
  • Hæld anderilletten på glas og opbevar dem i køleskab. Nu har du lækker anderillette til hele december.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Anderillette – perfekt på julefrokostbordet

Confiterede andelår er jo i forvejen en livret herhjemme, så det er ingen overraskelse, at hele familien elsker anderillette også.

Selv elsker jeg anderilletten på et stykke sprødt chiaknækbrød og så med godt med fransk sennep. Lige så det river i næsen!

For nogle år siden lavede jeg svinerillette og det er jo også virkelig godt, men anderilletten vinder, hvis du spørger mig.

Den nåede dog ikke med i min jule e-bog. Jeg måtte jo vælge noget til og fra.

Se også: Madbandittens Juleopskrifter

Jeg laver som regel anderillette med rester af confiteret and, men er du ikke i en situation, hvor det lige er noget, du har rester af, tager vi den helt fra starten.

Anderillette - opskrift på den lækre paté lavet af confiterede andelår
Anderillette - opskrift på den lækre paté lavet af confiterede andelår

Bliv PLUS-medlem og få fire lækre decembergaver🎁

MadbandittenPLUS giver dig adgang til energiberegninger på alle mine opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter, færdige madplaner, adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner med indkøbsliste, du kan lytte til min podcast og vi fjerner alle reklamer fra siden.

Men melder du dig ind inden jul, får du, OVENI alt dette, også disse fire gaver:
  • e-bog med julens salater
  • e-bog med komplet nytårsmenu inkl. detaljeret tidsplan og indkøbsliste
  • julespecial-podcast med strategier til at komme godt igennem december
  • podcast om fastholdelse og motivation

Gaverne får du med det samme efter tilmelding.

Læs mere om PLUS her >>

– og du får endda de første 7 dage gratis (gælder kun nye medlemmer)

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

5 kommentarer til “Anderillette”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stjerner
    Jeg har, efter at have set Masterchef Jul 2021, faktisk også den med i mine tanker. Lyder som en god ide med chiaknækbrød, tak for tippet.

    Svar
  2. Allerførst TUSIND tak for Juleopskriftshæftet – de skal efterprøves :-)
    Og så et (måske dumt) spørgsmål – hvor får man alt det andefedt fra ? Er man nødt til at starte med et par hele ænder ??

    Svar