Alternativer til kartofler og pasta


Nogle gange bliver jeg helt idéforladt, når det kommer til tilbehør. Jeg kan godt lide grøntsager rå eller bare lige let blancheret, så det er tit det, der ryger på bordet, når det skal gå stærkt, men det bliver nogle gange lidt for kedeligt.

For nogle dage siden, da det pludselig var blevet koldt igen, og jeg frøs og havde brug for noget varmt tilbehør lavede jeg disse lækre blomkål:

Blomkål i buketter blev penslet med olie, hvori jeg havde rørt hvidløg og chiliflager og så fik de 10 min. i ovnen ved 225. Lækre, smagfulde og med bid. Blomkål kan ellers godt lugte lidt af prut, når det tilberedes, men ingen prutlugt her. Jeg sværger. De smager faktisk virkelig godt og er et rigtig fint alternativ til kartofler. I denne version var de dog for stærke for ungerne.

I dag skinner solen, og temperaturen sneg sig helt op på 18 grader. Det kaldte derfor på et lettere tilbehør. Nemlig zucchinipasta:

Se, det er da forår serveret på tallerken!

Zucchinien er revet i brede bånd med en tyndskræller (det påstår min mand, at det instrument hedder. Det er nærmest sådan en bred gulerodskræller). Herefter overhældt et kort øjeblik med kogende vand og afdryppet i sigte. Lidt tomater i både og en god olivenolie henover sammen med salt og peber. Dejligt alternativ til pasta, men let’s face it. Det ligner måske nok pasta, men det smager jo altså overhovedet ikke derhen ad. Men det smager dejligt og er et herligt let tilbehør til det meste.

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Alternativer til kartofler og pasta”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane

    Apropos tilbehør. Nu har jeg prøvet at lave din blomkålsgratin fra “Mæt og slank” 3 gange og jeg kan simpelthen ikke få den til at blive andet end pjaskvåd. Den smage vidunderligt – men er lige så flydende ind som ud. Jeg har prøvet at sætte antallet af æg op uden held. Kan du et trick, for smagen er skøn :)

    Svar
  2. Hej:)
    Jeg elsker din blog som har spillet en stor rolle i mit “nye liv” – et bedre liv med færre smerter i led og ikke mindst mere energi:))))
    Jeg er spiser ikke kød – kun fisk – men dine opskrifter og tanker om mad passer alligevel lige ind hos mig! Tusind tak:)))
    Jeg vil høre dig om du har brugt/smagt bønnepasta? Og hvad du tænker om det som alternativ til alm. Pasta?
    Varme hilsner
    Lonnie

    Svar
    • Jeg har godt set dem. Det er dem, der er lavet på sojabønner, ikke?

      Well, jeg har ikke spist pasta i 4 år og jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle starte nu. Jeg har det ganske glimrende med squash- og gulerodsspiraler.

      Svar
    • Hej LonnieZ.
      Jeg har smagt den grønne og hvide, og er vældig begejstret. Glider også fint ned hos børnebørnene Nemt at have på lager hvor squash har en lidt kortere levetid/sæson. Lugter lidt “spøjst”, når man koger det, synes jeg. Erstatter ikke squash, men er et fint alternativ til “rigtig” pasta.
      :-) Mette

      Svar