Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?

Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.

Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:

Vis mig mulighederne

Vafler og chaffler

Vafler bruges tit som ‘brød’, når man spiser Low Carb/Keto. De er nemme at lave, de holder længe i køleskabet og det er nemt lige at lave en klapsammen. Samtidig er vafler et smart sted at gemme grøntsager eller få brugt grøntsagsrester. Jeg laver fx vafler med blomkålsris, ærtevafler og grøntsagsvafler med spidskål.

Et godt vaffeljern er afgørende for at lave gode vafler. Jeg har et Tefal Snack Collection (reklamelink) med plader til både belgiske vafler (de firkantede) og de traditionelle hjertevafler.

Ideel til madpakke

Vafler er virkelig ideelle til mad på farten eller som en sandwich i madpakken. Særligt chafflerne er flittigt brugt til det formål. De smager nemlig også rigtig godt kolde og kan suppleres med diverse pålæg og grøntsager.

Der kan man selvfølgelig også benytte sig af dem med indbygget fyld, fx Pizzachaffler med skinke, Grøntsagsvafler med spidskål eller Pizzavafler med pepperoni.

Low Carb og glutenfri vafler

Alle vaflerne her på sitet er naturligvis Low Carb. De salte vafler er dem der ligger lavest i kulhydrat pr. 100 gram. Dog ikke lige ærtevaflerne, som er højere pga. af ærterne. Så hvis du spiser keto kan de fleste af de salte vafler godt indgå i en keto-kost.

Mange af de søde vafler som fx julevaflerne og bananvaflerne ligger en del højere i kulhydrat pr. stk. Hvis du spiser keto og gerne vil have en sød vaffel, kan du fx vælge de proteinrige vafler eller kokosvaflerne som ligger lavest i kulhydrat.

Med MadbandittenPLUS kan du se energiberegningerne på alle vaffelopskrifterne. Medlemskabet koster gratis de første 7 dage – se her hvordan du bliver medlem.

Tip til vafler der ikke går i stykker

Min vaffeljern har et smart lys-system som hjælper ift. hvornår vafler er færdige. Det lyser simpelthen grønt når vaflen er færdig. Smart! Men hver gang overrasker det mig, hvor lagt tid det faktisk tager før vaflen er helt færdigbagt! Jeg har tidligere ikke været tålmodig nok og derfor løftet vaffeljernet for tidligt – også måske lige for at se hvor langt den var – men det endte med skilte og ødelagte vafler. Nu hvor jeg lader dem bage længe nok, lykkes det hver gang.

Så det er altså tålmodighed der er den hemmelige ingrediens til gode vafler der ikke skiller. Vent til vaffeljernet lyser grønt, eller bag dine vafler lidt længere, hvis du også oplever at de mislykkes.