Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?

Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.

Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:

Vis mig mulighederne

Low carb sovs og sauce

Her på siden finder du alle mine opskrifter på sovs og sauce. Der er de fleste klassikere fra persillesovs, pebersauce og tomatsauce til sennepsauce, bearnaise og svampesovs.

Jeg er ikke selv den store sovsespiser, og når jeg spiser sovs, er mine favoritter enten en god bearnaise, blomkålsbearnaisen eller den klassiske bordelaise.

Sovs og sauce uden mel

Jeg bliver ofte spurgt til hvordan man kan jævne en sovs / sauce uden mel eller maizena. Hvis vi spiser flødesovs, lader jeg det koge ind eller jævner med flødeost eller purerede grøntsager.

Skal jeg servere til gæster, bruger jeg en smule maizena og lever med det. Jeg synes, man kommer langt med ganske lidt og når jeg gør kulhydratindholdet op, lander det ofte så lavt som 1 ekstra gram kulhydrat pr. person og det er i de fleste tilfælde en ringe pris at betale, synes jeg.

Nogen saucer, som fx tomatsauce, jævner ikke så nemt som fx flødesovs. Det kan bedst opnåes ved at lade den koge ind eller komme flere grøntsager i, som så køres til en lind puré. Men hvis du vil have den rigtig tyk, er du nødt til at ‘ofre’ lidt maizena (og kulhydrater) på den.