Påske-opskrifter
Her finder du mine bedste ideer og low carb opskrifter til påske. Mine påskeopskrifter byder både på en lækker og saftig lammekølle, lækkert og frisk grøntsagstilbehør, inspiration til påskebordet og selvfølgelige hjemmelavede påskeæg.
Altsammen uden korn og sukker til dig, der spiser Low Carb eller Keto.
Se ofte stillede spørgsmål om Påske-opskrifterSkal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighedernePåskeopskrifter
Her på siden finder du alle mine bedste påskeopskrifter og forslag til en low carb påskefrokost. Uanset om du er til det tradtionelle påskebord eller påske med et twist, kan du helt sikkert finde ideer til påskefrokosten her. Det er både påske opskrifter med (påske)æg, påskelam, tarteletter, pålægssalater, karrysild, asparges, laks og skaldyr og hvad der ellers hører sig til af påskemad på det gode påskebord.
Den klassiske påskefrokost
Hvis jeg skulle sammensætte den ultimative påskefrokost, ville det først og fremmest starte med det kolde påskebord. Her kunne både Hjemmelavet leverpostej, Hønsesalat med bacon , Æggesalat til påskebordet, Gravad laks med rævesovs, Tunmousse Karrysild og Rejesalat med asparges og dild være gode bud fx sammen med Wannabe rugbrød og en lækker salat såsom Salat med burrata, parmaskinke og asparges.
Dernæst kunne man servere Tarteletter med høns i asparges eller Asparges med rejer og sauce mousseline.
Påskelam
Jeg har også flere opskrifter på lam. Herhjemme ville påskelam blive serveret enten i form af Lammeskank, Lammekoteletter med rosmarin-hvidløgssmør eller Lammekølle med hvidløg og rosmarin sammen med Fennikelfad à la flødekartofler og Syrlig blomkålssalat med knas. Så tænker jeg også alle er blevet mætte…
Hvis det skal være lidt nemmere kan du også vælge af gå med en Lammeburger med myntepesto eller Marokkansk lammegryde med kikærter som er lidt mere hverdagsvenlig og hurtig at lave.
Low carb påskebord
Mangler du inspiration til en alternativ påskefrokost som både er sund og low carb kan du læse indlægget om Sund inspiration til påskebordet. Der kommer jeg med flere bud på klassisk påskemad du kan sætte på påskebordet, uden at gå på kompromis med din low carb livsstil og helt uden at føle dig fristet til at gå ombord i alle de søde fristelser påsken også byder på.
Jo mere du har spist af den lækre gode mad, jo nemmere bliver det også at sige nej tak til (eller spise mindre af) påskedesserten eller for mange chokolade påskeæg.
Påske dessert og søde sager
Du finder dog naturligvis også masser af søde sager og lækre low carb desserter til påskefrokosten. Ingen påske uden påskeæg! Prøv fx Påskeæg med sukkerfri marcipan og nougat, Chokoladeæg med saltkaramel, Appelsin-mandel-kage eller en klassisk Citronfromage med lakrids-nøddecrunch. Dine gæster vil helt sikkert slet ikke bemærke at desserterne er helt sukkerfri og low carb.
Klassisk karse eller mikrogrønt
Glem heller ikke den skønne grønne topping, nemlig karse eller andre af de skønne grønne spirer. Fx har jeg en guide til Chia-karse men mikrogrønt kan faktisk også laves med rigtig mange andre frø hjemme i vindueskarmen. Prøv fx med broccoli, radise, rucola, basilikum, bukkehorn eller kål-spirer. Det er faktisk ret nemt. De gror ikke alle så hurtigt som karse, men på kun et par uger kan din vindueskarm være helt grøn af de lækre spirer – og så synes ungerne jo bare det et sjovt at pynte æggemaden med den karse de selv har sået.