Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?

Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.

Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:

Vis mig mulighederne

Dehydrator opskrifter

Her på siden finder du mine få opskrifter med en dehydrator. Det er efterhånden mange år siden, jeg har haft den fremme, men få gode opskrifter er det altså blevet til.

Hvad er en dehydrator?

En dehydrator er en tørreovn. Ved lav temperatur tørrer dehydratoren væsken ud af madvarer fx frugt og grøntsager. Derfor kan man bruge dehydratoren når man gerne vil  lave sprøde ting. Det kan fx være frugtchips og grøntsagschips som også er det jeg primært har brugt den til.

Det er desuden en overbevisning hos “Raw food folket” at flere næringsstoffer bevares når frugt og grønt tilberedes på den måde. Men jeg må indrømme, at det ikke har været afgørende for mit valg af at bruge den.

Få har dog en dehydrator derhjemme og derfor er der heller ikke mange opskrifter her på siden, hvor en dehydrator er nødvendig. Samtidig får jeg faktisk jævnligt henvendelser fra folk der har anskaffet sig en og som gerne vil have noget inspiration til at bruge den. Så her er lidt opskrifter at gå i gang med.

Kan jeg bruge en ovn i stedet for dehydrator?

Desværre kan en almindelig ovn ikke erstatte dehydratoren 100%. Nogen opskrifter kan måske bruges med ovnen og en grydeske der lige holder lågen på klem for at simulere tørreovnens særlige tørreevne, men så har jeg beskrevet det i opskriften hvordan. Jeg synes dog det lyder lidt som energispild…

Sjældent giver det dog mening at tage en dehydratoropskrift og overføre den til ovnen. Det er simplethen to helt forskellige måder at lave opskrifterne på.

I stedet synes jeg du skal se nogen af alle de ande lækre opskrifter på fx grøntsagsbrød. Altså opskrifter der er er lavet i en almindelig ovn. Det får du det bedste resultat ud af. Prøv fx. Grøntsagsfladbrød med blomkål og broccoli eller Grønne sandwichbrød med broccoli og grønkål. 

Hvilken dehydrator skal jeg vælge?

Hvis du overvejer at anskaffe dig en dehydrator, findes der rigtig mange modeller i mange forskellige prislejre. Min model hedder Excalibur og den kan købes HER (adlink). Det er en af de mere peberede… En billigere model kan sikkert også sagtens bruges.