Børnemad
Jeg tror faktisk ikke rigtigt på børnemad og voksenmad. Jeg tror på mad. Men jeg har alligevel skrevet en hel bog om sund mad til børn. Madglad, hedder den.
Her på siden finder du mine børnevenlige opskrifter som ofte er et hit, hos både store og små, til morgenmad, på middagsbordet og i madpakken.
Se ofte stillede spørgsmål om BørnemadSkal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederneBørnemad
Her på siden finder du masser af opskrifter og inspiration til at lave børnevenlig mad. Egentlig tror jeg ikke på, at kalde noget for børnemad og andet for voksenmad. Jeg tror på MAD. Men her har jeg altså alligevel samlet mange af de opskrifter, som oftest hitter hos de små (og store).
Madpakker til børn
Helt generelt så hader jeg madpakker. Heldigvis er mine børn så store nu at de selv, oftest, sørger for den del og jeg selv behøver jo ikke madpakke med. Jeg stikker bare hovedet i køleskabet. Men det betyder jo ikke, at I ikke skal have en masse god inspiration til de der kedelige madpakker. Derfor har jeg også lavet den ultimative guide til madpakken med en masse inspiration til madpakkerne, til både børn og voksne.
Særligt er jeg kæmpe fan af rester. Vi smider aldrig mad ud – og rester er geniale til madpakken. Det kan være alt fra et stykke tærte, en rest kødsovs, et kyllingelår eller en rest kålsalat. Det er jo mega nemt!
I bogen MADGLAD har jeg faktisk også lavet bud på hele 11 forskellige madpakker til børn. Læs mere om bogen herunder. Jeg er fortaler for gode simple madpakker der mætter. Ikke alt mulig hokus pokus, pakke ud og perfekte madpakker. Den skal være velsmagende og give god energi, gerne helt indtil aftensmaden.
Børnemad på restaurant
Børnemad er en sag, der ligger mig meget på sinde. Hvorfor skal børn spises af med det aller mest tarvelige? Jeg kan gå helt i baglås, hvis vi spiser ude, og voksenmenuen består af god og rigtig mad, mens at børnemenuen udelukkende består af nuggest, røde pølser, pomfritter og andet godt fra frituren. Samtidig ved jeg selvfølgelig også godt, at gulerodsstænger bare ikke er i lige høj kurs som pomfritter, når turen går på restaurant. Og der findes heldigvis også masser af gode restauranter, som serverer lækker børnemad eller halve portioner af menukortet. Mere af det tak!
Madglad
Jeg har skrevet en hel bog om børn og mad. MADGLAD hedder den. Jeg har skrevet den fordi jeg tror på, at vores børn har brug for en god ballast. Børn i dag vokser op i en verden af overflod, og de får en særlig opgave i at skulle lære at navigere i det. Jeg tror på, at vi kan hjælpe dem med dette ved, at give dem rigtig gode madvaner med i bagagen. Gode madvaner betyder at lære dem at spise meget forskelligt mad, spise mad i alle regnbuens farver – ikke kun beige – samt lære dem, hvor godt kroppen føles og fungerer, når den er fyldt op med god og næringsrig mad.
MADGLAD giver blandt andet et bud på 10 gode hverdagsvaner. Hverdagsvaner omkring mad og måltider, der kan hjælpe med, at forbedre hele familiens måltidsvaner. For det handler nemlig ikke kun om, hvad vi spiser, men også om hvordan, hvornår og hvorfor vi spiser.
Må børn spise keto?
Må børn spise keto? og er det farligt for børn at spise keto? Det spørgsmål får jeg ofte. Hvis det dækker over, om børn må spise med af din keto-kost fx til aftensmad eller morgenmad, så er mit hurtige svar: Ja, naturligvis må børn gerne spise æg og kød og grøntsager og sundt fedt. Det synes jeg faktisk de skal.
Jeg synes bestemt ikke der er nogen grund til at skulle lave særligt mad til børn. Det ville jeg heller ikke orke. De fleste børn elsker den mad vi spiser på Keto. Og fordi de kan de jo også fint spise kartofler, ris, pasta ved siden af. Og stadig få rugbrød med på madpakken og så videre.
Hvis vi fx tager udgangspunkt i kødsovs, kunne det se sådan her ud: Du laver kødsovs og snitter noget spidskål – og koger derudover pasta. I spiser allesammen kødsovsen, du spiser spidskålen under din kødsovs og ungerne spiser pasta (måske endda blandet med spidskål). Så nemt.
MEN! Børn skal altså ikke udelukkende spise keto-kost. Keto er en meget specifik måde at spise på, hvor man bevidst og strategisk sænker kulhydratindtaget til så lidt som 20-30 g pr. dag. Formålet med det er, at kroppen skifter over til fedtforbrænding og kommer i ernæringsmæssig ketose.
Børn er ofte insulinfølsomme, de er meget aktive og i voksealderen. De har altså brug for en masse energi og gode næringsstoffer. Så er dit barn sundt og rask, så kan jeg ikke finde én eneste god grund til, at man skulle sætte sit barn på en kulhydratrestriktiv kost som Keto. Læs mere om emnet her.