Aftensmad – fisk
Her finder du mine bedste opskrifter på nem og lækker aftensmad med fisk og skaldyr.
Jeg håber, at jeg med disse velsmagende og nemme opskrifter med fisk kan være med til, at I får mere fisk på bordet hjemme hos jer.
Se ofte stillede spørgsmål om Aftensmad – fiskSkal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederneAftensmad med fisk
Vil du gerne spise mere fisk og skaldyr? Men finder du det svært enten at tilberede eller finde lækre opskrifter, så håber jeg at du her på siden kan finde inspiration til at få mere fisk på bordet.
Der er både opskrifter med forskellige fisk fx laks, lyssej, kulmule, tun, torsk og kuller samt masser af skaldyr både rejer, tigerrejer, jomfruhummer, muslinger, krabbe og kammuslinger.
Sund opskrift med fisk
Vi er mange som gerne vil spise mere fisk! Men mange synes også det kan være svært at tilberede, på trods af at det er virkelig hurtigt tilberedt. De færreste af os har de der enkelte og nemme fiskeopskrifter på rygraden. I mange familier er der også ofte en der ikke bryder sig om fisk, og det gør det jo ikke nemmere at servere.
Når jeg laver madplaner, svarer jeg ofte på spørgsmålet ‘om der er meget fisk i’? Det er jo et tydeligt eksempel på, at vi er mange der ikke har lært at spise fisk. Eller i hvert fald helst undgår det. Er det egentlig ikke underligt, med tanke på hvor meget kyst der er i Danmark? Og at vores turister ved kysterne, ofte spørger til hvor de kan spise lokal fisk?
Men faktisk kan fisk være sindssygt lækkert. Særligt hvis man lige tilsætter en god marinade eller en lækker sovs. Det kan løfte retten og gøre det mere spændende. Også langt mere spændende end en ret med fx hakkekød.
Tilbehør til fisk
Der er virkelig mange gode bud på tilbehør til fisk. Vi kører ofte den nemme med dampet grønt fx broccoli, grønne bønner eller blomkål. Men når sæsonen er til det, er asparges jo virkelig også lækkert, både de grønne og hvide asparges.
Andre nemme bud er også fintsnittet spidskålen lige vendt i olivenolie og citronsaft, blomkålsris eller blomkålsmos eller smørstegt spinat.
Køb ordentlig fisk (hvis du kan)
Fisk og især laks er blevet utroligt kontroversielt (og naturligvis også tun!).
Ofte når jeg bringer nye opskrifter med laks, får jeg mange harme og vrede kommentarer, især på facebook, om at jeg promoverer norsk laks fra opdræt.
Og harmen kan jeg godt følge dem i. For det er sandt at der er store problemer med bl.a. medicinrester i den norske laks. Derfor køber jeg selv altid islandsk eller færøsk laks.
Jeg vil dog aldrig gøre mig selv til dommer over, hvad andre køber eller spiser. Fisk er dyrt og vi har allesammen forskellig økonomi og det skal man naturligvis respektere. I den bedste af alle verdener kunne vi alle købe lokalproduceret kød, fisk og fjerkræ. Kød og fisk som er opdrættet på en ordentlig måde og gerne til priser, der er til at betale. Men sådan er verden desværre ikke (endnu).
Madplan til aftensmad med indkøbsliste
Har du brug for en nem og lækker madplan til aftensmad i hverdagene, så se mine nemme madplaner med opskrifter og indkøbslister her: Keto-Madplaner