Vi er desværre ikke begavet med et æbletræ i haven herhjemme, men det er til gengæld det sommerhus, vi lige har tilbragt tre dage i. Og det bugnede med flotte, modne æbler, så vi lavede æblemos og æbledesserter, til det stod os ud af ørerne. En af dem, der hittede mest, var disse æble-kanel pandekager med æblemos og nøddeknas.

Æble-kanel pandekager med æblemos og nøddeknas
Føj til favoritter Føj til favoritter Print PinIngredienser
- 3 æg
- 30 g græsk yoghurt 10%
- 1 tsk kanel
- 1/4 tsk stødt kardemomme
- 1 knsp vaniljepulver
- 70 g æble revet
- 3 tsk loppefrøskaller
Æblemos
- 400 g æble
- 1 tsk kanel
- 1 knsp vaniljepulver
- 0,5 dl Vand
Nøddeknas
- 100 g mandler grofthakkede
- 1 spsk kokossukker evt. mere for en sødere version.
- 1-2 tsk kanel
- 1 spsk vand ca.
Sådan gør du
- Blend eller pisk dejen godt sammen og steg på panden i kokosolie eller smør.
- Server med æblemos, nøddeknas eller flødeskum pisket med vaniljepulver.
Æblemos
- Æblemosen har jeg lavet ved at skære æbler i tern (kan både laves med og uden skræl), lidt kanel, lidt vaniljepulver og en lille smule vand. Kog æblerne bløde og blend eller mos sammen.
Nøddeknas
- Rist nødderne på en pande ved middel varme sammen med kokossukker, kanel og vand, til vandet er fordampet og nødderne virkertørre.
- Hvis de er for våde, kan du tørre dem efterfølgende i ovn ved 150 grader i 10-15 minutter. Jeg lod dem bare afkøle på et stykkebagepapir og hakkede dem groft.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Dine egne noter


Energiberegning
PR. STK

Vi lavede æblemos flere gange og havde en portion med hjem også. Her er den blevet brugt til at lave en luksus morgenmadsanretning til ungerne bestående af æblemos var lagt lag i lag med havregryn og græsk yoghurt rørt med fløde og vaniljepulver. En slags morgenmadstrifli! Sådan en servering giver altså noget nær heltestatus hos ungerne!

En slags disclaimer
Og bare sådan for god ordens skyld, så er havregryn ikke LCHF. Æbler hører heller ikke hjemme i den strikse version men kan spises ind imellem som en dessert – helst sammen med noget fedtholdigt af hensyn til sarte blodsukre, hvis man ikke er så nøjeregnende med kulhydraterne. Hvis du finder dig selv i færd med at spise portionen med æblemos direkte fra skålen eller rydde fadet med pandekager, ved du til en anden gang, at denne slags liberale desserter ikke er for dig! Vi kan jo kalde det learning by doing! ;-
LCHF i Go’ Aften Danmark
Tak for alle jeres søde kommentarer her, der og allevegne omkring LCHF-indslaget i Go’ Aften Danmark. Jeg skal nok linke til det, enten her eller på Facebook, hvis de lægger det online. Jeg har jo heller ikke selv set det!
Jeg synes en masse ting om det, men jeg prøver at holde fokus på, at jeg synes, det er stort og virkelig positivt, at LCHF får taletid i landsdækkende TV i bedste sendetid. Det skal man ikke klage over. At minutterne er få, og det derfor bliver en smule fragmenteret, når man i staccato skal redegøre for både kolesterolskræk, og hvad man ville spise på en tankstation, er jo bare programmets præmis. Og fokus bliver på vægt fremfor livsstil, og det er nok bare sådan det er, hvis man skal fange interessen ude i de små hjem.
I dag kalder arbejdet igen. Jeg får besøg af den gode og dygtige Anne – det er hende, der opfandt bønnefritterne, som jeg ellers får æren for i en række sammenhænge! Anne hjalp mig også i køkkenet, da vi lavede SPIS DIG MÆT & GLAD, og vi skal lave shootingliste, for på mandag mødes vi i fotostudiet og skal tage billeder til den nye bog, og det er noget af et puslespil at få det til at gå op. Men jeg glæder mig rigtig meget til at placere en del af mine bekymringer i Annes kyndige hænder!
Kan man erstatte græsk yoghurt med fx creme fraiche, hvis det er det eneste man har i køleskabet? :)
Det kan du sagtens!
Virkelig lækre pandekager, som jeg lige har spist som regnvejrs-eftermiddagshyggesnack sammen med mine to små drenge :) vores 1-årige får næsten ikke sukker, så længe vi kan undgå det, så det er bare så dejligt med opskrifter på lækkerier han også sagtens kan få!
Hvilken teknik bruger du til at stege pandekagerne, når dejen er så tyk og klistret? Jeg syntes det var lidt svært at håndtere, og fik kun 6 pandekager ud af portionen. Mvh Sarah
Her på den forfærdelige 3. dag af totalt sukker og stivelsesafvænning, var disse pandekager lige hvad jeg trængte til, for ikke at tømme køkkenet for ALT hvad der evt. kunne indeholde det forjættede sukker :-D
Der er kun én vej og det er fremad – Gudskelov ved jeg det er den vej det går, og at jeg om ikke ret mange dage kan mærke forskel.
Hej Jane
Tak for de mange fine opskrifter. Jeg prøvede at lave pandekagerne her, hvor jeg erstattede yoghurt med kokosmælk, fordi jeg ikke tåler mælk, men synes de smagte lidt ufærdige, selvom jeg stegte og stegte. Jeg tror det er lopperrøskallerne der gør det. Er det mon bare et tilvænningsspørgsmål ift smagen eller gjorde jeg noget galt? På forhånd tak! Marta
Det ved jeg ikke lige. Det kan være, du skal prøve dig frem med forskellige opskrifter, indtil du finder en, du synes er god. Jeg har samlet mine bedste her: Pandekage-kavalkade
Kan man bruge sukrin som sødemiddel i sedet for kokos sukker?
De ser så lækre ud, men mangler opskriften på æblemosen, kan ikke finden den på bloggen ?
Mvh Mette
Der er ikke anden opskrift end det, der står i indlægget: Æbler kogt med en smule vand, kanel og vanilje :-)
Vi har også masser af æbler og morgenmadstrifli skal da klart prøves. Resten må koges til mos – og en lille smule juices til lækker æblemost
Morgenmads trifli – mmmmmmm, den skal prøves. Vi har masser af æbler, så den del er hjemme:-)
Uuuuhhhmmmm, hvor smager de pandekager bare vidunderligt. Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk, men min fyldte mave fortæller mig uden omsvøb at de var rare at spise – både for krop og sjæl :-)
Kan desuden berette at de på ingen måde tager skade af en smule god mørk chokolade :-D
Yummi, mørk chokolade! :-)
Godt gået igår på tv 2
Tak Lis :-)
Sikke nogle lækre pandekager, som helt sikkert skal prøves, når vi skal hygge i weekenden. Jeg har det også tvivlsomt med æbler, forstået på den måde, at jeg elsker dem, men de er ikke gode for mit blodsukker (og giver også en øget trang til mange flere kulhydratr). Jeg vælger derfor oftest at spise dem rå, eller en smule hjemmelavet mos med vanilie og kanel på min morgenskyr.
Sjovt at høre, at det ikke er dig, der har opfundet bønnefritterne. Du må sige tak til Anne – vi har aldrig nogensinde før spist så mange haricot verts.
Jeg glæder mig til at se TV 2 indslaget.
Mange hilsner Kathe
Jeg har det også bedst med æbler i små mængder og i selskab med meget fedt :-) Men jeg elsker de danske efterårsæbler, men jeg får faktisk akut ondt i maven efter at have spist dem. Min mave knurrer og knager. Lidt mærkeligt…. :-/
jeg så dig også igår og syntes du var rigtig god og kom med nogle gode og velformulerede svar. At vinklen måske ikke var som ønsket, ja det er jo bare super ærgelig men ja det var godt at du fik taletid og det er jo det vigtigste og så roste han jo også din bog – selv om hans udtalelse om at der skulle være mere fokus på at spise maden sammen med den man har kær vat totalt malplaceret….
Mega lækre pandekager iævrigt!
Vi har desværre ikke heller ikke noget æbletræ, vi bor jo i microskopisk lejlighed, men mange af min kollegaer har æbletræer og næsten dagligt er der nogen der har stillet en kasse med æbler. Senest var der en der kom med en masse ingrid marie æbler, og der kom jeg altså til at hanstre lidt – netop med henblik på at lave en god omgang æblemos og sådan en omgang æblekanel andekager er da ikke til at stå for :-)
Tak for det Maria :)
Vi bor også i et kvarter, hvor æbletræsindehaverne stiller kurve ud på vejen med overskudæbler, så jeg plejer at sende ungerne ud for at hamstre ;-)
Ja, det er ikke mange minutter, man har til at forklare noget som helst. Og hvis vinklen altid bliver, som “de andre” vil have det, så må man nok slå lidt knuder på sig selv ind i mellem. Men DU gjorde det godt!! Og det var heldigvis ikke den værste modpart du stod overfor, det var i hvert fald ikke mit indtryk :)
Godt klaret Jane, og du har ret, bare det at få taletid er stort :)
Du er sød, Rikke. Tak! :)
Det kan du selv være :) (fnis)
Kære Jane,
Lækre pandekager, måske de får et forsøg hos mig, selv om jeg har sagt ‘nej tak’ til mange æbler fra mine forældres træer, da blodsukkeret altså bare trives bedre uden fruktose.
Forstår dog SÅ godt, at den morgenanretning giver point til ‘forkælelses-mor’ fra ungerne.
Du skal som skrevet på IG i går, glæde dig over at LCHF er kommet på skærmen, så må du/vi leve med vinklen på indslaget og danskernes skepsis i form af det mandlige modstykke i interviewet.
Uh, jeg håber på teasere på din lækre mad til kogebog nr. 2 på IG i den kommende uge.
KH
– frk. sveske
Ja, det gælder om at fokusere på det positive. Søren sagde, at størstedelen sikkert fangede “LCHF” og “vægttab”. Og det er nok til at vække en interesse. :-)
Jeg synes faktisk, Jonas (ham ernæringseksperten) gjorde det godt. Han havde lidt en svær rolle, idet han helst skulle være uenig men egentlig ikke var det synderligt. TV er et sært medie på den måde ;-)