Lær mig at kende


Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten.

Jeg er 47 år, gift med Søren, som jeg har kendt i en menneskealder, og mor til Silas og Vega, som er tvillinger, og som nu er 19 år. Jeg er oprindeligt fra Aarhus men har boet i København siden 1999.

Jeg er uddannet cand. mag. i fransk og retorik fra Københavns Universitet i 2004 og har sidenhen taget en (svensk) uddannelse til kostrådgiver med speciale i LCHF og Palæo.

Tidligere har jeg arbejdet mange år i mediebranchen. I 2012 sagde jeg mit job op, og jeg har siden arbejdet fuldtid med bloggen her.

Fra ukendt førstegangsforfatter til bestsellerforfatter

Jeg har udgivet 10 bøger i alt, 9 hos Politikens Forlag og en enkelt bog KålhydraterGyldendal. Kålhydrater har jeg lavet sammen med farmaceut og ph.d. Anette Sams. Og min seneste bog, FIX din fordøjelse, sammen med Tine Jørgensen, der er cand.scient. i klinisk ernæring

Jeg udgav min første bog LCHF – Spis dig mæt og glad som fuldstændig ukendt førstegangsforfatter i 2013, og den ramte bare 100% plet. Den satte LCHF på dagsordnen i Danmark og solgte i mere end 100.000 eksemplarer. Det kom totalt bagpå mig, og jeg begyndte at blive genkendt på gaden, når jeg gik ud.

Siden har jeg udgivet yderligere tre bøger om LCHF, en bog om sund børne/familiemad (Madglad), to bøger om KETO til vægttab og Madbandittens 10 års jubilæumsbog, De Bedste fra Madbanditten.

Flere af mine bøger er udkommet i en række europæiske lande (Island, Norge, Tyskland, Holland og Belgien)

Alle mine bøger har solgt afsindigt godt og har opnået bestsellerstatus, takket være mine mange loyale læsere her på siden❤️

Hjælp til vægttab og livsstil

Udover at udgive bøger, tilbyder jeg forskellige slags hjælp til vægttab og livsstil. Jeg laver madplaner og kostplaner til nem hverdag og vægttab med Low Carb og Keto, og jeg har også mit meget populære 6 ugers online Kickstart-kursus, hvor jeg hjælper mennesker til flotte vægttab.

Interviews og podcasts

Jeg har min egen podcast, Madbanditten uden filter, som produceres til medlemmer af min PLUS-klub.

Igennem årene har jeg også givet en lang række interviews og deltaget i Podcasts. To af mine egne favoritter er snakken, jeg havde med Satie i podcasten Underfladisk og snakken jeg havde med Nikolaj på Den danske Keto podcast.

Jeg har også fået lov at tale om min egen sundhedsrejse og dele sundhedstips i Alt for Damerne, Jyllandsposten har bragt en flot artikel om mig og mine opskrifter og ladet mig tale om hvordan jeg har det bedre, når jeg spiser som jeg gør. Fornyligt hjalp JP også med at sætte Kål i fokus sammen med Anette og jeg.

Jeg har også talt om at slippe af med sukkertrangen i Berlingske og delt mine bedste tip til at leve sukkerfrit.

Politiken har også ofte bragt artikler om mig, LCHF/Keto og mine bøger, bl.a. artiklen om hvordan mine bøger har været med til at udfordre fedtforskrækkelsen i Danmark og om det paradoksale ved at tabe sig samtidig med at man spiser fedt .

Hvad handler Madbanditten om?

Her på Madbanditten skriver jeg mest om mad med få kulhydrater. Jeg kalder det lidt i flæng Low Carb, LCHF og Keto. For dem alle gælder det, at det er kost uden kornprodukter og sukker og hvor kød, grøntsager og fedt spiller hovedrollen.

Madbanditten handler først og fremmest om madglæde og om det rare ved at spise mad, som vi er beregnet til at spise.

Et eller andet sted i løbet af de sidste 40-50 år har vores madkultur taget en drejning, så det i dag opfattes som normalt at spise meget forarbejdet mad og unormalt eller endda ekstremt at fravælge den slags og i stedet vælge at spise naturlig, artsegnet mad. Det provokerer mig helt vildt, hvis jeg skal være ærlig. Jeg mener at mennesker skal spise rigtig mad og ikke alt det fabriksproducerede bras, der ender i indkøbskurven hos alt for mange danskere.

Jeg skriver også en del om vægttab. Low Carb er nemlig en effektiv måde at gå ned i vægt uden at være sulten hele tiden. Og da mere end 50% af danskerne har for mange kilo på kroppen, er det et emne, som interesserer mange.

Min mad og mine opskrifter

Jeg er ikke kok, men det er du formentlig heller ikke, og på den måde er vi to jo et fint match. Jeg kan lave enkle, nemme og meget velsmagende opskrifter, så du kan få noget lækker mad på bordet, uden at det skal tage al din tid.

Mange, som ønsker at lægge deres kost om, kommer med en misforstået forestilling om, at der skal være al variation i verden og at man skal spise noget forskelligt til alle måltider med den perfekte rotation af proteinkilder og grøntsager og hvad ved jeg. Jeg bliver helt forpustet ved tanken og kan slet se, hvordan det skal kunne fungere i praksis, og du vil derfor altid høre mig sige ting som ‘keep it simple’. Jo enklere, jo bedre, er min erfaring.

Mad er dejligt, men livet er så meget mere end mad. Du skal spise for at leve. Ikke leve for at spise. Ud og lev det liv! Du har kun det ene!

Du finder i omegnen af 2.000 opskrifter her på bloggen, som du kan benytte helt gratis.

For 1 krone om dagen kan vi åbne op for at du kan se energiberegninger på alle mine opskrifter, du får din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter, du får færdige madplaner og du slipper for de flimrende annoncer. Jeg kalder det MadbandittenPLUS.

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Jeg svarer meget gerne på spørgsmål og kommentarfelterne her på siden er (næsten) åbent 365 dage om året. Hop over på min spørgeside og lad mig høre hvad du tumler med.

Skal jeg sende dig en gratis e-bog om Keto?

Skriv dig op til mit populære lørdagsmail og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Få e-bogen her >>

Jane Faerber - Madbanditten - jane faber - jane faeber

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

653 kommentarer til “Lær mig at kende”

    • Det kan jeg kun forestille mig. Animalske proteinkilder indeholder som regel ingen kulhydrat.

  1. hej Jeg har købt din bog og prøver at lave dine dejlige opskrifter. Jeg ligger på grænsen til type 2 og vil gerne spise mig fri for diabetes.
    Jeg ser din lækre opskrift på Rabarber-mandelkage, og mit spørgsmål er: Skal der bruges to slags mandelmel, eller kan jeg bruge 3 dl mandelmel istedet??

    Venlig hilsen Jette Frederiksen

    • Hej Jette
      Du skal bruge begge typer mandelmel. De har forskellige funktion.

      Jeg vil dog lige kort nævne at mine kageopskrifter nok ikke er bedste redskab til hverken vægttab eller spise sig ud af diabetes. Jo, de er mere blodsukkervenlige end almindelige kager, men de bedste resultater får du ved at fokusere på kød og grøntsager (og kun spise kage ved særlige lejligheder)❤️

  2. Hej. Jeg har lige købt medlemsskab, og tænkte om ikke man kan finde planer for hele dage, eller er det oftest kun aftensmadsplaner der kommer i madplaner ? Glæder mig til at give det et forsøg, og forhåbentlig få øjnene op for en masse lækkert mad. Men hvordan kommer man bedst igang ?

    • Hej Sandra
      Velkommen❤️
      PLUS-madplanerne er til aftensmad og ikke komplette kostplaner.

      Et godt sted at lære Keto principperne at kende er via denne begynderguide:
      Begynderguide til Keto
      PLUS-guiden til at tælle kulhydrat er mange glade for også.

      Du kan også gå ombord i de Keto-artikler, du synes lyder relevante for dig: Keto artikler

      Men allermest synes jeg, du skal gå i gang og begynde at gøre dig dine egne erfaringer. Du behøver ikke vide det hele fra start. Du kan lære, tilpasse og justere undervejs. Stqrt med at få dit daglige kulhydratindtag ned under 20-30 g pr. dag. Så er du godt på vej allerede.

      Og spørg hvis du bliver i tvivl om noget undervejs eller der er noget, du ikke kan finde❤️

      • Mange tak :) jeg glæder mig og håber jeg kan finde en måde at gøre det aå nemt som muligt, når man nu er mor til tre små samtidig.. 🙈 men der er mange lækre opskrifter, så må udforske lidt og se om jeg kan gøre det så simpelt som muligt :)

        Jeg prøver kigge på de forskellige ting du skriver :)

  3. Hej Jane
    Jeg har bogen den nemmeste kogebog har svært ved at spise al det på billed du skriver så man kan skære ned på fedtet
    der er mange billeder hvor jeg ik kan se hvor jeg skal tage det fedt fra kan du vejlede mig kan jeg skære ned på æg i stede for 3 æg så nøjes med 2 .

    Hilsen connie

    • Hej Connie
      Hvis det er muligt, vil jeg hellere at du skærer i tilsat fedt end i protein. Er der ikke tilsat fedt i et måltid, kan du måske skære i et af de andre. Du kan også godt skære ned i æg men så skal du øge i skinke for stadig at få den rette mængde protein. En anden løsning er også at gå efter de retter, hvor fedtindholdet er lidt lavere.

      Håber det giver mening :)

      PS: Det lyder som om du er kommet superfint fra start💪🏼

  4. Jeg er på dag 6 på Sukkerfri 21 dage, og det er svært med abstinenserne. Kan det passe, at man bliver vanvittigt træt? Og selvfølgelig abstinenser i form af hovedpine, let kvalme etc. (Spiser meget salt, og det hjælper) – men jeg er vanvittigt træt og der er hovedpine hele tiden nu.
    vh/Tilly

    • Hej Tilly
      Hæng i – det skal nok blive bedre❤️
      Din træthed skyldes kulhydratrestriktionen og ikke abstinenser. Det er det, vi også kalder Keto flu. At du er træt, kvalm og har hovedpine plejer at betyde at du spiser for lidt salt. Så øg evt. indtaget yderligere, fx sørg for at du får 2 tsk i supplement hver dag. 0,5 tsk i et stort glas vand om morgenen, igen om formiddagen, igen om eftermiddagen og igen om aftenen. Her foruden skal du salte din mad godt. Brug gerne uraffineret salt som havsalt eller himalayasalt. Husk også at spise nok mad.

      Det plejer at lysne inden udgangen af uge 2. Lover dig, at det er det værd at komme over på den anden side❤️

      Læs evt. artiklen om Keto flu her: Keto flu

  5. Hej Jane
    Jeg er røget ud af mit medlemskab og jeg kan ikke få lov at forny det. Jeg tror måske det betalingkort, der er tilknyttet, er udløbet, men jeg kan ikke finde ud af hvor man redigerer sine oplysninger, ud over adgangskode. HJÆLP!!
    Kh Sabine Reinert

  6. Hej..Jeg vil gerne tabe mig fordi jeg nok skal opereres for en brok i maven der er 12 g 12 cm og genere mig. Jeg vil gerne begynde på keto og ved ikke om det er godt for mig.. Jeg skal leve resten af livet med LOWFod map kost men syntes ikke jeg taber mig af det og der er rigtig mange ting jeg ikke må spise. og jeg er ikke god til at lave mad. hvad gør jeg , noget du kan anbefele mig ?
    Kærlig Hilsen
    Elisa Christiansen

    • Hej Elisa
      Low Fodmap er ikke en diæt, der er udviklet til at man skal følge den forevigt. Det er ophavsmændene/damerne meget åbne om. Med det sagt kan der dog sagtens være elementer derfra, som kan være nødvendige at have i baghovedet.

      Mange skifter dog over til Keto fordi det er nemmere og oftere også mere effektivt for maven. Og helt klart for vægten, hvis det er en ting. Mange oplever at de godt kan tåle fodmaps på Keto, når det samlede kulhydratindtag er lavt, så måske er det slet ikke en bekymring.

      Kunne en kostplan som den ultranemme Keto kostplan være et sted for dig at starte? Den er i hvert fald nemt rent madlavningsmæssigt. Henad vejen kan du altid se, om der skal tilpasninger til ift. Low Fodmap eller om det viser sig at være ligegyldigt..

  7. Kære Jane
    Har netop afsluttet dit 21 dages kursus i at blive sukkerfri 👍Og sikke dejlige og befriende 21 dage.
    Jeg har hver dag set frem til dine mails som har ført mig sikkert igennem de 21 dage.
    Sidder med følelsen af at være glad,fuld af overskud ,ser lyst på fremtiden og har generelt meget mere fokus på sund mad.

    TAK Jane ❤️
    Hilsen Kirsten

    • Så dejligt at høre, Kirsten. Tusind tak for tilbagemeldingen. Det glæder mig helt afsindigt meget❤️❤️

  8. Kære Madbandit

    Hvordan fungerer Keto med Cøliaki og laktoseintolerance samtidig med en mave der ikke kan klare oksekød men kun fisk og fugl?

    På forhånd tak.

    Mvh
    Maiken

    • Hej Maiken
      Det fungerer da rigtigt glimrende. Der er jo ingen kornprodukter i Keto og derved helt automatisk heller ingen gluten. Fisk og fugl er glimrende proteinkilder, og mejeriprodukterne, som mange spiser for mange af, hvilket stopper vægttabet, kan du udelade eller vælge de laktosefrie. Jeg vil næsten sige, at de forbehold gør dig til den perfekte kandidat til et godt resultat med Keto.

      Tjek evt. denne artikel, som beskriver forskellige måder at gribe det an på: Forskellige typer Keto

  9. Hej Jane.
    Jeg har netop læst din “Sommerklar med Madbanditten”. En af de ting du lægger vægt på er, at man skal spise 3 måltider om dagen. Betyder det, at det er ligegyldigt hvad tid man spiser de 3 måltider? Efter 27 år på fast natarbejde, har mine spisetider jo været noget anderledes end for andre (er nu på pension), men jeg har rigtig svært ved at flytte mine spise tider. Jeg sover nu om natten står op ca 7:30 og går i seng omkring midnat. Dagens første måltid er ca kl 12:00, aftensmad ca kl 18:00 og sidste måltid (et lille et) er ca kl 23:00. Det giver 3 måltider pr dag. Jeg har de sidste 2-3 år spist et stykke rugbrød med ost som det sene måltid, så der skal jeg jo finde på noget andet, som stadig er et lille måltid.
    Mvh Sven

    • Hej Sven
      Jeg synes, det er helt fint at følge dit personlige måltidsmønster, hvis det fungerer bedst for dig, men sådan fysiologisk set ville det være bedre ikke at spise så tæt på sengetid men i stedet få rykket måltiderne over i de vågne timer.

      Hvis du vil eksperimentere med det, kan du starte med at springe det sene måltid over. Det vil hjælpe dig til at tage fat på spisningen tidligere på dagen, fordi du da bliver sulten tidligere.

      • Tak for svaret. Problemet er netop det sene måltid. Hvis jeg ikke spiser der, så føler jeg sult, så jeg ikke kan sove. Lægen har været indover med sovepiller, men det er jo en kortsigtet løsning. Det er et problem jeg har rodet med i over 2 år, så jeg venter ingen nemme løsninger. Bare det at lære at sove om natten igen har været svært, men det kører nogenlunde nu. Hvad er forklaringen på, at de 3 måltider “helst” skal ligge morgen, middag, aften? Det vil jo være samme mængde kalorier, fedt, protein og kulhydater der kommer ind pr døgn, selvom mine måltider ligger ca 5 timer forskudt i forhold til normalen, så derfor har jeg nu næsten opgivet at flytte mere rundt på søvn og måltider

        • Jeg forstår virkelig godt det er svært og det er også derfor jeg starter med at sige, at det også er helt fint at følge dit personlige mønster, som du gør. At lave om på et helt livs rytme er ikke en nem opgave og det hele skal jo helst spille sammen. Og bestemt også søvnen, som jo er super vigtig og som jeg godt kan forstå du prioriterer højt.

          Jeg er ikke sikker på at man kan pinpointe præcis hvorfor det er bedre at spise i de vågne timer, for det skyldes mange faktorer, hvoraf en del af det er hormonelt betinget.

          I normale tilfælde (i fravær af bedre ord) vil man sige, at det med sulten er vane og at du kan bruge måltiderne til at justere din døgnrytme også. At spise et stort morgenmåltid tidligt på dagen er fx med til at fortælle dit indre ur, at det er morgen og dagen er startet. Har du spist sent, er du ikke sulten om morgenen og så fastholdes den gamle rytme.

          Men helt fair også bare at acceptere tingenes tilstand og særligt med søvnen i mente. Søvn er dødvigtigt. Uden nok søvn er der jo ingenting, der fungerer.

          • Tak for svaret :-) Jeg har nu aldrig spist meget morgenmad. Da jeg arbejdede, stod jeg op omkring kl 15, og spiste så ikke noget før kl ca 18, hvor jeg spiste aftensmad sammen med familien. (Det tog lidt tid at vænne sig til frikadeller og stegt medister til morgenmad!). Jeg bibeholder så mine spisetider, og klør ellers på med din protokol :-) Blodsukkeret skal ned, og dernæst er det vægten der skal ned !!

    • Hej Helle
      En af mine to Keto-bøger vil være rigtig gode at starte med og hvis du vil have en ultranem start så Keto kostplanen. Det er dog ikke en bog men en pdf, der leveres til dig på mail øjeblikkeligt efter dit køb❤️

  10. Hej Jane, kan du hjælpe mere individuelt med madplaner også? I form af en slags konsultation? Har den udfordring at skulle undgå at spise mad med højt indhold af nikkel for at se om det hjælper på min eksem og fordøjelse, hvilket er en kæmpe udfordring for mig på low carb, så jeg leder efter en der kan hjælpe mig med ideer til en kostplan. Det kan også være du kan pege på en vejleder du kender.
    Bedste hilsner Mai-Britt

    • Nej desværre, det har jeg ikke mulighed for. Jeg kender desværre heller ikke rigtig nogen. Mit netværk i den branche er ikke så stort..

    • Hej Vibeke
      Du klikker bare på ‘medlemskab’ i den grønne menu. Der kan du se alle detaljer om dit medlemskab og afmelde, opgradere, nedgradere osv. Og du er altid velkommen på plus@madbanditten.dk hvis vi skal hjælpe.

  11. Hei.

    Jeg har boken “keto”.
    I dag tenkte jeg og lage lynsaltet kylling, men er usikker på hva det står om vann i oppskriften. Mener du 1/2 liter vann?
    Det står følgende i oppskriften: 1/2 1 vann.

    Så betyr det 5dl vann, eller 1-1/2 vann? (15dl vann)

    Ellers kan eg melkde om en meget fin bok, takk.

    Mvh

    Jan Arild Kjoberg

    • Hej Jan
      Står det sådan i den norske? Det lyder da også forkert. I min danske står der 0,5 liter vand og 1 spsk salt. Det passer i hvert fald👍🏼

  12. Hej Jane
    Jeg er i overgangsalderen 😏har spist efter den nemmeste keto-kostplan, har været meget sulten så er gået fra den igen, spiser morgenmads pandekager hverdag elsker dem, frokost work grønt fra rema (har svært ved at vurderer hvor mange gram jeg må få) med kylling, aftensmad fra madbanditten, mangler kun 3 kg meen de er svære at få bugt med😅 er 1,64cm 60kg58år, hvad gør jeg
    Vibeke 😀

    • Hej Vibeke
      Det ved jeg simpelthen ikke. Det er helt umuligt for mig at vurdere ud fra så sparsom information.
      Læste du afsnittet i kostplanen om sult?

      Og kunne det være en idé at tracke din kost i en periode? Så slipper du jo for en del tvivl ift mængder…

  13. Kære Jane
    Har du på et tidspunkt skrevet om frugt?
    For 4 år siden lagde jeg min kost om via dig – jeg er helt normalvægtig (str 36) og vil gerne holde fast.
    Jeg spiser lidt skiftesvis Keto og Low Carb. I perioderne med det sidste vil jeg gerne nude et stykke frugt på vej hjem fra firmaets frugtskål.
    Hvad vil det være smartest at tage. Jeg tager som regel en pære eller et æble, men vil banan og appelsin/ mandarin være lige så godt.
    Dbh Conny

    • Hej Conny
      Så sej du er! Kæmpe tillykke med det flotte resultat!

      Og ja, frugt er super på Low Carb. Jeg ville bare vælge den slags, du bedst kan lide. Jeg har skrevet lidt perspektiv, jeg tror, du vil sætte pris på her også: Keto og frugt

  14. Hej Jane
    Jeg er i gange “Sukkerfri nu”
    Jeg har et spørsgmål vedr indtage salt
    Man høre jo at salt kan være farligt når man har forhøjet blodtryk og få pillee mod det, sksl jeg bare fortsætte med salt eller kan jeg erstatte salt med noget andet?
    Mvh Dorthea

    • Hej Dorthea
      Kun ca. 10% er saltsensitive, hvor salt påvirker blodtrykket. Og det vil ofte også være i en tilstand af højt blodsukker, kronisk forhøjet insulin og forhøjede inflammationsmarkører. Altsammen det modsatte af det, der sker, når vi spiser som på Sukkerfri.

      Har du allerede forhøjet blodtryk og tager medicin er det dog en god idé at holde øje med blodtrykket. Men faktisk lige så meget fordi du risikerer at det bliver for lavt.

      • Hej igen
        Mht. spise 3 måltider om dagen
        Jeg er nåede til hvor jeg spiser efter sult, dvs 2 måltider om dagen.
        Kan jeg fprtsætte med det? Eller skal jeg spise 3 måltider om dagen?
        Kh Dorthea

        • Det synes jeg du skal gøre op med dig selv. Oplægget i Sukkerfri er jo, som det er af en grund. Læs/genlæs evt. teksten inde under de 5 kostråd.

          Husk at dette ikke er et Keto eller vægttabsforløb. Det er et forløb, som har som førsteprioritet at holde dig 100% sukkerfri igennem de første 21 dage. Det kan godt betyde at nogle af de strategier, du plejer at benytte dig af, skal tages op til revision. Men i sidste ende er det selvfølgelig dig, der både ved og kan mærke, hvad der er bedst for dig.

  15. Hej Jane,

    Jeg læser jævnligt dit nyhedsbrev og det har været en god kilde til Keto info på min Keto rejse (8md/35kg)

    Jeg faldt over denne video og tænkte den var fyldt med ‘guf’ som dine kursister og læsere kunne få rigtig meget glæde af at høre.

    Tak for alt det viden du deler 🙏

    /Martin

  16. Hej Jane

    Jeg har været på Keto fra d. 2/1 og har kun tabt 1, kilo, men måske spiser jeg for meget eller får for meget fedt ! Jeg skal jo være i kalorieunderskud for at tabe mig men jeg synes jeg spiser korrekt og nogen gange kun 2 måltider. Så det undrer mig jeg har tabt så lidt, da jeg ved man bør tabe en masse væske i starten. Jeg spiser en del salt som jeg har læst man skal…

    Men mit spørgsmål går ud på, at nu skal jeg på ferie en uge med all inclusive, hvilket er fint, så kan jeg selv vælge det meste af maden går jeg ud fra. Men hvad sker der hvis jeg falder i et par gange og måske drikker en drink eller to eller et par glas hvidvin i løbet af ugen ? Går jeg helt tilbage til scrath ?

    Under alle omstændigheder forsætter jeg når jeg kommer hjem igen, ingen tvivl om det.

    Du har vildt mange gode opskriver i din bog Keto 4 uger, det må jeg sige.
    hilsen Tina

    • Hej Tina
      Jeg tror, du lægger for meget i din vægt. Det bliver svært på den lange bane, når 1 kg på en uge opfattes som et dårligt resultat. Hvad er din plan for, når vægten står stille i en uge? I 10 dage? Hvad når den stiger? Alle disse ting kommer jo til at ske – også selvom du gør ‘alt rigtigt’. Det er meget pres at lægge på sig selv, synes jeg.

      Hvis du har lyst til at arbejde med din vægt og de her tanker om vægten og i sidste ende den selvsabotage, der opstår, fordi resultaterne på vægten fejlfortolkes, vil jeg på det varmeste anbefale dig miniforløbet Vind over vægten. Her lærer du igennem fem uger at slippe det der meget følelsesladede forhold til tallet på badevægten og kan begynde at bruge den som et reelt datapunkt på om du rykker dig i rette retning. Det kan virkelig være givet godt ud.

      Ang dit andet spørgsmål, så læs denne artikel: Er alt nu ødelagt? (og nyyyyd din ferie – det lyder skønt❤️)

      • Tak for svar Jane <3
        Tror jeg hopper på dit kursus vind over vægten, når jeg kommer hjem fra ferie. For jeg har været afhængig af den skide badevægt hele mit liv !
        Tina :-)

        • Uuh så har du noget at glæde dig til! Og helt alvorligt, vi har alle været der. At slippe de følelser er det bedste, jeg har gjort❤️

Der er lukket for kommentarer.