Åbne fastelavnsboller med creme og syltetøj


Disse åbne fastelavnsboller er et forsøg på at løse kagecremesproblemet fra da jeg prøvede at komme kagecreme ind i de indbagte gammeldags fastelavnsboller. Således oplyst og klogere – haha! Så her får I åbne fastelavnsboller med kagecreme og hjemmelavet syltetøj.

Fastelavnsboller med kagecreme og syltetøj

Åbne fastelavnsboller med creme og syltetøj

Føj til favoritter Udskriv Pin
12 stk
|
40 minutter

Ingredienser

Fastelavnsbolledej

Sådan gør du

  • Lav først kagecremen.
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Kom det hele æg, cremefraiche, revet mozzarella, fløde og blødt smør i en skål og blend det sammen med en stavblender.
  • I en anden skål blander du de tørre ingredienser; pofiber, mandelmel, loppefrøskaller, vaniljepulver, kardemomme og bagepulver sammen.
  • Bland det våde sammen med det tørre.
  • I en ny ren skål, pisker du æggehviderne stive sammen med sukrin. Det er mest for at få opløst sukrinen.
  • Bland æggehviderne ned i dejen. Jeg brugte hænderne til det, da dejen er ret fast.
  • Lav 12 runde boller af dejen og læg dem til side.
  • Tag en af gangen, lav dem lidt flade og tryk et hul i midten hvor der er plads til fyldet.
  • Fyld halvdelen med kagecreme og den anden halvdel med syltetøj.
  • Kom bollerne på en bageplade med bagepapir og pensl med æg.
  • Bag bollerne i ca. 20 minutter til de er gyldne.
  • Du kan lave en glasur ud af SukrinMelis og vand/æggehvide og pynte dem rundt om fyldet.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Åbne fastelavnsboller med creme og syltetøj

Jeg må indse, at jeg altså aldrig bliver nogen ‘mesterbager’. Jeg ejer simpelthen ikke tålmodigheden til at gøre mine kager detaljerede og smukke. Men her kunne jeg nu godt lige havde pyntet lidt af med en hvid glasur af SukrinMelis og æggehvide. Det havde klædt dem. Det gjorde jeg dog ikke, til dels også fordi jeg ikke rigtig bryder mig om smagen og den kølende fornemmelse fra Sukrinen.

Jeg lavede kun 6 stk, selvom portionen egentlig rækker til 12. Den anden halvdel af dejen brugte jeg til gammeldags fastelavnsboller med marcipan.

Low Carb spandauer…?

Men jeg er vel ikke den eneste, der også kommer til at tænke på sådan en spandauer fra bageren, når jeg kigger på disse?

Det er ikke, fordi kage på morgenbordet er noget, jeg nogensinde rigtig har dyrket, men hvis jeg nu skulle det en dag, fx hvis en havde fødselsdag, kunne jeg godt finde på at lave disse og kalde dem spandauer.

Tip hermed videregivet!

Low carb fastelavnsbolledej

Dejen består af både pofiber, loppefrøskaller, mandelmel og derudover æg, smør, cremefraiche, fløde og mozzarella. Man kan sikkert også godt bruge dejen fra de Gode fødselsdagsboller uden mel (LCHF). På samme måde som at denne fastelavnsbolledej også sagtens kan bruges til at lave en slags low carb grovbolle.

Dejen er ret sammenhængende men knap så smidig. Så den er nemmest at håndtere, hvis man lige kommer lidt koldt vand på hænderne. Så kan de formes og gøres lækre og glatte i overfladen. Men igen kræver det noget af det der tålmodighed…

Åbne fastelavnsboller med kagecreme og syltetøj

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

7 kommentarer til “Åbne fastelavnsboller med creme og syltetøj”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Disse synes jeg bliver lidt kedelige næste dag. De kan jo ikke rigtigt genopvarmes pga. fyldet.
      Men skulle jeg opbevare dem, ville jeg vælge enten køleskab eller fryser.

      Svar
  1. Hei Jane! Takk for super oppskrift. I oppskriften står det ikke når man skal ta i dl fløte. Det er kanskje sammen med det våte? ☺️

    På forhånd takk for svar!

    Hilsen norsk madbanditten-fan

    Svar
    • Hov godt spottet, Edel. Tak :)

      Jeg har straks rettet det i opskriften og ja netop, det skal i med de andre våde ingredienser.

      God fornøjelse❤️

      Svar
  2. Med creme, glasur og et drys kokosmel, så er det norske skoleboller.

    De ser lækre ud og de skal helt sikkert prøves.

    Svar
  3. Ser megalækre ud 🤩 Links til den kogte creme virker desværre ikke 🤔
    Ps: dont worry over spandauer-ligheden, det er helt fint/‘autentisk’ – sådan nogle sælger bagerne også (blandt mange typer) som fastelavnsboller)
    God weekend🤗

    Svar