44 år i dag


I dag fylder jeg 44 og er vel derved i midt 40’erne, ikke? Jeg synes stadig, det er fedt at være i 40’erne – også selvom mine børn synes, jeg er fra stenalderen. Men hvad ved de? De er jo kun 15?

Forleden skulle jeg forklare for en 10 år yngre ven, hvorfor 40’erne er det hidtil bedste årti. Og det lød nogenlunde sådan her:

20’erne

20’erne er nogle megafede år fyldt med fester og glæde og en følelse af frihed over, at hele verden ligger for ens fødder.

Men man er fattig, for man skal tage en uddannelse, siger de voksne, og man er derfor på SU, og det sætter lidt begrænsninger. Man har også hele tiden dårlig samvittighed, for det er sådan universitetet er indrettet. Man kan altid læse mere, forberede sig mere, undersøge mere.

Og selvom man er pæn og og alderen endnu ikke har sat sine spor, så kan man ikke rigtigt selv se det, og man sætter ikke pris på det, for man er stadig lidt usikker på sig selv, og hvem man er, og på hvor det hele lander med partner, familie, karriere, fremtid, osv.

30’erne

30’erne er slid og slæb, og man prøver febrilsk at jonglere etablering af karriere med små børn og huslån, der skal afdrages på, og hele fundamentet virker så vakkelvornt.

Man knokler løs i noget, der ligner døgndrift, men man er stadig fattig, for hver gang sæsonen skifter, skal ens børn have regntøj og gummistøvler og flyverdragt, og nu har man overtræk på sit dankort igen.

Og børnene er hele tiden syge, og man skændes med sin partner om, hvis tur det er til at ringe barn syg på arbejdet. En kamp, man altid taber, fordi man tjener mindst penge, og nu bliver man også sat bagerst i køen, når der skal deles forfremmelser ud, for man var der ikke den dag, fordi ens børn havde skoldkopper, øjenbetændelse, børneorm, ørebetændelse eller igen havde kastet op hele natten.

Og man er konstant udmattet helt ind til knoglerne, fordi man hele tiden skal være noget for nogle andre, og nogle af os kollapser til sidst, fordi vi ikke kan holde til det show.

40’erne

Man kan godt nok ikke længere skjule, at man er midt i livet, for der er kommet grå stænk i håret og rynkerne bliver der flere og flere af og ting, man ikke anede kunne pege nedad, gør nu netop det.

Men det betyder ikke så meget, for man er faldet på plads i livet, og man ved godt nu, at ens værdi i livet ikke sidder i, om der er en delle for meget på maven. Den store selvkritik er løjet lidt af, og man føler sig mere tilpas med sig selv og alle sine uperfektheder.

Og der er en frihed, der er kommet tilbage. Ungerne er store og passer sig selv, der er overskud på bankkontoen, fordi der styr på huslån og arbejdsliv, og man kan pludselig bruge penge på sig selv igen. Man kan samtidig lave sjove ting igen – også om aftenen – for der er ingen, der vækker en kl. 6 næste morgen.

Og man kan spise på restaurant eller tage på weekend uden at skulle sørge for babysitter, og ens venner er i samme situation, så når man fester sammen, ter man sig som unge mennesker, der har været spærret inde i et årti, hvilket man på en måde også har.

Næste stop: De spændende 50’ere

Så jeg kan godt lide at være i 40’erne, og jeg er ret sikker på, at jeg bliver begejstret for 50’erne også.

Mine 50’ere falder sammen med, at mine børn flytter hjemmefra, og derfra starter jo et helt nyt liv. Søren og jeg er allerede i gang med at planlægge, så der er masser af fede ting i vente til den fase af livet.

Jeg skal gøre mig erfaringer med overgangsalder på egen krop og det er en af grundene til at jeg allerede nu både lægger i banken til den tid og suger til mig af alle mine læseres erfaringer, der allerede er midt i den del.

Alderen trykker ikke her (endnu)

Jeg har det godt her midt i 40’erne. Det passer meget godt til mig, og det strammer ikke på samme måde, som 30’erne gjorde på mig.

Jeg er i anstændig form (tak regelmæssig styrketræning), og jeg har fået skabt mig et arbejdsliv, som er meningsfyldt og som tillader mig at have den alenetid, jeg har så meget brug for og den fleksibilitet og frihed i hverdagen, som jeg værdsætter så højt.

Det sidste Corona-år, som jo har taget en del af alt det fra mig, har haft en lidt høj pris, men jeg er ved at samle mig selv op igen og det går fint fremad, synes jeg♥

44 år i dag

Skal jeg sørge for din aftensmad?

Jeg har Keto madplaner til hele året – lavet med sæsonens råvarer. Du får fem ugers madplan komplet med indkøbsliste til hver uge. Slip for overvældelse, hovsa-løsninger og dyr takeout.

Se Keto-madplanerne her >>

Keto Madplan forår

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “44 år i dag”

Skriv en kommentar