Chaffelburger med bacon og guacamole

Chaffelburger, altså en Keto-burger, hvor de populære chaffler er brugt som burgerbrød, det måtte jo komme ikke? Denne burger er en heftig sag og af den slags, jeg gerne ville spise 1. januar. Snasket og lækker men stadig fuldstændig kulhydratfattig.

Chaffelburger – lækker Keto-burger

Chafflerne gør sig glimrende i rollen som burgerbrød, men fordi de er så fyldige og proteinrige, bliver burgeren her en seriøst mættende sag.

Har man brug for at skære lidt fra, kan man fjerne den ene chaffel, så man kun har den i bunden. Og så kan man overveje om man vil have ost på også. Der er jo ost i chafflerne. Men det kan jo også være, man er en af de Keto-typer, der ikke spiser mere end to gange om dagen, og så er det jo vigtigt at få et godt og fyldigt måltid. Og det kunne nemt være denne chaffelburger.

Chaffelburgeren skal spises med kniv og gaffel, hvis man ikke vil snaskes helt ind i guacamole.

Chaffelburger med bacon og guacamole

Chaffelburger med bacon og guacamole

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
20 min

Ingredienser

  • 4 stk chaffler
  • 250 g hakket oksekød
  • 2 tsk Worchestershiresauce
  • 0,5 tsk chiliflager
  • 1 tsk salt og friskkværnet peber
  • smør eller kokosolie til stegning

Fyld

  • 40 g cheddar
  • 10 g rødløg
  • 50 g tomat
  • 4 skiver bacon
  • 1 dl guacamole
  • 1 håndfuld iceberg eller anden salat

Sådan gør du

  • Blandkødet sammen med krydderierne og form det til to burgerbøffer.
  • Opvarm en pande og stegbaconen sprød, læg til side et øjeblik.
  • Steg bøfferne i et par minutter på den ene side til de har fået stegeskorpe.
  • Vend bøfferne og læg et stykke ost på hver bøf. Steg i et par minutter til bøffen er medium stegt.
  • Snit rødløget fint.
  • Byg burgerne med grøntsager, bacon, guacamole og bøfferne imellem chafflerne.

Keto-burger med chaffler

Chaflerne findes jo i tre forskellige versioner nu. De originale, som er dem, jeg har brugt her, de grønne chaffler, som også fint kunne bruges her og så pizzachafflerne, som jeg nok ikke ville bruge i en burger.

Chaffelburgeren skriver sig derved ind i en lang tradition af forskellige Keto-venlige burgere her på siden. Jeg tror efterhånden, de allesammen er samlet i opskriftkategorien Sund Junkfood.

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle Madbandittens opskrifter, egen favoritside, færdige madplaner med indkøbsliste og slip for forstyrrende annoncer.

Start 7 dages gratis prøveperiode nu

 

4 kommentarer til “Chaffelburger med bacon og guacamole”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Altså Jane
    Det lyder SÅ lækkert med den chaffel burger
    Bare jeg havde set den opskrift inden jeg havde lavet middagsmad!!!!!
    I morgen yes!!!!!!

    Svar