Tuntatar med avokado, sojamandler og wasabi

Tuntatar er en af mine favoritter, når jeg skal lave forret, og denne med avokado og sojamandler smager fænomenalt godt. Tun har jo en skøn fast konsistens og sammen med den bløde avokado og de sprøde sojamandler fungerer det bare virkelig godt.

Tuntatar – skøn forret til gæster

Det er oplagt at lave tuntatar til forret, når man skal have gæster. Hvis du laver denne opskrift, kan du gøre elementerne klar, før gæsterne kommer og så samle den endeligt kort før.

Et par timer før kan du godt samle avokado og tun. Pres evt. limesaft over avokadoen i bunden. Inden servering anretter du så hele baduljen ovenpå med brøndkarse, et par dutter wasabimayonnaise og de hakkede sojamandler.

Husk at tun skal have været frosset i mindst 24 timer, når det skal spises råt. For endnu bedre sikkerhed og måske også for lækrere kvalitet, kan du købe tun i sashimikvalitet hos fiskehandleren. Her har fisken været lynfrosset ved fangst, så man behøver ikke at fryse den inden.

Tuntatar med avokado, sojamandler og wasabi

Tuntatar med avokado, sojamandler og wasabimayonnaise

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
25 min

Ingredienser

  • 400 g fersk tun (der har været frosset i mindst 24 timer)
  • 200 g avokado
  • 1 lille håndfuld krydderurter fx kørvel og persille
  • 50 g æble
  • brøndkarse
  • 2 tsk salt og friskkværnet peber
  • 1 lime saften herfra

Wasabimayonnaise

  • 3 spsk mayonnaise
  • 1 spsk wasabipulver alternativt smag det til med wasabipasta
  • limesaft
  • salt og friskkværnet peber

Sojamandler

Sådan gør du

  • Skær tun og avokado i små tern.
  • Skær æblet i endnu mindre tern.
  • Hak krydderurterne.
  • Bland tun sammen med æbletern, salt, peber, citronsaft og krydderurter.
  • Brug evt. anretter-ringe hvis du gerne vil have de helt runde fine anretninger.
  • Fordel avokadoen i bunden af ringene og pres det lidt sammen.
  • Fordel tunblandingen ovenpå og pres lidt ned igen. Stil dem evt. på køl lidt inden servering.
  • Fjern ringene inden servering ved at presse ned på fyldet i midten.

Wasabimayonnaise

  • Rør mayo sammen med wasabipulver og limesaft og smag til med salt og peber. Lad gerne mayonnaisen trække inden servering.

Sojamandler

  • Rist mandlerne på en tør pande til de begynder at få farve.
  • Tilsæt soyaen imens du rører godt rundt, så alle mandlerne bliver dækkede. Lad soyaen koge helt ind.
  • Bred mandlerne ud på et stykke bagepapir. Lad mandlerne køle helt af. Hak dem groft inden servering.

Anretning

  • Fordel lidt brøndkarse på 4 tallerkner og kom en tatar på hver tallerken, fordel et par klatter wasabimayonnaise på hver og drys med sojamandler og evt. lidt ekstra krydderurter eller æbletern.

Er der alternativer til wasabimayoen?

Wasabimayonnaisen kan udskiftes med nærmest alle andre typer mayonnaise, hvis man ikke synes, det er sagen med lidt bid i smagen.

Du kan lave en mildere variant med en anelse chili eller du kan lave en citrusmayonnaise ved at røre lidt citron/limesaft og -skal ind i mayonnaisen. Det vil også være superlækkert og delikat.

Mere inspiration til forretter

Mangler du mere inspiration til forretter vil jeg fremhæve den lækre ceviche med torsk og avokado eller selvfølgelig den lækre og meget populære laksetatar med urter og æble.

Du kan også tjekke inspirationsindlægget her: 7 lækre forretter til nytårsaften.

Tuntatar med avokado og sojamandler

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle opskrifter og egen favoritside og slip samtidig for forstyrrende annoncer.

Start gratis prøveperiode nu

 

0 kommentarer til “Tuntatar med avokado, sojamandler og wasabi”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?