Brownie med græskar-cheesecake swirl

Denne opskrift på brownie med græskar er en skøn forening af hele tre lækre ting: En lækker svampet brownie, den amerikanske Pumpkin Pie (græskartærte) og cheesecake. Græskarcheesecaken er rørt med let hånd ind i brownien, hvilket giver en smuk, næsten marmorkage-agtig effekt. Og smagen, den er i top.

Brownie med græskar til Halloween

Brownien er krydret med kanel, ingefær, vanilje og nelliker, og kan derfor også gå som en Thanksgiving-kage eller endda en julekage, hvis man har brug for et lidt anderledes forslag til det.

Her er det den dog mest lavet i anledningen af Halloween. Jeg vil nok mest betegne den som en voksenkage pga. krydderierne, og den mørke chokolade, som giver en mørk og intens chokoladesmag. En lidt lavere kakaoprocent kan gøre den mere børnevenlig.

Brownie med græskar

Brownie med græskar-cheesecake-swirl

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
Lækker krydret chokoladekage til Halloween, Thanksgiving eller jul.
12
|
1 t

Ingredienser

Brownie

  • 200 g smør
  • 200 g mørk chokolade 70-80%
  • 100 g Sukrin Gold
  • 6 æg
  • 1 tsk kanel
  • 1 nip salt

Græskarcheesecake

  • 500 g hokkaidogræskar
  • 100 g flødeost naturel
  • 0,5 dl fløde
  • 1 æg
  • 40 g fibersirup gold (2 spsk)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kanel
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 0,5 tsk stødt nellike

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Skyl hokkaidogræskar og skær den i små tern ca. 2×2 cm (behold skrællen på).
  • Kom dem på en bageplade og bag i ovnen i ca. 30-35 minutter, til de er møre.

Brownie

  • Skær smørret og bræk chokoladen i mindre stykker.
  • Kom det i en kasserolle og smelt det ved lav varme. Lad det afkøle kort.
  • Pisk æg og Sukrin Gold godt sammen.
  • Vend chokoladeblandingen ned i de piskede æg, sammen med kanel og salt. Vend det med en dejskraber så det bliver til en ensartet masse.
  • Kom browniedejen i en smurt springform, med bagepapir i bunden. Gem lidt af dejen til swirl. Lad det stå og tykne, mens du laver græskarcheesecake-dejen.

Græskarcheesecake

  • Blend den bagte græskar (med skræl) til en helt fin pure med en stavblender.
  • Blend flødeost, fløde, krydderier og fibersirup i.
  • Kom dernæst æg i og blend igen, så det bliver en glat masse.

Græskar-brownie

  • Kom græskarcheesecake-massen ovenpå browniedejen lige så stille og smør det udover med en spatel. Forsøg ikke at blande de to deje for meget.
  • Klat det resterende browniedej oven i. Vend spatlen og brug håndtaget til at "swirle" de to deje sammen i cirkler.
  • Bag kagen ved 175 grader i ca. 30 minutter til fyldet er nogenlunde fast (den bliver mere fast ved afkøling).
  • Lad kagen køle af før den serveres.

Brownie med cheesecake-swirl

Jeg har længe haft lyst til at lave en brownie med cheesecake-swirl, ikke mindst fordi det simpelthen ser så smukt og lækkert ud.

Med tanke på Halloween, der nærmer sig, tænkte jeg, det kunne være sjovt at kombinere med lidt græskar og samtidig få den smukke orange farve og den rare sødme fra græskar. Og så er der bare sådan en lidt sjov idé i at sidde og spise en kage med grøntsager i. En kage, der smager godt, vel at mærke.

Elsker du en god Pumpkin Pie, er vi også leveringsdygtige i det her på kanalen. Find opskriften her: Pumpkin Pie

Brownie med græskar

Lækker dessertkage

Uanset om du er til Halloween eller ej, synes jeg, du skal prøve denne lækre opskrift på brownie med græskar-cheesecake-swirl næste gang du skal have gæster og mangler en lækker dessertkage. Den er fyldig i smagen og svampet i konsistensen, hvilket betyder at et lille stykke er nok til at tilfredsstille den søde trang.

Mangler du andre idéer til gæstekage, vil jeg ved samme lejlighed også anbefale den fine brownie med hindbærmousse. Den vækker altid begejstring også.

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

8 kommentarer til “Brownie med græskar-cheesecake swirl”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Min fornemmelse er ikke altid 100 % ens med blodsukker måler, men jeg måler efter hver måltid pga type 1 diabetes. Og fedtindholdet i måltidet spiller også en rolle om det går hurtigt eller langsomt i blodet.

    Svar
    • Ja, det er klart med fedtet.

      Når jeg tænker over det, er min oplevelse også mest den anden vej. At det føles som om mit blodsukker er lavt, men det er det ikke, når jeg måler det og langt oftere går symptomerne væk, hvis jeg supplerer med salt. Er godt med på, at det er noget helt andet end din situation. Det er bare en pudsig observation.

      Svar
  2. Hej
    Okay okay…. Min browniedel blev ikke så tyk at man kunne hælde cheesecaken ovenpå…? Skulle æg og sukker have været pisket hvidt? 🥴😄
    Så det bliver spændende 🤞😄

    Svar
  3. 5 stars
    Den smagte så godt :) Jeg brugte dog Blue Ballet græskar i stedet, som jeg bagte med skrald og brugte kun “kødet”. Synes at den giver ikke så stor blodsukker stigning som hokaido. Tak for opskriften!

    Svar
    • Hvor dejligt :)
      Har du målt dit blodsukker eller er det en fornemmelse? Jeg spørger fordi jeg tit selv er blevet overrasket over at min fornemmelse af mit blodsukker og mit aktuelle blodsukker ikke stemmer overens og jeg er interesseret i om andre oplever det samme.

      Svar