Ranch fad med kylling og bacon

Ranchfad med kylling har jeg kaldt denne opskrift, fordi den er inspireret af den populære amerikanske ranch-dressing. Det er brugen af de friske urter, der fik mig på de tanker. Men uanset hvad vi kalder den, er det superlækker og nem hverdagsmad.

Ranchfad med kylling og bacon.

Du får virkelig nem og velsmagende aftensmad i denne opskrift. Retten er hurtig at lave og kan snildt nåes i en travl hverdag. Jeg har lavet den til 2 personer, men det er en helt oplagt ret at lave i dobbelt – eller trippelt – portion, så du har nem mad til flere dage. Fordelen ved det er også at saucen bliver lidt tykkere ved genopvarmning.

Jeg forsteger både kylling og bacon, mest fordi jeg godt kan lide at baconen er lidt sprød, men skal det gå virkelig hurtigt, kan du springe det over og bare putte det hele i fadet i ovnen. Så skal det bare have lidt længere i ovnen, men du tilbringer mindre tid i køkkenet.

Så prøv det lækre ranch fad med kylling og bacon og nyd at få lækker mad på bordet i en fart.

Ranch fad med kylling og bacon

Ranch fad med kylling og bacon

Udskriv Pin
2
|
30 min

Ingredienser

  • 40 g bacon
  • 250 g kylling
  • 300 g broccoli
  • 50 g revet ost fx gouda, parmesan eller vesterhavsost

Ranch sovs

  • 2 spsk purløg
  • 2 spsk persille
  • 2 spsk dild
  • 1 dl fløde
  • 50 g flødeost naturel
  • 1 tsk dijonsennep
  • 0,75 dl vand
  • 2 tsk løgpulver
  • 0,5 tsk cayennepeber
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 180 grader.
  • Skær bacon i tern og steg den sprød på en pande. Læg den sprøde bacon i et fad.
  • Skær kyllingen i mundrette stykker og brun det af på panden. Læg det i fadet sammen med bacon.
  • Del broccolien i mindre buketter og læg også dem i fadet.
  • Hak krydderurterne.
  • Bland fløde sammen med vand, flødeost, dijonsennep, krydderier og krydderurter.
  • Hæld flødeblandingen/ranch sovsen over bacon, kylling og broccoli og drys til sidst med osten.
  • Sæt fadet i ovnen og bag i ca. 15 minutter til osten er gylden på toppen.

Hvad spiser man til ranchfadet?

Da du har hele molevitten (kød-grøntsager-fedt) i selve fadet, behøver du ikke mere tilbehør til. Meeeen… jeg kan nu alligevel godt lide at have et eller andet grønt på siden.

Til denne opskrift på ranchfad ville jeg nok lave en enkelt grøn salat med vinaigrette fx eller måske en let kålsalat med spidskål. Bare lige sådan en anelse grønt knas ville være lækkert til, synes jeg.

Ranch fad med kylling og bacon

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

0 kommentarer til “Ranch fad med kylling og bacon”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?