Svinekoteletter med sennepssovs

Svinekoteletter med sennepssovs er en skøn og nem hverdagsopskrift, som ikke tager mange øjeblikke at lave. Sennepssovs er virkelig et alt for lidt brugt trick til at få mad til at smage godt. Jeg tænker det hver gang, jeg er i Frankrig, hvor de jo altid er gode til at bruge sennep i maden. Det gør bare noget. Vi kunne blive meget bedre til det.

Koteletter med sennepssovs

Indrømmet, jeg synes, svinekoteletter er dødkedelige og jeg spiser dem sjældent. Skal jeg købe koteletter, foretrækker jeg nakkekoteletterne, som har mere fedtmarmorering og derfor mere smag.

De klassiske svinekoteletter bliver nemt tørre og kedelige og her kommer sennepssovsen ind i billedet. For svinekoteletter med sennepssovs smager vildt lækkert. Og samtidig er det så enkelt, at det nemt går at lave i en travl hverdag.

Svinekoteletter med sennepssovs

Svinekoteletter med sennepssovs

Udskriv Pin
2
|
25 min

Ingredienser

  • 300 g svinekoteletter
  • smør eller kokosolie til stegning til stegning
  • salt og friskkværnet peber

Sennepssovs

  • 1 spsk dijonsennep
  • 2 tsk grov sennep
  • 1 dl fløde
  • 0,5 dl bouillon grøntsags- eller hønsebouillon
  • 50 g løg
  • 1 fed hvidløg
  • frisk timian
  • evt. lidt sødning

Tilbehør

  • 400 g grønne bønner som tilbehør

Sådan gør du

  • Opvarm en pande med en god klat smør.
  • Steg koteletterne ved høj varme, giv dem 4 minutter på hver side til de er gennemstegte. Vend dem gerne hver andet minut.
  • Krydr med salt og peber og læg koteletterne til side et øjeblik.

Sennepssovs

  • Skær løget i tynde skiver og hak hvidløget.
  • Kom evt. lidt ekstra smør på panden og sauter løg og hvidløg, til de bliver bløde og klare i farven, pas på det ikke branker.
  • Tilsæt sennep, bouillon, fløde og frisk timian og lad det koge op og tykne let.
  • Smag til med salt, peber og evt. lidt sødning.

Tilbehør/letkogte grønne bønner

  • Kog bønnerne i letsaltet vand i et par minutter, dræn vandet fra og hæld koldt vand over, så de bevarer sprødheden.
  • Server bønnerne til svinekoteletter og sennepssovs.

Hvad spiser man til svinekoteletter i sennepssovs?

Fordi der er så meget fart på sennepssovsen synes jeg, det fungerer bedst med noget helt enkelt tilbehør, som fx letkogt broccoli eller grønne bønner.

Man kunne også godt have bagt broccoli i ovn til broccolifritter eller lavet de populære bønnefritter. Det er jo altid godt og det falder ofte bedre i jord hos familiens yngste, som ikke altid er lige overbevist om at kogte broccoli eller bønner er sagen.

Svinekoteletter med sennepssovs

Andre opskrifter med svinekoteletter

Vi kan også byde på en omgang klassisk koteletter i fad eller de mere spændende nakkekoteletter med mozzarella.

Vil du steppe bare en anelse op på kødfronten, kan du lave mørbradbøffer i sennepssovs eller mørbradbøffer med bløde løg. Det er jo dansk mad, når det er bedst.

Men jeg synes selvfølgelig også, du skal prøve opskriften på svinekoteletter med sennepssovs. På en kedelig regnfuld onsdag er det mere end almindeligt dejlig hverdagmad.

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Svinekoteletter med sennepssovs”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Det var vildt godt! Havde gæster på en mandag, og de var meget tilfredse.
    Jeg er ikke den store sennepsfan, så jeg skruede ned til det halve. Har også små børn, og alle skulle kunne være med. Det fungerede udmærket her.

    Svar
    • Så dejligt at høre, Liv. Det slår mig lige at mine opskrifter jo afspejler at mine børn er blevet store (snart 16). Når jeg kigger opskrifter igennem, som jeg udgav for 10 år siden, var hensynene lidt nogle andre :)

      Svar