Gratineret oksekød i fad

Gratineret oksekød i fad er vel nærmest den dovne udgave af lasagne med indbyggede grøntsager. Grøntsagerne er kål og vi kunne have kaldt den kål og kød i fad. Det lyder temmelig hverdagsagtigt, ikke? Nogle gange er det bare så dejligt at spise alt-i-et-fad. Ikke tænke så meget – bare nem mad på bordet i en fart. At denne så smager virkelig godt samtidig, er jo bare en bonus.

Gratineret oksekød i fad – nem hverdagsmad

Denne opskrift på gratineret oksekød i fad er dybest set bare kål og kød stegt på panden med krydderier, og herefter hældt over i et smurt ovnfast fad og gratineret med ost.

Jeg brugte en røget ost til gratinering, en røget vesterhavsost faktisk, og det fungerede virkelig godt med den let røgede smag. Det gav lige et ekstra lille twist og kan altså godt anbefales, hvis du skulle falde over sådan en. Du kan også bare vælge en hvilken som helst ost, du kan lide, men det gør ikke noget, hvis den smager af lidt.

Vi har længe spist forskellige varianter af kød og grøntsager i fad, og jeg propper som regel bare de grøntsager i, jeg lige har i køleskabet.

Denne opskrift er bedst med spidskål eller hvidkål.

Gratineret oksekød og kål i fad

Gratineret oksekød i fad

5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin
2
|
30 min

Ingredienser

  • 300 g spidskål eller hvidkål
  • 50 g løg
  • 3 fed hvidløg
  • 300 g hakket oksekød
  • Smør eller kokosolie til stegning.
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 2 dl oksebouillon
  • 1 tsk chiliflager
  • 2 tsk paprika
  • 0,5 tsk røget paprika
  • 80 g revet ost gerne røget vesterhavsost
  • salt og friskkværnet peber
  • Evt. grøn salat som tilbehør

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Snit løg, hvidløg og spidskålen fint.
  • Opvarm smør på en stor pande og sauter løg og hvidløg i et par minutter, til de er blevet klare i farven.
  • Tilsæt kødet og brun det godt af.
  • Tilsæt krydderier, kål, hakkede tomater, bouillon og tomatpure og lad det simre i ca. 10 minutter til kålen er faldet sammen og saucen er tyknet let. Smag til med salt og peber.
  • Fordel saucen i et ovnfast fad og drys med revet ost.
  • Bag i ca. 15 minutter, til osten er gylden på toppen.
  • Server evt. med en grøn salat hvis du gerne vil have andet tilbehør.

Få forberedelser giver en nemmere hverdag

Gratineret oksekød i fad er nem familiemad, som går at lave i en travl hverdag.

Ved jeg på forhånd, at jeg får en supertravl uge, snitter jeg et spidskål eller to i weekenden og putter det i en lukket pose i køleskab. Det gør det så nemt at bruge til daglig, enten som en kålsalat ved siden af maden eller i maden som her.

Og jeg slipper for tidsforbrug og svineri i hverdagene, hvilket er superdejligt.

Gratineret oksekød i fad

Kål giver fylde og god mæthed

At fylde godt med kål i kosten er et godt og sundt trick til at opnå fylde og mæthed med få kalorier. Det kan kræve lidt tilvænning for maven at spise kål og for mig, der har en sart mave, bliver det lidt en dans frem og tilbage.

Generelt går det bedst for mig, hvis kålen er opvarmet som her. Jeg elsker ellers en rå spidskålssalat men jeg skal være en anelse forsigtig der.

I denne opskrift på gratineret kød og kål i fad går det bedre.

Flere opskrifter med kål og kød

Af andre opskrifter i denne genre har jeg lavet den, jeg har kaldt Low Carb lasagnen fyldt med grøntsager. Den har jeg nok lavet de første 200 gange. Så skøn og nem også.

Og så er der selvfølgelig også en snert af inspiration fra den karameliserede hvidkål og krydret oksekød. Du ved, den ikoniske ret. Har du ikke prøvet den, er den et must try.

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

6 kommentarer til “Gratineret oksekød i fad”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Jeg bruger hakket oksekød og jeg har rettet det i opskriften, så jeg tænker du måske ser en gammel version af siden. Prøv evt at refreshe siden et par gange, så bør du få den nyeste version frem❤️

      Svar