Chaffeltoast

Chaffeltoast – altså toast lavet med chaffler som brød. Det måtte jo komme, ikke? Chaffel-toasten byder på en meget, mættende frokost, som ikke tager mange øjeblikke at lave, hvis chafflerne er lavet i forvejen. Og det er jo hele pointen. Nem og mættende mad hurtigt.

Chaffel-toast

De populære chafler (cheese + waffles = chaffles = ostevafler) har jo virkelig taget verden med storm. Herhjemme er det især Søren, der har taget dem til sig og igennem det sidste 1,5 år har han lavet dem hver weekend og haft dem med på madpakke, fordi frokostbuffet var lukket.

Forleden stjal jeg to chaffler fra den stak, han havde lavet, og lavede en chaffeltoast til frokost. Uj en omgang, virkelig mættende frokost. Jeg kunne forestille mig at den selv kold ville være skøn i madpakken.

chaffeltoast

Chaffeltoast

Udskriv Pin
1 person
|
10 min

Ingredienser

  • 2 chaffler brug denne opskrift
  • 25 g ost 2 skiver pr. toast (gerne en, der smager af lidt)
  • 10 g skinke
  • evt. lidt sennep
  • evt. lidt ærteskud eller rucola

Sådan gør du

  • Opvarm dit toastjern – Jeg brugte mit Tefal Snack Collection jern (reklamelink) med panini-pladerne.
  • Saml toasten.
  • Varm toasten igennem, til osten er smeltet og toasten er gennemvarm. Det tager ca. 3-4 minutter.
  • Server med lidt ærteskud eller rucola for lidt grønt drys.

Hvilket vaffeljern og toastmaskine?

Jeg bruger mit Tefal Snack Collection (reklamelink). Det er sådan et multijern, som man køber forskellige plader til.

Jeg har brugt pladerne til de belgiske vafler til at lave selve chafflerne og så paninipladen til at ‘toaste’. Selve vaflerne havde jeg dog lavet i forvejen så jeg stod ikke og skiftede plader undervejs.

Jeg har en masse forskellige plader men de eneste, jeg faktisk bruger, er dem til hjertevafler, belgiske vafler og paninipladen. Alle de andre bruger jeg aldrig.

Okay, jeg har lavet hakkebøffer i pandekagenpladen, men det var ærligt talt mest for sjov.

Og fun fact: De der aspargesbroccoli vendt i olie og salt smager genialt efter en tur i paninipladen.

chaffeltoast

Toast på 100 måder

Jeg har lavet mange toasts i årenes løb. Lad mig prøve at liste nogle af dem op.

Vi har den klassiske toast med det gode toastbrød, den lidt lækrere, synes jeg, med bacon og avokado. Så er der også blomkålstoasten, squash-toasten og den grønne toast. På morgenmadsfronten er der spejlægstoasten, skinketoasten og den uforglemmelige pandekagetoast. Og så er der selvfølgelig den franske Croque Madame, som vel teknisk set også er en slags toast.

Og skal vi næsten have cowboytoasten med på en honorable mention?

Så jeg kunne jo næsten lave en bog med toasts😅

Nu har vi jo så en chaffeltoast også.

Og favoritten af dem alle? Uh, det vil jeg lade dig afgøre.

chaffeltoast

Chaffeltoast for osteelskere

Chaflerne består jo af toast og fyldet i toasten her er ost. Så ost med ost på. Det giver jo sjældent klager, men hvis man nu synes, at det ikke lige er sagen, kan man jo fylde den med alt muligt andet.

Når Søren laver chaffel-sandwich til madpakken, fylder han den med en pakke skinke og et spejlæg, vi har lavet ekstra til morgenmaden. High Protein frokost lige der.

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

7 kommentarer til “Chaffeltoast”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Årh, det er længe siden at jeg har lavet nogle af dine toasts/vafler
    Det kunne være, at jeg i den kommende weekend skulle lave en stak til madpakkerne.

    Jeg elsker alle dine opskrifter.
    Er desværre inde i en periode hvor mad er noget der skal overstås.
    Gider ikke rigtig at lave noget men måske en omgang vafler kan få mig på sporet igen :-)

    Svar
  2. Hej Bandit 🤗
    Så du laver altså alene selve toastbrødet på en Tefal Snack Collection multijern?
    Og bagefter laver du selve toast’en med skinke og ost på samme maskine bare med et andet jern?

    Svar
    • Ja netop, samme maskine. Jeg bruger pladerne til de belgiske vafler til at lave selve chafflerne og så bruger jeg panini-pladen til at toaste dem.

      Man kan få en masse plader til det multijern. Jeg bruger pladerne til hjertevafler, belgiske vafler og paninipladen. Alle de andre, jeg har, kunne jeg snildt undvære.

      Svar
      • Jeg har også et Tefal Snack Collection efter tip fra dig og har stor fornøjelse af det. Jeg har ikke alle pladerne og vil heller ikke kunne finde anvendelse for dem alle, men jeg forstår ikke, du aldrig bruger den til pandekagerne – den er genial til nogle fine pandekager til pandekagetoast😋

        Svar
        • Er det sandt? Jeg bruger paninijernet til pandekagetoasten, altså den færdige toast. Når jeg laver pandekager i pandekagejernet, har jeg svært ved at få dem bagt på den ene side (oversiden), fordi de ikke svulmer op. Måske putter jeg for lidt dej i…

          Svar