Hvor længe skal du egentlig være på den der kur?

Sådan starter mit personlige forord i min nye bog. Og her efter mere end 10 år på ‘den her kur’, er mit svar nu: Jamen, det regner jeg da såmænd med, at jeg skal forevigt. Jeg er ærligt talt ligeglad med, om folk tror, jeg er på kur, det må de selv ligge og rode med. Men jeg bliver irriteret, når folk siger, at Low Carb ikke er realistisk eller langtidsholdbart. For hvem skal egentlig bestemme, hvad der er realistisk eller langtidsholdbart på andres vegne?

Det var den følelse, jeg skrev forordet på, og du kan læse det her:

Hvor længe skal du egentlig være på den der kur…?

Det spørgsmål fik jeg tit, da jeg tilbage i 2010 stoppede med at spise brød og pasta og sukker. I starten for at slippe for mine generende maveproblemer, men sidenhen med den ekstra gevinst at slippe for konstant sukkertrang.

Jeg syntes, det var mærkeligt, at folk troede, jeg var på kur. Jeg var ikke på kur. Jeg spiste lækker mad og havde det bedre, end jeg nogensinde havde haft det, og jeg kunne slet ikke forstå, at jeg skulle være midt i 30’erne, før jeg opdagede, at de udfordringer, jeg bøvlede med, kunne undgås ved at spise anderledes.

Nu er der gået mere end et årti, og jeg er stadig på ’den der kur’ og jeg kan ikke forestille mig nogensinde at skulle spise på en anden måde. Jeg kan heller ikke finde en eneste grund til, at jeg skulle vælge at gøre det.

Jeg ville ønske, at folk ville stoppe med at sige, at Low Carb ikke er realistisk på den lange bane. Hvad der er realistisk på den lange bane er et spørgsmål, som kun personen, der skal leve med det, kan svare på.

Jeg synes fx ikke, det lyder hverken realistisk eller langtidsholdbart at leve et helt liv med ondt i maven og en konstant trang til sukker.

For mig handler langvarig succes med livsstilsomlægning om at lave en byttehandel, hvor jeg får mere, end jeg giver.

Jeg får lov til at slippe for at bekymre mig om min vægt, om min mave og om hvorfra mit næste sukkerfix skal komme. Prisen, jeg betaler for det, er, at jeg takker nej til kulhydrater og i stedet spiser mad med fokus på protein, grøntsager og sundt fedt.

Jeg synes da, den byttehandel giver helt sig selv.

Hvad enten du er ny til Low Carb, eller du er en af de mange, der har levet med denne livsstil i en årrække, er bogen her til dig. Her er det dig, der laver reglerne og bestemmer, hvor stregerne skal trækkes, for det er dit liv, det skal passe ind i.

Hvad der er realistisk i dit liv, ved kun du.

Rigtig god fornøjelse med bogen.

Dit liv, dine valg

Med det forord vil jeg også gerne sige, at langvarig succes med en kostomlægning til Low Carb eller Keto kræver, at man lader sig blive en smule immun overfor, hvad andre tænker og siger om ens valg. 

Derfor indeholder bogen også en række gode, korte og præcise svar, du kan give, når folk siger til dig, at fedt er usundt, at dit kolesteroltal kommer til at eksplodere, at din nye kost er for restriktiv, og at det i øvrigt også kan være lige meget, for du kommer alligevel til at tage alle de tabte kilo på igen (super, tak for støtten!!).

Man skulle ellers tro, at det at fravælge fuldforarbejdede madvarer, at spise grøntsager i stedet for brød og pasta, at droppe chips og slik i sofaen og at slukke tørsten i vand fremfor sodavand ville få et automatisk sundhedsstempel – men sådan er det ikke.

I stedet stemples det som ekstremt, restriktivt, usundt, farligt og som noget, der er umuligt at holde i længden. Hvorfor det skulle være mere restriktivt og uholdbart at skære ned på kulhydraterne end at skære ned på fedtet, som vores kostråd anbefaler, er der ingen, der endnu rigtigt har kunnet forklare.

For mig føles det langt mindre restriktivt at sætte tænderne i en lækker ribeye steak end at sidde med tørre riskiks og salat med fedtfri dressing. Men sådan er vi åbenbart bare forskellige 🙃

Har du ikke bogen endnu, kan du bestille den her: De bedste fra Madbanditten

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

5 kommentarer til “Hvor længe skal du egentlig være på den der kur?”

Skriv en kommentar

  1. Ville sige det sammen som du skriver 🤷‍♀️ Men har bare ikke det rigtige at sige når så nogle spør 😢 men har virkelig mærket en forandring med den kost 👍🏻 I forhold til oppustet mave og sukkertrang 💃🏼

    Svar
    • Har du min nye bog, Susanne? Der er nogle enkle sætninger, du kan huske udenad og sige når kritikerne anfægter dine valg. Det er både kærligt og respektfuldt og du lukker høfligt diskussionen❤️

      Svar
  2. Jeg syntes faktisk ikke jeg bliver mødt med nedsættende kommentarer mere. Det er blevet mere “normalt”, at vælge til og fra syntes jeg.
    Jeg må indrømme, at jeg elsker pasta. Men min mave gør bestemt ikke. Så det er altid et til/fra valg.
    Jeg læste en artikel idag om 91 årige Ebba, der stadig arbejder fuldt tid i sig eget firma, fordi hun elsker det.
    Hun siger “ jeg er vokset op på en går på Vestsjælland, hvor kosten bestod af kød, flæsk og grøntsager, ingen skal fortælle mig det ikke er godt” hun køre stadig bil og er stort set rynkefri, sikke et godt eksempel.

    Svar
    • hehe hvor godt!

      Og dejligt at du oplever at det er mere accepteret. Det gør jeg egentlig også men det er jo nogle gange nemt, når man er den, der skriver bøgerne. Så udfordrer folk lid mindre :)

      Svar
  3. Jeg er heller ikke på kur, jeg har spist low carb on and off de sidste 20 år, og i dag spiser jeg udelukkende low carb, fordi det har min krop det bedst med. Det har taget mig en del år at gå fra det, vi kalder normal kost til fuldt low carb, bl.a fordi det vi præsenteres for er kostpyramiden, og den er ikke low carb. Jeg bliver syg af brød, stivelsesholdige grøntsager mv. Hele mit fordøjelsessystem protesterer mod det, der kaldes normal kost med alle de gener, det fører med sig.

    Svar