Marineret thai steak med kokos og lime

Her får du et stykke superlækkert og mørt stykke kød marineret i en lækker thai-inspireret marinade. Marinaden giver både ekstra smag og mørhed til kødet. Den marinerede thai-steak kan du servere som en forret eller appetizer, fx som del af en lille buffet, eller du kan lave tilbehør til og spise den som hovedmåltid.

Marineret thai steak med kokos og lime

Den lækre thai-marinade er lavet med kokos, lime, sojasauce, ingefær og hvidløg og smager virkelig så englene synger. Hvis du er supertjekket, lader du den marinere længe. Rigtig gerne fra morgenstunden eller endda natten over.

Især kokosmælken er med til at gøre kødet enormt mørt, og de andre smage giver den perfekte afrunding. Cirka alting bliver jo bedre med ingefær og hvidløg.

Marinaden vil fungere rigtig fint til kylling også. Forestil dig lige, hvordan et kedeligt kyllingebryst vækkes til live!

Marineret Thai Steak med kokos og lime

Marineret thai steak med kokos og lime

Udskriv Pin
2
|
2 t 10 min

Ingredienser

  • 300 g steak fx flankesteak eller ribeye
  • kokosolie til stegning

Thai marinade

  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk ingefær revet
  • 1 lime saften heraf
  • 4 spsk kokosmælk fx den lækre fra Änglamark
  • 1 spsk fiskesovs
  • 1 spsk sojasauce eller glutenfri tamari
  • evt. lidt salt og friskkværnet peber

Drys

  • 20 g peanuts
  • frisk koriander

Tilbehør

  • evt. blomkålris
  • evt. stegte grøntsager eller en thaisalat

Sådan gør du

Et par timer før, gerne op til 10-12 timer

  • Riv hvidløg og ingefær fint.
  • Bland alle ingredienserne sammen og kom marinaden i en frysepose sammen med kødet og lad det marinere i køleskabet i et par timer, gerne op til 10-12 timer.

Tilberedning

  • Varm en pande godt op med lidt kokosolie og steg kødet hårdt i et par minutter på hver side.
  • Hak peanuts og koriander og drys det over kødet ved servering.
  • Server sammen med fx blomkålsris, en god thaisalat eller stegte grøntsager.

Hvad serverer man til?

Jeg synes, der er mange muligheder for tilbehør. Hvis jeg skulle spise den marinerede thai-steak som hovedmåltid, kunne en hurtig omgang blomkålsris være en mulighed.

Men den kunne også være lækker at blande i en lækker thai-salat. Jeg bliver jo blød i knæene af de thai-salater. Elsker dem.

En anden ret, jeg virkelig elsker ved thai-køkkenet er papayasalat eller green mango salad. Øj altså! Jeg ved godt, at det på alle måder er politisk ukorrekt, og jeg ville såmænd også hellere selv flyves til Thailand, end at papayaen skulle flyves hertil. Well, måske kommer der en dag, hvor jeg igen sidder derude med fødderne i sand og spiser alle mine favoritter.

Det bliver ikke lige i nær fremtid men så har jeg noget at drømme om.

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

0 kommentarer til “Marineret thai steak med kokos og lime”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?