Grillet romainesalat med parmesan og bacon

Kan man grille salat? Ja! Salat er måske ikke det første, du tænker på, når der skal grønt på grillen, men denne opskrift på grillet romainesalat med parmesan og bacon kan måske få dig til at ændre mening.

Grillet romainesalat – lækkert grilltilbehør

Romainesalaten har jo en lidt grovere struktur og derfor fungerer den også fint på grillen. I opskriften her bliver den lige hurtigt svitset og toppes så efterfølgende med sprødtstegt bacon og parmesanflager.

Parmesan er jo eminent til at give den der lækre umamismag, der er så vigtig for helheden. Og bacon, ja, det er jo bare altid godt.

Opskriften her kan fint laves med spidskål også. Jeg synes bare, det var sjovt at tage salat med på grillen.

Grillet romainesalat med parmesan og bacon

Grillet romainesalat med parmesan og bacon

Udskriv Pin
2
|
10 min

Ingredienser

  • 1 romainesalat
  • 30 g parmesan groft revet eller i flager
  • 50 g bacon
  • 50 g syltede rødløg
  • 1 øko-citron
  • Olie til stegning
  • Salt og friskkværnet peber

Dressing

  • 50 g mayonnaise
  • 1/2 øko-citron saft og skal herfra
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 tsk cayennepeber
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Halver citronen.
  • Opvarm grillen (eller en pande) og læg de halve citroner med kødsiden nedad og lad dem få noget farve.
  • Skær baconen i små tern og steg den sprød på en pande. Læg til side et øjeblik.
  • Hæld evt. baconfedtet fra.
  • Halver salaten og læg den med skæresiden nedad på en pande eller på grillen og lad den stege til den får lidt sorte pletter. Drys med salt og friskkværnet peber.
  • Bland mayo sammen med resten af ingredienserne og smag til.
  • Riv parmesanen groft eller lav flager med en tyndskræller.
  • Drys bacon og parmesan over salaten ved servering og server dressingen til.

Grill året rundt

Sensommeren er jo endnu en dejlig grillsæson, men som du måske ved, griller vi hele året. Da Søren som et led i et skørt Coronaprojekt byggede et lille udekøkken ved vores køkkenterrasse, var han så forudseende at lave et lille halvtag over. I mange år har han stået og grillet med paraply, når det var dårligt vejr, og det er altså lidt bøvlet.

Nu kan han grille i næsten-tørvejr. Slagregn har vi ingen løsning på endnu ;-)

grillet romainesalat

Grillet romainesalat med Cæsardressing

Et tip her til sidst kunne være at servere den grillede romainesalat med den overlækre Cæsardressing som en slags grillet cæsarsalat. Grill et kyllingebryst eller to og skær det i skiver, og du har et superlækkert og komplet måltid.

Se flere forslag til grillede grøntsager her: Grillede grøntsager

Madbandittens Juleopskrifter

Tag alle mine bedste juleopskrifter med i køkkenet med denne lille jule-ebog.

Low Carb juleopskrifter uden gluten og uden sukker.

Madbandittens Juleopskrifter: 59,-

0 kommentarer til “Grillet romainesalat med parmesan og bacon”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?