Parmesanvafler med grillede grøntsager

Parmesanvafler med grillede grøntsager er skøn og mættende frokost eller aftensmad, som mætter godt, selvom der ikke er kød i. Vaflerne giver god fylde og mæthed og kan også laves i forvejen, så de bare skal lunes på dagen. De grillede grøntsager med friske urter giver en dejlig sydfransk-inspireret smag og er perfekt her til sensommeren.

Parmesanvafler – lækker og mættende vegetarisk frokost

Denne opskrift er tilmed vegetarisk, hvis det skulle være vigtigt. Fordi vaflerne er lavet af æg og parmesan, får du stadig godt med protein derfra og kan bruge de grillede grøntsager som topping. Skulle du finde på at smide en skive stegt parmaskinke ovenpå, er det dog også virkelig lækkert.

Jeg er altid på udkig efter nemme frokostløsninger og denne kunne være en af dem.

Parmesanvafler med grillede grøntsager - lækker og sund vegetar opskrift

Parmesanvafler med grillede grøntsager

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
Vaflerne bliver heller ikke dårligere af lidt feta/salatost eller toppet med lidt parmaskinke.
2 personer
|
20 min

Ingredienser

Vafler

  • 4 æg
  • 2 spsk Pofiber
  • 75 g parmesan
  • 1 dl cremefraiche eller græsk yoghurt
  • 1/2 tsk havsalt

Grillede grøntsager

  • 150 g squash
  • 150 g aubergine
  • 150 g cherrytomater
  • 150 g peberfrugt
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk balsamico
  • 1 håndfuld krydderurter fx persille, timian og oregano
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Vafler

  • Pisk alle ingredienserne til vaflerne sammen til en homogen masse.
  • Opvarm vaffeljernet og steg vaflerne, til de er gennemstegt. Husk at vafler ofte skal steges mere end man tror, og skiller de, når du åbner vaffeljernet, har du stegt dem for kort tid.
  • Steg vaflerne, til du ikke har mere dej.

Grillede grøntsager

  • Skær grøntsagerne i mindre stykker.
  • Opvarm olie på en pande og steg squash og aubergine i et par minutter inden du tilsætter resten af grøntsagerne. Steg til grøntsagerne har fået lidt farve.
  • Tilsæt balsamico og krydderurter og drys med salt og peber.
  • Server vaflerne med de stegte grøntsager.

Flere vafler… chaffler?

Du kender sikkert de populære chaffler – hvis ikke, så tjek opskriften her. Disse parmesanvafler er jo nøjagtigt som chafflerne lavet af primært æg og ost. Her har der dog ændret lidt på blandingsforholdet og de har fået lidt cremefraiche i også.

Både chaffler og parmesanvaflerne her er gode at føre til din Food Prepping-liste, hvis du har kastet dig over det nemme trick at bruge en times tid i løbet af weekenden for at have nemme løsninger til en travl hverdag.

Jeg bor og arbejder jo lige ved siden af mit køleskab, men Søren, som er afsted på arbejde hver dag, laver en stor stak vafler/chaffler hver weekend og så har han dem med som frokost (klappet sammen om skinke og spejlæg og bacon, som jeg laver ekstra af til hans morgenmad). Han nyder at vide at der venter ham en fyldig og mættende frokost, så han kan koncentrere sig om sit travle arbejde og alle de ting, han skal.

Selv prepper jeg mest grøntsager. Men det er lige så meget fordi jeg synes, det er dødsygt, og jeg gerne vil slippe for al det snitteri hver dag. Ja, jeg er den slags person😅

Parmesanvafler med grillede grøntsager - lækker og sund vegetar opskrift

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

8 kommentarer til “Parmesanvafler med grillede grøntsager”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Tak for en lækker opskrift.

    Og tak for at have lavet flere forskellige kategorier under opskrifter. Jeg har brugt kategorien vegetar et par gange over sommeren og afprøvet nye opskrifter.

    Svar
  2. Jeg prøver mig lidt frem mht foodprep. Hvilke grønsager snitter du og hvordan opbevarer du dem?
    Gulerødder, Blomkål, Broccoli og Glaskål kommer jeg i vand og snittet Kål i en bøtte. Men derudover synes jeg det er lidt svært at få til at holde sig friskt.

    Svar
    • Sidst havde jeg disse:
      Revet hvidkål/spidskål: opbevaret i pose
      Revet gulerod: i pose
      Gulerodsstave: i tætsluttende beholder med vand
      Peberfrugter: i tætsluttende beholder (uden vand)
      Blomkål: i tætsluttende beholder (heller ikke noget vand)

      Og så havde jeg optøede edamamebønner og majs fra frost i små beholdere.

      (I know, ramaskrig, at der både er gulerødder, edamamebønner og majs på listen 😅)

      Det hele var væk onsdag😭

      Svar
      • Ha ha ja, der er desværre hurtigt tømt ud i lageret, når det er nemt. Men det må vel betyde at grønt indtaget har været betragteligt, hvilket jo i sidste ende er et plus.
        👍

        Svar
      • Jeg opbevarer alle grøntsager i condibøtter. Men jeg prepper altid søndag, og bruger ofte min vacuumpakker til de grøntsager, der først skal bruges fredag-lørdag. Så er det så friskt som nyt.

        Svar
        • Årh hvor fedt at høre. Jeg kiggede nemlig på vakuumpakkeren og kunne ikke lure om det kunne svare sig. Nu vil jeg overveje det igen :))

          Svar