Salatbowl med kyllingedeller og haydari

Denne salatbowl med kylllingedeller og hjemmelavet haydari er en virkelig dejlig og fyldig salat, som kan gøre sig til både frokost og aftensmad. Især i det varme halvår kan en lækker salat sagtens være aftensmad herhjemme, mens vi om vinteren hellere vil have varm mad på bordet.

Fyldig frokostsalat med kyllingedeller

Jeg har det altid lidt svært med hakket kylling. Nogle gange så meget at jeg hakker det selv. Men den hurtige løsning er selvfølgelig at købe det.

Og kyllingefrikadellerne her smager superdejligt og fungerer rigtig fint i madpakken også, fordi de ikke bliver tørre på samme måde som almindelige kødboller. Så overvej at lave dobbelt op, så du har rester til nem brug.

Haydarien, som jeg tidligere har bragt opskriften på her, er skøn både i salaten her og som dyppelse til fx grøntsagsstænger. Portionen herunder er større, end du skal bruge, så halver den eller gem resten til senere brug.

Opskriften her finder du også i den nye Keto Madplan Sensommer, der byder på nem og hurtig aftensmad i en travl hverdag.

Salatbowl med kyllingedeller og haydari

Salatbowl med kyllingedeller og haydari

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
3 personer
|
30 min

Ingredienser

Kyllingedeller

  • 300 g hakket kyllingekød
  • 2 fed hvidløg finthakket
  • 2 håndfulde krydderurter fx hakket oregano, persille, dild
  • 1 stk citron (kun skallen)
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 stor tsk salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk sesamfrø
  • smør eller kokosolie til stegning

Haydari

  • 2 stk rød peber
  • 400 g feta eller salatost
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 rød chili
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1/2 citron (saften heraf)
  • salt og friskværnet peber

Salat

  • salat (jeg har brugt spinat og hjertesalat)
  • 200 g agurk
  • 200 g tomat
  • 1 stk rødløg i tynde skiver evt. syltet

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.

Kyllingedeller

  • Bland alle ingredienserne sammen og form farsen til små kødboller.
  • Varm smør eller kokosolie godt op på en pande og steg kødbollerne, til de er gyldne og gennemstegte.

Haydari

  • Fjern kernerne fra peberfrugterne og skær dem i kvarte.
  • Læg dem i et ovnfast fad og bag til de begynder at få sorte pletter ca. 15-20 minutter.
  • Lad peberfrugterne køle af og fjern skindet.
  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør til du har en nogenlundeglat masse. Smag til.

Salat

  • Skær grøntsagerne i mindre stykker.
  • Anret det hele i to skåle og server en god klat haydari i. Gem resten af haydarien i et glas i køleskab.

Noter

Gem resterne af haydarien i et tætsluttende glas i køleskab, hvor den kan holde sig en lille uges tid.
Salatbowl med kyllingefrikadeller og haydari

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Salatbowl med kyllingedeller og haydari”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Nøøøj hvor smager det vildt godt! Det er da vist min nye ynglings ret 😋 Tusind tak for endnu en nem og lækker opskrift ❤️

    Svar