Ditte & Anders: Jagten på det normale blodtryk førte til ny livsstil med Keto

I dag har jeg en super inspirerende historie til jer. Det er historien om, hvordan en hjerneblødning i en ung alder blev startskuddet på  en sundere livsstil med Keto. Det er samtidig også historien om, hvordan det er en kæmpe hjælp at gøre en livsstilsomlægning til et fælles projekt.

Hjerneblødning og alt for højt blodtryk

Da Anders fik en hjerneblødning som bare 41-årig, var det et kæmpe chok for både ham selv og for hans kone Ditte. Da han efterfølgende fik konstateret forhøjet blodtryk, sendte lægen ham hjem med en recept på blodtrykssænkende medicin og med ordene om, at det skulle han tage resten af livet.

Anders havde det svært med den udsigt og undersøgte, hvad han kunne gøre via kost og livsstil for at bringe blodtrykket ned. Valget faldt på Keto, og Ditte bakkede op.

Langsomt kunne han trappe ned i medicinen og 9 måneder efter start kunne han smide den sidste pille (i samråd med lægen selvfølgelig).

I jagten på det normale blodtryk forsvandt også nogle kilo. Anders tabte 10 kg og Ditte 22 kg.

Læs Ditte og Anders historie herunder.

Se flere inspirerende historier: Keto vægttabshistorier

Anders normaliserede sit blodtryk med Keto efter hjerneblødning

Ditte fortæller:

I august 2020 blev vores liv ændret på et splitsekund. Min mand Anders fik en hjerneblødning – 41 år gammel. Et kæmpe chok ramte os, og de næste mange måneder blev alt vendt op og ned.

Anders fik efterfølgende konstateret forhøjet blodtryk og blev med det samme smidt på diverse piller for det. Med beskeden om at det skulle han tage resten af livet, og det var der ikke noget, der kunne hjælpe imod.

Anders’ research ledte ham til Keto

Anders begyndte at undersøge alt og kom meget hurtigt frem til, at Keto lød som noget, han var nødt til at prøve. Det skulle have virkelig god effekt og der var mange gode resultater med det. Han satte sig 100% ind i det hele.

Jeg husker tydeligt, at jeg sagde at jeg skulle nok lave maden og bakke op men jeg ville ikke selv spise Keto 100%.

Det skal siges, at jeg har været svært overvægtig hele mit liv. Jeg har prøvet hundredevis af kure men aldrig helt fundet min vej.

Hurtig effekt gav blod på tanden

Der gik ikke mange dage så mærkede jeg en stor forandring, og vi blev begge enormt grebet af det. Vi havde hinanden at læne sig op af og støtten var enorm.

Vi blev klogere og klogere hele tiden skruede og ændrede på ting undervejs.

Jeg så effekten på vægten og Anders begyndte at kunne smide nogle af sine piller. Hans mål var helt klart: Han ville af det medicin.

Nedtrapning af medicin sammen med lægen

I december så lægen ham igen og havde svært ved at forstå, at han var kommet af nogle piller, men kunne jo godt se, at alt så fornuftigt ud. Og det var det rigtige at trappe ud, såfremt blodtrykket stadig faldt.

I januar prøvede han at komme af den sidste pille, men måtte sande, at det endnu ikke var tiden til det.

Han gav kroppen ro til at finde balance og genopbygge sig selv.

I april følte han sig klar igen og smed den sidste pille. Mange dage med bivirkninger skulle han igennem, før han kunne se, om kroppen endelig var klar, og om 7 måneder med Keto kunne have gjort alt det, han havde fået at vide ikke kunne lade sig gøre.

Normalt blodtryk uden medicin

Nu her 1.5 måned efter er hans blodtryk helt normalt uden nogen form for medicin. Det har været nogle lange måneder med frustrationer, op- og nedture, men i sidste ende den vildeste sejr og rejse, som kun har gjort os stærkere.

Keto er helt sikkert kommet for at blive hos os vi har det begge meget bedre vores energi er god jævn hele dagen og vi har det generalt bare godt i kroppen.

Vægttab som dejlig sidegevinst

Vi har begge tabt os en del.  Anders tabte 10 kg og jeg Ditte har pt tabt 22(38 i alt)kg og mangler stadig lidt for at være i mål.

Nogle vil mene, vi er blevet ekstreme, men for os var det en ekstrem hændelse med Anders’ hjerneblødning, der startede det hele.

Det var enormt vigtig for os at tage ansvar for den usunde livstil vi havde førhen og føle at vi gjorde hvad vi kunne for at være så sunde og stærke som muligt.

Vægttab, færre maveproblemer og mere energi

Jeg har endelig fundet min vej til at få tabt mig, jeg har ikke mavekramper mere, som jeg førhen havde flere gange om ugen. jeg får næsten aldrig de dyk, hvor jeg bliver enormt træt og er utilpas.

Mine knæ og led gør ikke ondt mere og hele min krop stortrives virkelig.

Tankerne omkring mad har hele livet fyldt voldsomt hos mig, og jeg har ofte følt mig som en fange i min egen krop.

Idag elsker jeg alt ved denne rejse og har endelig fået ro i kroppen.

Se mere til Ditte på Instagram, hvor hun har profilen @ditte_runge_sommer

Dittes vægttab med Keto

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Ditte & Anders: Jagten på det normale blodtryk førte til ny livsstil med Keto”

Skriv en kommentar