Pizzadip à la Pizza Margherita

Pizzadip, hvad siger du så? Er det sidste skud på Keto-pizza-stammen? En dip lavet af alt det gode fra pizzaen. Her lavet med inspiration i den klassiske Margherita-pizza med ost og tomat.

Pizzadip – en af de mange Keto-glæder

Opskriften på pizzadip her er en virkelig lækker og fedtet sag. Jeg ville nok ikke spise den som hovedmåltid men nok snarere som en dele-anretning på bordet sammen med flere andre.

Jeg ville bruge grøntsagsstænger til at dyppe i, eller jeg ville bruge den som sovs/dyppelse til magert kød, som fx kylling. Det er altså virkelig lækkert.

Og lige i samme øjeblik, jeg skriver dette, kan jeg godt se det usportslige i at udgive denne opskrift i forlængelse af udgivelsen af min e-bog med Keto uden mælkeprodukter. Men man kan jo ikke tilgodese alle altid. Sorry??

Denne går ud til alle oste-elskerne. Velbekomme❤️

Pizzafad à la Pizza Margherita - Keto opskrift

Pizzadip à la pizza Margherita

Udskriv Pin
Dippen for seriøse oste-elskere!
6 personer
|
30 min

Ingredienser

Bagte tomater

  • 200 g 200 g små tomater
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk rød balsamico
  • 1 tsk tørret oregano
  • salt og friskkværnet peber

Ostedip

  • 100 g flødeost
  • 50 g parmesan
  • 100 g revet mozzarella
  • 1 burrata eller frisk mozzarella (125 g)
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk tørret oregano
  • salt og friskkværnet peber
  • frisk basilikum

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 180 grader.
  • Halver tomaterne hvis de er små eller skær dem i skiver, hvis de er store.
  • Fordel tomaterne på en bageplade beklædt med bagepapir og dryp olie og balsamico over og drys med salt, peber og oregano.
  • Bag tomaterne i ca. 20 minutter, til de har taget lidt farve. Tag dem ud et øjeblik.
  • Bland flødeost med krydderier og revet ost og fordel det i et lille ovnfast fad.
  • Sæt fadet i ovnen og bag i ca. 10-15 minutter, til osten er næsten smeltet.
  • Læg burrataen ovenpå fadet og fordel tomaterne ovenpå.
  • Bag videre i ca. 10 minutter til burrataen er varm og smeltet.
  • Drys med frisk basilikum.
  • Server fx med grøntsagsstænger, chaffler eller til et stykke kylling.
Pizzafad à la Pizza Margherita - Keto opskrift

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

0 kommentarer til “Pizzadip à la Pizza Margherita”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Hej Lone
      Først smelter du de tre slags ost i et ovnfast fad og til sidst lægger du burrataen i midten ovenpå sammen med tomaterne og lader den smelte ned i også.

      Giver det bedre mening?

      Svar