I dag fylder jeg 44 og er vel derved i midt 40’erne, ikke? Jeg synes stadig, det er fedt at være i 40’erne – også selvom mine børn synes, jeg er fra stenalderen. Men hvad ved de? De er jo kun 15😅
Forleden skulle jeg forklare for en 10 år yngre ven, hvorfor 40’erne er det hidtil bedste årti. Og det lød nogenlunde sådan her:
20’erne
20’erne er nogle megafede år fyldt med fester og glæde og en følelse af frihed over, at hele verden ligger for ens fødder.
Men man er fattig, for man skal tage en uddannelse, siger de voksne, og man er derfor på SU, og det sætter lidt begrænsninger. Man har også hele tiden dårlig samvittighed, for det er sådan universitetet er indrettet. Man kan altid læse mere, forberede sig mere, undersøge mere.
Og selvom man er pæn og og alderen endnu ikke har sat sine spor, så kan man ikke rigtigt selv se det, og man sætter ikke pris på det, for man er stadig lidt usikker på sig selv, og hvem man er, og på hvor det hele lander med partner, familie, karriere, fremtid, osv.
30’erne
30’erne er slid og slæb, og man prøver febrilsk at jonglere etablering af karriere med små børn og huslån, der skal afdrages på, og hele fundamentet virker så vakkelvornt.
Man knokler løs i noget, der ligner døgndrift, men man er stadig fattig, for hver gang sæsonen skifter, skal ens børn have regntøj og gummistøvler og flyverdragt, og nu har man overtræk på sit dankort igen.
Og børnene er hele tiden syge, og man skændes med sin partner om, hvis tur det er til at ringe barn syg på arbejdet. En kamp, man altid taber, fordi man tjener mindst penge, og nu bliver man også sat bagerst i køen, når der skal deles forfremmelser ud, for man var der ikke den dag, fordi ens børn havde skoldkopper, øjenbetændelse, børneorm, ørebetændelse eller igen havde kastet op hele natten.
Og man er konstant udmattet helt ind til knoglerne, fordi man hele tiden skal være noget for nogle andre, og nogle af os kollapser til sidst, fordi vi ikke kan holde til det show.
40’erne
Man kan godt nok ikke længere skjule, at man er midt i livet, for der er kommet grå stænk i håret og rynkerne bliver der flere og flere af og ting, man ikke anede kunne pege nedad, gør nu netop det.
Men det betyder ikke så meget, for man er faldet på plads i livet, og man ved godt nu, at ens værdi i livet ikke sidder i, om der er en delle for meget på maven. Den store selvkritik er løjet lidt af, og man føler sig mere tilpas med sig selv og alle sine uperfektheder.
Og der er en frihed, der er kommet tilbage. Ungerne er store og passer sig selv, der er overskud på bankkontoen, fordi der styr på huslån og arbejdsliv, og man kan pludselig bruge penge på sig selv igen. Man kan samtidig lave sjove ting igen – også om aftenen – for der er ingen, der vækker en kl. 6 næste morgen.
Og man kan spise på restaurant eller tage på weekend uden at skulle sørge for babysitter, og ens venner er i samme situation, så når man fester sammen, ter man sig som unge mennesker, der har været spærret inde i et årti, hvilket man på en måde også har.
Næste stop: De spændende 50’ere
Så jeg kan godt lide at være i 40’erne, og jeg er ret sikker på, at jeg bliver begejstret for 50’erne også.
Mine 50’ere falder sammen med, at mine børn flytter hjemmefra, og derfra starter jo et helt nyt liv. Søren og jeg er allerede i gang med at planlægge, så der er masser af fede ting i vente til den fase af livet.
Jeg skal gøre mig erfaringer med overgangsalder på egen krop og det er en af grundene til at jeg allerede nu både lægger i banken til den tid og suger til mig af alle mine læseres erfaringer, der allerede er midt i den del.
Alderen trykker ikke her (endnu)
Jeg har det godt her midt i 40’erne. Det passer meget godt til mig, og det strammer ikke på samme måde, som 30’erne gjorde på mig.
Jeg er i anstændig form (tak regelmæssig styrketræning), og jeg har fået skabt mig et arbejdsliv, som er meningsfyldt og som tillader mig at have den alenetid, jeg har så meget brug for og den fleksibilitet og frihed i hverdagen, som jeg værdsætter så højt.
Det sidste Corona-år, som jo har taget en del af alt det fra mig, har haft en lidt høj pris, men jeg er ved at samle mig selv op igen og det går fint fremad, synes jeg♥
IBS (irritabel tyktarm) – symptomer, maden, triggere og ‘safe foods’
Stressreducering – en lille øvelse
Tips til at være mere offline
Kære Dagbog… (afsnit 2)
Et stort tillykke med fødselsdagen fra Island 🙂
Tak for alle dine dejlige og inspirerende böger 🙂
Tusind tak ❤️❤️
Stort tillykke med fødselsdagen. Tak for al din gode inspiration, uanset om vi har held med keto eller ej.
Tak ❤️❤️
Et stort tillykke med fødselsdagen
Tak for din gode beskrivelse af de forskellige aldre, og hvordan de opleves.
Jeg er i starten af 40’erne, og jeg føler mig også vældigt godt tilpas lige her i livet.
Tak for at være en god inspirationskilde til kost, motion og med at leve efter sine egne prioriteringer. Det har været meget lærerigt at læse om, hvordan dit arbejdsliv har udviklet sig, så det passer til dig og din personligt. Og tak for at tale så meget om vigtigheden af styrketræning.
Tak Anette❤️
Dejligt at høre at den type tanker også er interessante at læse. Særligt styrketræningen har jeg lyst til at råbe så højt op om, for det er vitterligt – i mine øjne – det absolut vigtigste. Men kun et fåtal har mod på det og jeg forstår virkelig også godt at det kan være en umulig opgave at stå med alene.
Hjertelig tillykke Jane 🇩🇰⭐️🍀
Du er så inspirerende og motiverende et menneske, jeg elsker at komme ind på din blog og læse dine skriverier og opdage nye lækre retter. TAK! 🙏
“Folk med begge ben på jorden, hænger (!) ikke på træerne”
Fortsat god fødselsdag ☀️🎁🎉🎈🎊
P.S. Medgiver til fulde at 40’erne foreløbig er de bedste 😉
Tak Karina❤️
Og sikke et dejligt udtryk. Det vil jeg huske❤️
Først stort tillykke med fødselsdagen!
Efter at have fulgt dig i mange år har jeg nu det sidste år + levet med Lchf/keto kost og trives. Når du skriver som du skriver, så husker jeg at taget 50’erne i betragtning, og de er jo lige rundt om hjørnet her, så er kostændringen faktisk noget af det bedste jeg har kunne gøre for mig selv på vej ind i en fase som også byder på overgangsalder, teenagere og andre udfordringer.
Jeg elsker tanken om at være stærkere fysisk og mentalt her i slut 40’erne end jeg nogensinde har været før.
Livet ER en rejse.
Tak ❤️
Og ja, mit mål er at gå ind i overgangsalderen med mest muligt muskelmasse – og helst med normal vægt også – med tanke på at begge dele virker til at blive sværere at håndtere jo ældre man bliver.
Men selv med det er jeg godt nok spændt på hvad den fase af livet bringer. Jeg føler mig ikke helt så robust, når det kommer til hormonelle påvirkninger🙈
Stort tillykke med dagen 🇩🇰☺️
Og tak for dig og din måde at formidle på. Igen har du lavet et dejligt skriv, hvor jeg kan nikke genkendende til meget af det. Jeg er nu sidst i 30’erne og begynder at skimte det du beskriver der sker i 40’erne. Børnene kan mange ting selv og jeg har en helt anden ro over mig, på trods af mine altid 10 kg for meget og at mit arbejdsliv er lidt noget rod efter en tid med corona.
Elsker at læse med her og har efterhånden gjort det i mange år ❤️
Tak Mette – dejligt det kunne bruges og snart-velkommen til det gode årti😉
Stort tillykke. Som næsten 42-årig kan jeg kun tilslutte mig, at 40’erne er det bedste sted indtil nu. Også selvom jeg har fravalgt børn og derfor har haft nogle lettere 30’ere end så mange andre. Det med økonomien, usikkerheden osv. har dog været det samme.
Der var så mange, der sagde til mig at det var skørt at jagte karriere i de år, hvor børnene var små og jeg kunne bare slet ikke se det dengang. Det var virkelig ligningen, der ikke gik op🙂🤷🏻♀️