Fiskelagkage

Fiskelagkage smager lækrere end det lyder. Her får du en herlig forening af tunmousse, laks og rejer med kulhydratfattig oopsie-bunde imellem.

Fiskelagkage med tun, laks og rejer

Jeg kan næsten ikke sige ordet fiskelagkage uden at smågrine lidt. Det lyder jo ikke særligt lækkert altså!

Men det er det til gengæld. Og så er den super Keto-venlig, fordi lagkagebundene er lavet af oopsies.

Jeg lavede den bare helt simpel med tunsalat indeni, hvis man har lyst kan man lave forskelligt fyld i hvert lag. I det hele taget kan man jo gøre præcis som man har lyst med både pynt og fyld ?

En grøn salat ville gøre sig ret godt til.

Det minder mig lidt om den lækre fisketærte – kan du huske den? Også skør men ret lækker. Tjek den ud her: Kold frokosttærte med laks og rejer

Fiskelagkage uden mel og gluten - Keto opskrift

Fiskelagkage

Udskriv Pin
4
|
45 min

Ingredienser

  • 1 portion oopsies
  • 1 dåse tun i vand
  • 1 spsk cremefraiche gerne 38%
  • 1 spsk mayonnaise
  • 1 tsk dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber

Smørelse

  • 1 spsk mayonnaise
  • 1 spsk cremefraiche 38%
  • 100 g flødeost naturel
  • salt og friskkværnet peber

Pynt

  • 100 g røget laks
  • 100 g rejer
  • fiskerogn fx lakse/ørred/stenbiderrogn
  • radiser
  • bredbladet persille/rucola/salat
  • dild

Sådan gør du

  • Lav oopsies først. Hvis man vil lave en rund fiskelagkage, er det nemmest at lave sine oopsies runde, og hvis man vil have en aflang som her, er det nemmest at lave én stor og skære den ud i passende stykker efterfølgende. Der skal bruges tre bunde i alt.

Tunsalat

  • Bland cremefraiche og mayonnaise sammen med sennep og smag til med salt og peber.
  • Dræn tunen og bland den sammen med dressingen.

Samling af lagkagen

  • Skær bundene ud i tre lige store stykker.
  • Fordel halvdelen af tunsalaten på den ene bund, læg en bund ovenpå og gentag.
  • Bland flødeost med cremefraiche og mayonnaise og smag til med salt og peber.
  • Smør cremen på kagen på alle synlige sider.
  • Pynt siderne med krydderurter/salat/agurk eller hvad du har lyst til.
  • Lad gerne kagen hvile et par timer på køl inden servering.
  • Inden servering pyntes kagen med laks, rejer, fiskerogn, radiser og dild.
  • Server med citronbåde og evt. en frisk salat.

Fiskelagkage uden mel og gluten - Keto opskrift

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

0 kommentarer til “Fiskelagkage”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. I Sverige har vi flere gange købt fiskelagkage til en let aftensmad. Der kommer de skivet ost på siderne. Det ligner lidt en marcipan-kant som Otello-lagkagen. Det ser godt ud og smager også dejligt

    Svar
  2. Hej Jane. Den skal helt sikkert prøves. Min mand og jeg har snart ti års bryllupsdag, og vi fik faktisk fiskelagkage til vores reception som vi selv havde lavet fra bunden af. Så nu skal den her selvfølgelig prøves ti og efter.

    Svar