Broccoli med hvidløg, sesam og ingefær

Med denne lækre opskrift på tilbehør med broccoli, pepper du grøntsagerne så meget op, at de spiller hovedrollen på tallerkenen. Hvidløg, sesam og ingefær indtager scenen som delte hovedrollerindehavere.

Aspargesbroccoli med hvidløg, sesam og ingefær

Jeg har brugt de lækre aspargesbroccoli her men helt almindeligt broccoli kan selvfølgelig også bruges.

De har en skøn og asiatisk-inspireret smag og vil passe perfekt til lidt anonyme proteinkilder som fx kylling eller fisk.

Har du brug for en smule ekstra fedtstof for at blive rigtig mæt, anbefaler jeg at prøve den lækre Gomadressing eller i den nemmere afdeling måske den lækre lime-mayo.

Broccoli med sesam, ingefær og hvidløg

Broccoli med hvidløg, sesam og ingefær

Udskriv Pin
2
|
10 min

Ingredienser

  • 400 g broccoli aspargesbroccoli eller almindelig broccoli
  • 2 fed hvidløg revet
  • 1 spsk revet ingefær
  • 1 spsk sesamolie
  • 2 spsk smagsneutral kokosolie
  • 1 spsk sesamfrø
  • 1 tsk sødning fx Sukrinsirup
  • ½ tsk chiliflager
  • 1 spsk risvineddike

Sådan gør du

  • Overhæld broccoliasparges med kogende vand og lad dem trække i et minuts tid. Hæld vandet fra.
  • Varm den smagsneutrale kokosolie op på en pande og sauter hvidløg og ingefær et øjeblik.
  • Tilsæt de andre ingredienser og kog hurtigt op.
  • Tilsæt aspargesbroccoli og rør rundt i et øjeblik. Server med det samme med saucen fra panden.
  • Drys evt. lidt ekstra sesam over inden servering.

Broccoli med sesam, ingefær og hvidløg

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

0 kommentarer til “Broccoli med hvidløg, sesam og ingefær”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




      • Øhm undkyld, men jeg kan ikke se, at soya er tilføjet her på hjemmesiden. Jeg er usikker på, hvor meget soya man skal bruge, så jeg kunne godt tænke mig en opdatering, da opskriften ellers ser lækker ud.

        Svar
        • Er det rigtigt? Det står ikke under kokosolien? Jeg har skrevet 1 spsk ind. Men nogle gange vil du se en cached version af siden – det er en ældre version som er gemt i din browser. Du burde kunne få vist den nyeste ved at opdatere et par gange.

          Svar