Madbanditten fylder 10 år: How it started…

I dag er det 10 år siden, jeg skrev og publicerede det første indlæg her på Madbanditten. På det tidspunkt havde jeg ingen som helst formodning om, at det ville komme til at vende mit liv fuldstændig på hovedet, og at det en dag skulle udgøre hele min karriere og hele mit arbejdsliv.

I dag tager jeg et tilbageblik på de sidste 10 år. En slags How it started.. How it’s going (et meme du sikkert er stødt på ude på internettet)

Det er meget langt, så sæt dig godt til rette…

2011: Stresset & udmattet

I starten af 2011 var vi på ferie i Thailand. Jeg var rejst ud med helt flade batterier og et håb om at få lidt energi og livsglæde tilbage.

Jeg arbejdede på det tidspunkt i mediebranchen i et job, jeg ikke længere var glad for og i en arbejdskultur, der ikke var helt sund. Jeg havde tvillinger på 5 år, var konstant utilstrækkelig på alle parametre og følte, at jeg brugte hver eneste time af mit liv på at tage hånd om andre end mig selv.

Jeg var udmattet, og jeg drømte om at tage en pause fra det hele.

Når jeg luftede mine drømme for Søren, sagde han (mande)ting som ‘så må du se at opdatere dit CV og søge et nyt job’.

Sagen var bare, at jeg ikke ønskede mig et nyt job. Jeg ønskede mig et andet liv.

‘Mommy-blogger’ før det fandtes

Jeg havde forinden haft nogle forskellige blogs. Først om at være arbejdsløs akademiker, siden om at være barnløs i fertilitetsbehandling og siden om graviditet, moderskab osv. Altså en slags mommy-blogger, inden det begreb fandtes.

Jeg havde dog lukket alle blogs og havde ikke den mindste lyst til at skrive om børn, familieliv osv. Det havde jeg jo i forvejen så rigeligt af i mit virkelige liv, og jeg længtes efter at beskæftige mig med noget andet.

På ferien fik jeg den idé at jeg kunne skrive om mad. Et års tid forinden var jeg blevet udredt for nogle maveproblemer og var i den forbindelse begyndt at spise en kost uden sukker, kornprodukter men med mere fedt. LCHF kaldte de det i Sverige, men det var der stort set ingen, der kendte herhjemme.

Jeg tænkte, at jeg kunne skrive om alt det, jeg selv havde opnået ved at spise på denne måde og på den måde måske hjælpe andre folk til at få det lige så godt, som jeg følte, jeg havde fået det.

Madbanditten – klassens frække dreng/pige

Da vi kom hjem oprettede jeg derfor en blog, som jeg kaldte Madbanditten.

Jeg syntes egentlig, at navnet var åndssvagt, men jeg ville gerne signalere, at her havde vi klassens frække dreng/pige, som ikke fulgte de gængse regler og hverken spiste fuldkorn, drak skummetmælk eller spiste tørre slankesoste, men at vi her omfavnede fedt som noget sundt og gavnligt.

Kostpyramiden vendt på hovedet og alt det der.

Madbanditten var på det tidspunkt en personlig blog, en slags online dagbog, hvor jeg delte min hverdag og min mad med mine læsere.,

Kernesund Familie og Thomas Rodes stenalderkost

Jeg ved ikke, om du kan huske 2011, men i 2011 var det stadig kontroversielt at spise mættet fedt.

Kernesund Familie havde nogle år forinden disruptet både medie- og fødevarebranchen, og Thomas Rode og hans stenalderkost havde overtaget faklen og tog en del tæsk på den bekostning på trods at han var kommet i sit livs form på en fuldkornsfri, kødholdig diæt.

Jeg lå forsigtigt i slipstrømmen på dette og var dødsensangst for at blive udsat for samme behandling.

Madbandittens lille community

Madbanditten fik forbavsende hurtigt en masse læsere, og de var søde og nysgerrige, og vi havde det fineste og hyggeligste lille community, hvor vi ‘kendte hinanden’, og hvor vi delte vores kampe og frustrationer og lavede forskellige kost- og livsstilseksperimenter.

Jeg elskede at blogge og kommunikere med mine læsere og jeg stod hver morgen op en time før familien for at nå at udgive et indlæg, inden jeg skulle på arbejde.

I 2012 udviklede min arbejdsplads sig i uheldig retning, og jeg havde symptomer på alvorlig stress. Jeg havde været sygemeldt med stress i 2008, så jeg kendte symptomerne alt for godt.

Nu var det ikke længere et spørgsmål om, at gerne ville væk fra det arbejde. Nu var det et spørgsmål, om jeg kunne forsvare overfor mig selv og min familie at blive. Og så var beslutningen ligesom truffet.

Så jeg sagde mit faste og sikre fuldtidsjob op.

Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?

Jeg fortalte om min opsigelse i indlægget ‘Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange?´,  hvor jeg skrev sådan her:

Jeg har følt mig som verdens modigste og har haft karma-tanker om, at alt ordner sig, og at alt det gode kommer til mig, nu hvor jeg har givet slip på det, der har tynget mig. Men jeg ved jo ikke, om det er rigtigt.

Og jeg har følt mig som verdens største pivskid, når jeg for 117. gang har kørt rundt i den samme rille af hvad-nu-hvis’er til en mand, som ellers er nok så rummelig, men som til sidst ikke orkede at lytte til mig mere.

Og jeg har grædt og været bange, men samtidig har jeg mærket de der små bobler i maven. I ved, dem, der kommer af lykke.

Jeg blev helt rørt, da jeg genlæste indlægget – og de mange støttende kommentarer fra mine læsere♥

Hvad skal jeg leve af…? Skal jeg lave en kogebog..?

Jeg var nødt til at finde noget at tjene penge på, hvis jeg ikke skulle blive kastet ud i et nyt hamsterhjulsjob, så jeg tænkte, at det kunne være et fint projekt at lave en kogebog. Måske kunne jeg være så heldig at komme igennem nåleøjet hos et forlag, nu hvor jeg havde så loyale læsere i ryggen.

Jeg sendte et oplæg til et lille forlag og fik ret hurtigt et afslag. De turde ikke satse på en ukendt førstegangsforfatter, skrev de. Jeg opgav idéen med kogebogen og tænkte, at det også var urealistisk.

En forfatterven, jeg havde, pressede mig lidt og sagde, at jeg ikke skulle give op, før jeg havde kontaktet de store forlag også, så jeg sendte mit oplæg til Politikens Forlag som et slags sidste skud i bøssen.

Til min store overraskelse indkaldte de mig til møde næsten med det samme. De var meget interesserede i det der LCHF, som de godt havde fulgt med i i Sverige, men som de havde manglet en dansk repræsentant til.

De var dog usikre på mine kompetencer og bad mig sende de første kapitler, som jeg havde løjet og sagt, at jeg havde skrevet.

Bogen var heldigvis nærmest færdigskrevet inde i mit hoved, så da jeg kom hjem, fik jeg skrevet det ned og fik sendt dem udkastet.

Herefter gik det hurtigt, og vi underskrev kontrakt på min første bog LCHF – Spis dig mæt & glad, som udkom i april 2013.

Fra ukendt førstegangsforfatter til bestsellerforfatter

Bogen fik kæmpe succes. Den lå i toppen af bestsellerlisten i et helt år og alle ville vide noget om det der nye og spændende LCHF og jeg var stort set den eneste til at svare. Jeg deltog i interviews, lavede mad på TV og fik en masse forespørgsler på workshops, foredrag, oplæg, samarbejder, osv.

Folk begyndte at stoppe mig på gaden og fortalte mig hvordan min bog havde ændret deres liv og hvordan de aldrig i deres liv havde haft det så godt. Jeg elskede at give dem oplevelsen men baksede med opmærksomheden. Jeg følte alle kiggede på mig, når jeg fx var i supermarkedet for at handle, og jeg isolerede mig mere og mere.

Jeg oplevede det som ekstremt ubehageligt at pludselig være en, man genkendte, men jeg turde ikke sige det højt, for jeg var bange for at virke utaknemmelig.

Jeg var virkelig taknemmelig for opmærksomheden, men jeg havde det dødsvært med ‘berømmelsen’.

Foredrag, flere bøger og ekstrem travlhed

Herefter fulgte nogle år, jeg ikke er specielt stolt af. Jeg kørte mig selv fluks igennem den samme stress-rute, jeg havde forladt mit job for at slippe for.

Jeg turnerede rundt i landet med foredrag, spiste dåsemakrel på kolde togstationer sent om aftenen og krydsede landet med nattog. Kom hjem kl. 3.30 og stod op næste dag og lavede morgenmad til mine børn og passede mit job.

Forlaget ville have en ny bog, som jeg knoklede for at få færdig, bloggen eksploderede i besøgende og spørgsmål og min indbakke var fyldt med forespørgsler på samarbejde, interviews, læsere, der ville have hjælp osv.

Jeg var skidestresset og samtidig flov over, at jeg havde tilladt mig selv at blive fanget af det stress igen. For fanden!

Travlhed og tænkepause

Udefra så det ud til at jeg levede drømmen. Tænk, at kunne leve af sin hobby på den måde. Hvor er du heldig, sagde folk.

Og jeg følte mig også heldig, men indefra var det også blevet et job, som jeg hele tiden halsede bagefter for at nå at løse bare nogenlunde tilfredsstillende.

Jeg udgav en stribe bøger mere i rekordfart (LCHF Året Rundt og Madglad) og sagde herefter stop. Det gik ikke mere, og jeg tog en velfortjent tænkepause – igen.

Jeg stoppede med foredragene og sagde nej tak til at lave flere bøger. Jeg syntes ikke, det var sjovt længere.

Jane Faerber Madbanditten

Nyt forretningsområde

I 2016 kastede jeg mig ud i at lave egenproducerede produkter med hjælp fra en dygtig forretningsudvikler, jeg havde mødt.

Jeg lancerede en praktisk guide til striks LCHF og nød, at jeg her kunne få lov at bestemme selv og også at jeg kunne få lov at vise, hvad man faktisk ofte spiser i sådan et Low Carb-liv uden at være underlagt en kogebogs krav om spændende kreationer.

Guiden fulgte jeg op med mit første online kursus, Kickstart, som jeg lancerede i 2017.

Unikt indblik i folks adfærd ved kostomlægninger

Det var (og er) så spændende.

Der er nogle mennesker, der kan læse om nogle retningslinjer i en bog og herefter går de bare ud og følger dem. Al respekt til dem.

Men der er også mange mennesker, som finder det for uoverskueligt at stå alene med, og som har brug for mere støtte og for at føle, at de bliver guidet igennem det. Dem kunne jeg hjælpe med Kickstart.

Samtidig gav det mig et helt unikt indblik i, hvordan folk reagerer på kostomlægningen til LCHF/Keto, hvilke ting, de kæmper med, hvad der får dem til at lykkes/ikke lykkes. Hvad virker godt, hvad virker mindre godt? Hvor går det galt?

Jeg er så taknemmelig for alle de varme og åbne mennesker, der har delt deres rejse med mig. Det har virkelig være uvurderligt for min forståelse af især de psykologiske mekanismer bag en livsstilsændring.

Enter: Keto

Den store succes med Kickstart og de mange flotte vægttab, vi skabte der, gav mig lyst til at udgive bøger igen.

Jeg indgik derfor aftale om den første Keto-bog, som udkom i januar 2018.

Navneskiftet til Keto handlede dels om, at hele verden bruger navnet Keto, men også at der var gået lidt for meget kage i LCHF, og jeg var ked af at se folk mislykkes, fordi de troede, de kunne spise LCHF-boller og LCHF-brownie og gå ned i vægt.

Jeg ville gerne tilbage til det simple og det enkle. Til det, vi ved virker og så lade det være startskuddet. Herefter kan man så lave sine individuelle tilpasninger.

Keto på 4 uger fulgte året efter som et bud på, hvordan du ved hjælp af nemme retningslinjer kan komme i gang, uden at du behøver forstå biokemien og mekanismerne for, hvorfor det virker.

Jeg lagde samtidig mit Kickstart-kursus i graven efter 3,5 års tro tjeneste og relancerede et nyt online kursus i et nyt og bedre format.

Kurset er nu 6 uger langt og langt mere uddybende og opdateret ift. al den nye viden, der er kommet til. Kickstart 2.0 har jeg kaldt det.

Madbanditten igennem årene

Madbanditten har igennem årene hele tiden været hjertet af min virksomhed. Det er her, alting udspringer fra, og det er den del af mit arbejde, jeg nyder allermest, selvom jeg faktisk nyder de fleste opgaver, jeg løser, efterhånden.

Bloggen er meget velbesøgt og nåede fornyligt en ny rekord med lige knap 700.000 unikke besøgende på en måned.

At så mange læser med eller kigger forbi er noget, jeg er afsindigt glad og taknemmelig for. Kommentarfeltet er hyppigt brugt og jeg bruger meget lang tid på at svare og vejlede og hjælpe.

Min største udfordring er, hvordan jeg skal finde en måde at holde fri, når internettet aldrig holder fri, men det må jeg arbejde på at finde en løsning på.

Mit nyhedsbrev er samtidig blevet blevet en opgave, jeg holder så meget af. Og de mange positive tilkendegivelser vidner om, at mange elsker at modtage mit lille sundhedindspark direkte i indbakken hver lørdag morgen.

Fra personlig blog til brand

Madbanditten er blevet et brand (og er faktisk også et registreret varemærke), og der er flere kender Madbanditten, end der er, der kender Jane Faerber. Det har jeg det rigtig fint med.

Madbanditten er stadig en lidt underlig hybrid mellem min online dagbog og et sundhedssite, hvor man kan lære om lavkulhydratkost og finde en masse lækre opskrifter uden korn og sukker. Jeg har svært ved at finde mit ståsted imellem de to ret forskellige retninger, men jeg har ikke lyst til at vælge side 100%.

Jeg kan godt savne den nære forbindelse, jeg og mine læsere havde i de tidlige år, og jeg sysler med at finde en måde at lave det, så jeg stadig kan skrive personlige indlæg uden at blande alle folk på Facebook ind i det, som bare gerne vil have en opskrift på boller i karry.

Det er lidt en udfordring, når brand, virksomhed og person er viklet så grundigt ind i hinanden.

Hvad bringer fremtiden?

Fremtiden bringer bl.a. et nyt og mere brugervenligt design her på bloggen, som jeg efterhånden har teaset et utal af gange, siden vi startede med at arbejde på det tilbage i april sidste år. Projektet er lige nu gået i hårdknude bag kulissen, men jeg stoler på, at vi nok skal nå i mål.

Men fremtiden bringer først og fremmest flere opskrifter og flere skriverier og flere hjælpemidler til at hjælpe folk i gang med at justere i deres kost og opleve bedre velbefindende og sundere vægt, hvis det er et fokusområde.

De sidste års Keto-bølge har været fin og vigtig og er et nødvendigt skridt på rejsen. Personligt forudser jeg en tilbagevenden til mere Jane-mad, hvor fokus mere er på kvalitet, næring og nydelse og lidt mindre på makronæringsstoffer, eksterne regler og hvor vægttab igen bliver en positiv sidegevinst og ikke nødvendigvis det primære mål. Det er nu engang der, jeg føler mig mest hjemme.

Måske skal jeg lave min egen serie madprodukter en dag. Det lader jeg lige stå her til eftertiden, så jeg til 20 års jubilæet i 2031 kan se, at idéen allerede spirede her.

Fremtiden bringer forhåbentlig også et nyt og spændende projekt med sig, som involverer sol og sommer. Men det projekt er lidt svært at arbejde med, når hele verden er lukket ned.

TAK til dig♥

Uanset om du er ny eller gammel læser, TAK fordi du kiggede forbi. Tak for alle kommentarer og for hep og støtte igennem årene.

Jeg nyder stadig hver gang jeg en læser skriver ‘jeg anede ikke, man kunne have det sådan her – hvorfor er der ikke nogen, der havde sagt det??’

Den oplevelse vil jeg gøre mit til, at så mange som muligt stifter bekendtskab med. I hvert fald vil jeg arbejde for, at folk ved, at det findes. Om man vælger at benytte sig af den viden, vil forevigt være valgfrit.

Tak til alle jer, der køber mine bøger, madplaner og kurser og hvad jeg ellers finder på. Uden jer havde jeg ikke noget job.

Jeg håber, jeg aldrig skal have et andet job resten af mit liv, og jeg glæder mig allerede til alle de ting, vi skal opleve sammen fremover.

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

74 kommentarer til “Madbanditten fylder 10 år: How it started…”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Tillykke med fødselsdagen???? Som jeg først opdagede i nyhedsbrevet (som jeg forøvrigt også elsker).
    Jeg er en af dem, der ikke kan finde ud af det (i længden) og alligevel har jeg fulgt med næsten fra starten? Det tænker jeg faktisk er en kompliment til dig og dine skønne opskrifter ? (Du får slet ikke nævnt forrummet?)
    Og så blev jeg virkelig glad for at læse, at der kunne være en vending på vej mod mere Jane-mad? Jeg elskede simpelthen, hvordan det i starten handlede om at få det bedre, og hvis man så tabte sig, var det fint. Jeg køber det andet (alt det med at tabe sig), men jeg har det bedst, på alle planer, når det er sundhed og velvære, der er målet.

    Tusind tak for årevis af inspiration❤️

    Svar
    • Hvor dejligt at høre, Pernille. Jeg føler mig meget bedre tilpas med den del af snakken også. Det ensidige vægtfokus keder mig, for at være ærlig :)

      Svar
  2. Kære Jane
    Tillykke med 10 års jubilæet ????Jeg har fulgt dig siden dine første Kickstart i 2017, hvor jeg aldrig nåede at få plads på dine kurser, førend du ændrede til Kickstart 2,0 i 2020. Så kom jeg med og havde det vidunderligt samtidig med at jeg tabte 8 kg… Var helt tro i 8 uger, men så kom 1 måneds sommerferie med udlandsrejse – jeg tog dog kun 2 kilo på, men kom aldrig rigtigt på banen igen, trods at jeg forsøgte flere gange.
    Jeg elsker slik og søde sager, men jeg hader hvad det gør ved min krop!
    Så jubbbiii du lavede en genstart af Kickstart for os der havde været på før og nu er jeg i gang igen.
    Så tusinde tak for at du rakte ud til os igen, det er til stor hjælp❤️
    Knus fra Nini og held og lykke med de næste 10 år, så må vi se hvad tiden bringer?????

    Svar
  3. Kære Jane,

    Tak for rigtig god inspiration i dine mange flotte bøger og her på hjemmesiden, det har jeg haft stor glæde af.

    Jeg er selv lige blevet opmærksom på de seneste skriverier om vegetabilske olier (særligt omega-6, men også andre), som lader til at være en del mere usunde end før antaget. Der er begyndt at komme noget amerikansk forskning på området, som dog vist stadig er temmelig kontroversiel. Er det noget du har undersøgt? Jeg kan anbefale Cathrine Shanahan (Dr. Cate), som har skrevet et par bøger om emnet.

    Bedste hilsner
    Lise

    Svar
    • Ja, det har været en integreret del af anbefalingerne her på bloggen og i mine bøger de sidste 10 år. Vi undgår de omega 6-rige olier (solsikkeolie, vindruekerneolie, tidselolie, sojaolie osv) og prioriterer brugen af olivenolie, avokadoolie og kokosolie fra planteriget og herudover de fedtkilder, vi får fra animalske fødevarer❤️

      Svar
  4. Kære Jane! Hjertelig TIL LYKKE med Madbandittens 10 års fødselsdag!! Din succès er vel fortjent! Jeg har haft megen glæde af begge dine bøger, (som jeg har bredt anbefalet) samt dit “kickstart”-program. Jeg har især værdsat dine daglige indslag, meget velfunderet, seriøse og samtidigt let at forholde sig til, skrevet med megen “common sense” og humor. Dejligt! Det eneste, jeg har savnet er 1:1 coaching (pr. Skype/ Zoom o.l.), som havde givet mig endnu mere, især efter de 6 program-uger var gået. Jeg var glad for, at du besvarer spørgsmålene på blogget så hurtigt og konkret, men det havde været endnu rarere at kunne stille spørgsmål og få svar udelukkende inden for den kreds af Kickstart-brugere og ikke til display for alle og enhver, der går på bloggen, idet det i så fald vil kunne give én mulighed for at stille mere personlige spørgsmål. Dette sagt udelukkende som hint til nye forbedringstiltag :-) Alt i alt tusinde tak for din blog, bøger, uvurderlige råd og ihærdig indsats,- og ikke mindst pragtfulde opskrifter!! Fortsat god vind for de næste 10 år!!

    Svar
    • Tak Anne.

      Jeg ved ikke, om du ved det, men det er et helt bevidst valg, at jeg hverken tilbyder 1:1 eller gruppe/hold længere. En af grundene er, at jeg oplevede at det havde en kedelig sideeffekt i form af at nogle simpelthen ikke fik taget ansvar nok ift. læring og forståelse af kursusmaterialet. Hvorfor læse kursusmaterialet, når man bare kan spørge i gruppen? Det er ueffektivt, når man som jeg har et mål om at ville hjælpe FLEST MULIGT.

      En anden ting er netop de personlige ting. En stor del af de ting, jeg svarede på i de grupper lå langt uden for mine kompetencer. Jeg er ikke læge, ej heller psykolog og jeg er slet ikke nogens mor (‘må jeg godt spise…?’)

      Så jeg skaber faktisk bedre resultater hos folk på denne her måde.

      Nå ja, og en anden og temmelig væsentlig grund er også at jeg simpelthen ikke har timer nok i døgnet til det. Og her prioriterer jeg, at den tid, jeg bruger, skal være til gavn for flest muligt.

      Jeg ved godt at jeg ikke behøver hverken retfærdiggøre dette men jeg ville gerne lige forklare det alligevel ❤️

      Svar
  5. Tillykke Jane ??? Med dit jubilæum ?

    Men jeg er faktisk ked af at læse, at du føler det tynger dig fra tid til anden, du skal huske at Du og din familie altid kommer i første række. Uanset hvilke spørgsmål vi læsere har til dig ? eller hvad andre har af forventninger til dig.
    Jeg har fulgt dig siden 2012 og nyder at kunne slå op omkring alverdens ting (du er lidt min personlige Google ??).

    Pas på dig selv, og endnu engang tusind tak for alt det du beriger os alle med ?

    Venlig hilsen
    (Din trolig ven du ikke kender, men som føler hun kender dig ?‍♀️) Carina

    Svar
    • Tak Carina❤️

      Jamen ærligt, det tynger mig. Men hvis det tyngede mig alvorligt, ville jeg ikke gøre det. Jeg har altid mig selv 100% med og jeg kan godt sige fra og sige stop.

      Men jeg VIL gerne være med til at hjælpe folk med at finde en anden vej og at gå på kompromis med idealismen er anderledes svært ;-)

      Svar
  6. Et stort tillykke med de 10 års jubilærum.

    Tak for at dele de sidste 10 års rejse fra dit første blogindlæg til hvor du er i dag.
    Det er virkelig interessant at læse om. Og tak for din ærlighed, om det har været en svær proces med stress og bagsiden af “berømmelse”.

    Tak for din blog og nyhedsbreve og din ærlige tilgang til motion og kost. Jeg får meget inspiration til at leve i god balance uden dårlig samvittighed over hverken motion eller kost.

    Svar
    • Tak Anette.

      Jeg er glad for at indlægget er blevet taget så godt imod. I mange år har jeg syntes, det var flovt at jeg ikke var bedre til at håndtere den store interesse, fordi jeg egentlig gerne ville have den på mine produkter/bøger men helst ikke på mig selv. Og det er lidt svært at skille ad ❤️

      Svar
  7. Kære Jane
    Kæmpe stort tillykke med jubilæet! Jeg har også fulgt dig fra starten. Mener, at det var via Kerne sund familie, jeg stødte på din blog. Synes klart, at din tilgang var mere mig, og så holder jeg af din no-bullshit tone. Spiser ikke efter keto, men helt klart rigtig mad med inspiration fra dine opskrifter. Jeg finder, som sagt inspiration i dine skønne opskrifter, men også dine personlige indlæg og nyhedsbreve, som jo netop viser, at der er et passioneret menneske i den anden ende. Så for mig er det netop kombinationen, der gør dit univers interessant at følge, og ser frem til at følge de næste mange år.

    Svar
    • Tak Malene ❤️

      Personligt er Keto heller ikke min foretrukne livsstil men det budskab forstummer sig i mængden. Jeg synes til gengæld at Keto byder på noget helt unikt til dem, der har mange kilo, de gerne vil af med. Men fordi jeg skriver om det, bliver det gjort synonym med mig.

      Rigtig mad er også mere mig – at det så ofte bliver Keto-ish er jo en anden sag :)

      Svar
  8. Hej Jane
    Super fedt at læse din jubilæumshistorie og tillykke med det i øvrigt. Sejt gået ???
    Læser og bruger dine opslag så snart jeg ser dem

    Svar
  9. Hej Jane.
    Tillykke med jubilæet ??????
    Nu kan billeder jo “snyde”, men dit foto fra nutiden udstråler en helt anden ro og balance, end fotoet fra “begyndelsen”. Ud af dit indlæg kan man også læse, hvordan rejsen med Madbanditten har været en positiv rejse i dit liv. Sikken et mod, du havde, dengang du opgav den trygge, men for dig ikke mentalt befordrende tilværelse som fastansat! Og hatten af for din gemal for at han turde tage springet med dig med mindre børn og faste udgifter!

    Jeg kan fuldt ud tilslutte mig det, en skrev om, at dine opskrifter “matcher” mine smagsløg! Vi har både bøger og madplaner, som bruges flittigt, og siden nytår er jeg gået all-in ift “keto Jane style”.
    Keto på den måde mange sites tilgår maden på, er for mig ikke appetittelig. Som erklæret “madøre” er jeg ikke interesseret i deciderede erstatninger for diverse kulhydratrige ingredienser (med undtagelse af Sukrin Gold, som giver mening) og meget “alternativt” brug af f.eks. mayonnaise. Du bruger RIGTIGE fødevarer i dine opskrifter og på en naturlig måde (for mig), og dit udgangspunkt i grøntsager er især det, som giver enormt meget mening for mig.
    Fint, at keto fortolkes forskelligt, det må folk jo selv om. Jeg er bare taknemmelig for, at Madbanditten findes, så man også kan være “på keto” og stadig følge sin grundopfattelse om grøntsager som et sundt udgangspunkt, med tilføjelse af lødige protein- og fedtkilder i appetittelige mængder.

    Velværet, blodsukkereffekten (fra ca 6 til stabilt 4,8 på under en måned er for vildt, når diverse andre tiltag aldrig har virket!), det ændrede forhold til mad, den pist forsvundne ekstremt søde tand, den flotte hud, de forsvundne migræner og den genopståede lyst til motion taler for sig selv. Det hele opnået uden vilde afsavn, med masser af anvendelig information i dine bøger og på madbanditten.dk, og fremfor alt en masse lækker mad. Det er da for vildt! På en måned!

    Hvorfor den tilgang som regel er “sidste udvej” (også for mig) er faktisk uforståeligt.
    Jeg hader, når folk “prædiker og missionerer” om deres kæphest, så er ret fast besluttet på at respektere, at de fleste andre har det på samme måde. Men især ift diabetes og stærkt overvægtige vil jeg håbe, at dit og Anette Sams’ budskab for alvor trænger igennem de rette steder, så mange flere kan opdage, at det ikke behøver være en daglig kamp i måneds-/årevis at blive sundere.

    Tak for al din positivitet og kreativitet!
    Og frem mod de næste 10 år ?

    Svar
    • Tusind tak, Stine. Det er sjovt, du tolker det ud af billedet for det er også hvad jeg ser og husker. Jeg afskyr at blive fotograferet og husker det første billede (som er taget i forbindelse med min første bog) som sådan en ukomfortabel oplevelse. Det var jo mig, der skulle opgive min anonymitet.

      Det nye billede er taget af god fotograf-ven, som jeg kender godt, så selvom det ikke er min favoritsituation kan jeg bedre være i den nu. Og i det hele taget kan jeg bedre være i det hele nu :)

      Svar
  10. Tænk, er det allerede ti år? Stort tillykke. Du er en stor inspiration i dagligdagen. Jeg kan godt lide at mange retter kan laves uden alskens særindkøb og inden for en rimelig tidsramme, der passer til en travl hverdag.

    Du har altid gode betragtninger, som gør din blog evig aktuel. Tak for det. Tak for dig. Og jeg glæder mig til at følge dig de næste ti år også :-)
    mange hilsener
    Stella

    Svar
  11. Hej Jane
    Rigtig stort tillykke med de 10 år????
    Dejligt du lægger så stort arbejde i at oplyse os læsere om keto, osv. ?? stort tak til dig?

    Siden jeg fik mit første barn har jeg altid skullet passe på med hvad jeg spiste, og været på adskillige forskellige Kure og kost omlægninger i mit voksne liv, og trods det vejer jeg stadig 20 kg for meget, som jeg stadig kæmper med at komme af med, og i en alder af nu snart 58 år, er det bestemt ikke blevet nemmere ?
    Jeg har fulgt med på madbanditten sådan on off i et par år, har også købt din bog keto for et årstid siden. Temmelig fed bog, ??den vagte min nysgerrighed ang. keto, men jeg blev alligevel ved med at vade rundt i det gamle kulhydrat mønster, og var sådan set for “doven” til at komme igang med keto, selv om jeg jo gerne ville og viste det var godt. Keto har hjulpet min yngste søn til at have det meget bedre både fysisk og psykisk, han har haft meget stress og været meget deprimeret i nogle år, men keto hjælper ham med at få mere ro i krop og sjæl.
    Nå men efter laaange overtalelser har han nu endelig fået sparket mig i gang med keto, og det er jeg så glad for. ? jeg havde mange undskyldninger for ikke at komme i gang, de klassiske, det er nok bøvlet at spise på den måde når man skal på arbejde, jeg orker ikke at tælle kulhydrater, jeg har ikke tid til at handle osv.
    Men min søn sagde mor, jeg skal nok lave en mad plan for dig, og handle ind til den første tid, som sagt så gjort, der blev lavet en udførlig madplan og var købt ind og lagt i køleskabet, så værsgo mor, nu er der gjort klar til keto.?? Så jeg kom i gang med keto, og har været det i knap to uger, og uha hvor det er gået godt, jeg har ikke haft så mange keto flu symptomer, men har fået det bedre for hver dag, og tabt lidt over 1 kilo den første uge. Som ekstra bonus har jeg heller ikke ondt i ledende i mine fingre mere, hvilket jeg har døjet med de sidste par år.?
    Så tusind tak til min søn, for hans hjælp og omsorg og kærlige skub? og tak for hjælp og støtte fra din keto bog,og din blog. ?

    Ps. Min kommentar blev godt nok lidt lang ? men håber det er ok ?
    De kærligste hilsner

    Svar
    • Det er så meget ok og bare dejligt at høre at du har fået sådan en fin start. De små forbedringer er så vigtige at bemærke også for de kommer til at bære en stor del af lysten til at fortsætte – også de dage hvor man har lyst til at falde tilbage i de gamle, trygge mønstre.

      Så keep up the good work. Og kæmpe respekt til din søn for at hjælpe mor i gang ❤️

      Svar
  12. Hej Jane, stort tillykke med de 10 år. Fantastisk vil jeg mene. Jeg har kun fulgt dig 1/10 af tiden, men det har godt.
    Jeg syntes at dine opskrifter er fantastiske med alle kryderierne som jeg holder specielt meget af. Held og lykke med de næste 10.

    Svar
    • Tak Torben. Dejligt at høre at opskrifterne falder i smag. Jeg elsker at lege med de krydderier – det gør jo maden så meget sjovere :)

      Svar
  13. Kære Jane:-)

    Stort tillykke med jubilæet, jeg er også en af dem der har stor gavn af alle dine opskrifter og du er den af alle der der blogger om LCHF, hvis smagsløg minder mest om mine:-) Tak for bøger, kickstart og ikke mindst bloggen, som jeg alts ammen har brugt med meget stor fornøjelse… Du har en stor andel i de 33 kg jeg har tabt;-)

    Tak for dig, jeg glæder mig til at følge med også fremover:-)

    Svar
  14. Dejlig læsning Jane. Jeg har selv de helt fantastiske Ketobøger du har udgivet. Jeg er ikke i tvivl om du har fat i den lange ende. Simpel madlavning med enkelte råvare. Det er så lækker mad. At jeg så har nogle mentale udfordringer med at holde med fra sukker, ja det må jeg kæmpe med. Min hjerne kan ikke forstå at det velvære jeg fik i en fedtforbrændende krop ikke er motivation nok til at jeg holder mig fra det.
    Nå, det var slet ikke det jeg ville skrive om, men jeg har for nogle uger siden i Politikken læst om den nye klimavenlige kostplan. Ikke at jeg ikke går ind for et bedre klima, men er det kun mig, der synes man glemmer hvad det er sundt for os og kun tænker klima.
    Der hvor jeg synes kæden hopper af er når man påduttes at spise mere plantebaseret mad og det så absolut alligevel skal ligne hakkebøffer, kødpålæg mv. jeg mener det er et skråplan. Disse produkter er så springfyldt med en hel masse tilsætningsstoffer. Jeg vil gerne spise meget grønt og gør det hele tiden, men jeg synes vi må ændre vores spisevaner helt. Spis grøntsager til en god bøf mv. altså de rene råvarer.
    Jeg ved ikke om det giver mening, men hvis vi ikke af klimahensyn må spise en frikadelle eller lign. så må vi lære, at der ikke er noget det hedder frikadeller i stedet for at opfinde nogle sammenrodet ingredienser der ligner frikadeller. Lidt det samme når nogen vil forsøge at leve mere sukkerfrit/kulhydratfrit og alligevel kæmper for at opfinde diverse kager og snack som smager af sukker.
    Tænker godt det over tid må kunne lade sig gøre at lære at spise nye retter. I min barndom kendte jeg jo ikke til lasagne, pizza og burgere, men det fik jeg lært, så kan vi vel opfinde nye sunde, simple retter, som vi kan ære at elske.
    Jeg synes jo ikke det er specielt klimavenligt når de kødløse retter ofte består af utallige ingredienser og som for fleres vedkommende er importeret fra oversøiske lande.
    Tag det som en opfordring eller ej, men jeg tror du vil kunne given noget til den debat, så vi ikke får trukket klimavenlighed ned over hovedet på bekostning af hvad der er sundt og dyrket/avlet herhjemme eller lige i nabolaget.
    Hov, der fik jeg vist lige luft for et par holdninger, men jeg kunne ikke lade være og jeg har en fornemmelse af at jeg ikke er alene om disse holdninger.

    Svar
    • Åh jo, vi to er helt på linje der. Jeg har helt ærligt ikke orket blande mig i den debat. Jeg gider ikke være skydeskive, må jeg indrømme. Hvis der er nogen, der vil tro på at det er bedre at erstatte kød med sojaprotein og suspekte køderstatninger, så kan jeg ikke nå dem alligevel. Så jeg fokuserer på at hjælpe dem, der godt kan gennemskue at dette er den fedtfattige æra om igen, nu bare med kød som synder. At vi ikke har lært at fortidens fejl kommer til at koste dyrt og det er trist.

      Heldigvis har vi (endnu) det frie valg. Den dag, det bliver taget fra os, får vi et gedigent problem.

      Svar
  15. Kære Jane. Tillykke med jubilæet og 1000 tak for bloggen ?
    Du skriver om at have svært ved at finde ståsted mellem de to retninger og ikke have lyst til at vælge side….
    Jeg synes, du har en fin balance allerede.
    Det er jo op til læseren, hvor meget man vil læse dine personlige indlæg eller “bare” finde inspiration i dine opskrifter.
    Selv leder jeg altid efter inspiration til opskrifter – men ofte er der også lige en artikel som fanger mig ?

    Svar
    • Tak Sussi – og du har ret. Det er jo helt op til læseren. Det er bare mest mig, der synes, det er mærkeligt at skrive om boller i karry den ene dag og personligt om maveproblemer (eller andet) den næste.

      Men det er jo helt enkelt op til læseren at vælge til og fra :)

      Svar
  16. Kære Jane, STORT tillykke med fødselsdagen!!
    Super inspirerende tekst, elsker når du er personlig og jeg tror på den kombinationen som du selv skriver om af mad og onlinedagbog.
    Glæder mig til at se hvad du finder på fremover!
    Alt det bedste,
    KH
    Caroline
    @ajoyfulliving

    Svar
    • Tak Caroline – jeg er glad for at høre at du får noget ud af de personlige indlæg også. Jeg nyder faktisk også rigtig meget at skrive dem❤️

      Svar
  17. Hjertelig tillykke med de 10 års jubilæum som Madbanditten ❤️ Jeg ELSKER dine bøger din blog dit nyhedsbrev og alle de skønne opskrifter!
    God vind fremover kære Jane ?

    Kærlig hilsen Anne

    Svar