Pizzachaffler

Pizzachaffler er jo næsten den obligatoriske videreudvikling af de populære chaffler. Stadig lige nemme – nu bare med lidt lækker pizzasmag.

Pizzachaffler til madpakken

I denne tid har Søren tit madpakke med på arbejde og den består tit af to chaffler klappet sammen om en bunke skinke og ost. Nemt at have med sig og supermættende.

Jeg laver dem i weekenden, så han har til den kommende uge.

Sidst peppede jeg dem en smule op og det kom der pizza-chaffler ud af.

Har du i øvrigt også set at de findes i en grøn version? Altså de grønne chaffler?

Pizzachaffler - opskrift på de populære Keto-vafler med pizzasmag

Pizzachaffler

Udskriv Pin
De populære Chaffler (ostevafler) i lækker pizzaversion.
6 stk
|
30 min

Ingredienser

  • 4 æg
  • 140 g revet ost fx mozzarella eller cheddar
  • 15 g koncentreret tomatpuré
  • 1-2 tsk tørret oregano
  • salt
  • 60 g skinke skåret i tern

Sådan gør du

  • Pisk eller blend æg sammen med osten.
  • Tilsæt tomatpuré, oregano og salt og pisk/blend igen.
  • Opvarm vaffeljernet (se noter)
  • Når vaffeljernet er færdigopvarmet, hælder du dejen på. En vaffel svarer cirka til en lille suppeske.
  • Fordel skinketern ud over og luk vaffeljernet.
  • Bag til chafflerne er gennembagt. Tefal Snack Collection lyser grønt, når de er færdige. Det tager lang tid. Måske 5-7 min. Hænger dine vafler i, har du bagt dem for kort tid.
  • Gentag til der ikke er mere dej.
  • Opbevar i køleskab. Kan lunes på/i brødrister inden brug.

Noter

Hvilket vaffeljern?

Jeg har et Tefal Snack Collection (reklamelink), som jeg er superglad for. Her kan man købe forskellige plader (hjertevaflter, toast, panini, belgiske vafler, pandekager osv). I opskriften på pizzachaffler har jeg brugt pladen til belgiske vafler.
Pizzachaffler - opskrift på de populære Keto-vafler med pizzasmag

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

7 kommentarer til “Pizzachaffler”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Spændende, men lidt lidt så at sige for min smag.
    Jeg hører til,dem, der har brug for noget at tygge på, før jeg har fået mad, dvs. GRØNTSAGER.

    Svar
  2. Hej Jane.
    Disse chaffler kan de også bages på en pande. Jeg har ikke noget vaffeljern. Elsker oppsies som jo bages i ovnen.

    Svar
    • Mjah altså det er jo mest bare en omelet, hvis du putter dem på panden. Men så kan du kalde det pizza-æg :))

      Svar
  3. Hejsa
    Jeg om min søn er begyndt på keto og har et spørgsmål
    Min søn kan ikke tåle ost, så har du alternativ ?

    Svar
    • Hej Susanne

      Ikke lige i denne opskrift. Chaffler er jo en sammentrækning af cheese+waffles og man kan ikke bare tage halvdelen af indholdet ud. Jeg har en mælkefri vaffelopskrift, som godt nok er sød, som du kan prøve at tage udgangspunkt i, hvis det er: Kokosvafler

      Hvis du mener generelt og ikke specifikt i denne opskrift, kan du læse her: Keto uden mælkeprodukter

      Svar