Lakserillette med edamamepuré

Denne opskrift på lakserillette kan både bruges som en lækker forret eller en lækker, opgraderet frokost. Den er fyldt med smag og fedme, hvilket betyder, at ganske lidt virkelig tilfredsstiller meget.

Lakserillette med rygeost

I denne opskrift på lakserillette har jeg brugt rygeosten fra Meyers.  Den er meget federe og væsentligt mere rund og cremet end de andre på markedet, og det gør virkelig noget for smagen og konsistensen. Jeg købte den i Irma, hvis det kan hjælpe.

Men ellers kan de andre selvfølgelig også bruges.

Lækker forret med laks

Den let sødlige edamamepuré, som ligger under laksen, giver et virkelig dejligt modspil til den fede rillette.

Det ser festligt ud at anrette hele herligheden på fx et lille stykke vaffel/chaffel eller måske en lille blinis. Men jeg synes også godt, det kan undværes, så man bare anretter edamamemosen direkte på tallerkenen og lakserilletten ovenpå.

Det er lidt en smagssag.

Men lad os tage hul på denne lækre opskrift på lakserillette.

Flere lækre opskrifter på gæstemad, besøg nytårsopskrifterne her: Nytårsopskrifter

Lakserillette med edamamos - opskrift på dejlig forret eller frokost

Lakserillette med edamamepuré

Udskriv Pin
6
|
20 min

Ingredienser

  • 200 g varmrøget laks brækket i mindre stykker
  • 100 g koldrøget laks skåret i små tern
  • 2 spsk rygeost gerne den fra Meyers på 20%
  • 2 spsk cremefraiche
  • 3 spsk mayonnaise
  • 1 spsk Dijonsennep
  • 2 spsk hakket dild
  • 1 fennikel til pynt/knas ovenpå
  • 300 g edamamebønner uden skal
  • 2 spsk cremefraiche
  • 2 spsk olivenolie
  • lidt citronsaft
  • salt og peber
  • evt. vafler/chafler/blinis eller andet at servere på

Sådan gør du

  • Rør rygeost og cremefraiche godt sammen.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og smag til.
  • Optø edamamebønnerne og blend dem til en cremet mos med cremefraiche og olie og smag til med salt og peber og citronsaft.
  • Snit fennikel helt fint på et mandolinjern og læg det i isvand.
  • Anret edamamemosen på vaffel/chaffel/blinis eller direkte på tallerken og fordel lidt lakserillette og fennikel ovenpå. Drys med ekstra dild før servering.

Lakserillette - opskrift på rillette af laks - skøn forret eller frokost

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Lakserillette med edamamepuré”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Hov nej kun ovenpå. Jeg kan godt se, det var nemt at misforstå, så jeg har lige opdateret det i opskriften. Tak :)

      Svar